100 år: 8. marts i revolutionsåret 1917

Interpres 8. marts 2017

International_Womens_Day_1917_Petersborg

Kvindemarchen i Petrograd, Rusland,  8. marts 2017

 

Kvindernes Internationale Kamp den 8. marts 1917 (23. februar ifølge juliansk kalender) begynder med at 128.000 arbejdere i Kejserriget Rusland går ud i strejke for kravet om “BRØD og FRED”. Rusland og verden er tre år inde i den første imperialistiske verdenskrig,

Kejserriget med Czar Nikolaj II som selvhersker fortsætter ubekymret med at ofre millioner af unge mænd som kanonføde i den krig som Kejseriget Tyskland havde erklæret mod Rusland i august 1914 med socialdemokratisk støtte (den Anden Internationales “førende “parti” SPD).

Da krigen går ind i sit tredje år var millioner af unge mænd faldet ved krigsfronterne . Alene i slaget ved Verdun faldt flere end 460.000 franske og 278.000 tyske soldater. Den britiske militære offensiv ved Somme kostede 420.000 menneskeliv. Uden at blinke ofrede generalerne og de borgerlige-socialdemokratiske regimer som havde udløst krigen hver eneste dag tusinder af unge mænds liv .

Czar-regimet havde mobiliseret flere end 14 millioner mand til krigen, som først skulle ophøre i 1918 som en følge af den Store Socialistiske Oktoberrevolution i Rusland og de revolutionære opstande og oprør som Oktoberrevolutionen udløste i Tyskland, Ungarn og Østrig-Ungarn.

Da verdenskrigen gik ind i 1917 var millioner af russiske mænd allerede døde eller blevet lemlæstede ved fronten.  Den 1. januar strejfer flere end en million desertører omkring bag frontlinjerne.

Desertørerne, som senere talte to og en halv million mænd, spredte oro og krigsmodstand langs vejene hvor de færdedes . De skrev hjem om forholdene ved fronten, fortalte forfærdende historier om hvordan officererne tvang dem til angreb uden geværer.

Krigen ødelagde de krigsførende landes folkehusholdninger. I Rusland manglede de 14 millioner mænd, som var blevet  indkaldt til hæren, i industrien og i landbruget. Fabrikker og virksomheder måtte lukke. Såningen af jorden mindskede, fordi der var mangel på arbejdskraft. Det store flertal i befolkningen og soldaterne sultede. Krigen slugte som en vampyr alle ressourcer.

Vinteren 1917 nåede forfaldet i økonomien et nyt lavpunkt da fødevareforsyningerne til Ruslands to største byer Petrograd og Moskva næsten ophørte.

Den 4 marts 1917 –  fire dage inden Kvindernes Internationale Kampdag –  beordrede
Czar-regimet fødevare-rationering – samtidig med at reallønningerne falder og massearbejdsløsheden stiger

Den 8. marts  på den internationale kvindekampdag gik tusinder af arbejderkvinder på gaden i protest mod krigen, sulten og Czar-regimet. Arbejderkvindernes demonstration understøttes af en generalstrejkeaktion med 128.000 deltagere i Petrograd (senere Leningrad/Sankt Petersburg).

Den politiske strejke begynder at vokse over i en general politisk demonstration mod Czar-regimet, for brød og fred.

Den organiserende kraft bag 8. marts demonstrationen og generalstrejken er det marxistiske socialdemokratiske Arbejderparti (bolsjevikerne).

Allerede i januar måned 1917 noterer politiet i Petrograd, at “ideen om en generalstrejke vinder dag for dag nye tilhængere og bliver populær som i 1905.”

Den 9. marts (24. februar) gentages demonstrationerne og protesterne med endnu større styrke: Bevægelsen mod krigen, sulten og Czar-regimet omfatter nu flere end 214.000, som har sluttet sig til proteststrejke-bevægelsen.

Den 10. marts (25. februar) fortsætter protes-bevægelsen med 306.000 strejkende . Nu omfatter den revolutionære bevægelse hele det arbejdende Petrograd. De politiske strejkeaktioner i de forskellige bydele overgår til en politisk generalstrejke i hele Petrograd. Overalt ser man demonstrationer  og sammenstød med udkommanderede politistyrker. De demonstrerende bærer røde transparenter  med paroler som  “Ned med Czaren !”, “Ned med Krigen” “Brød” .

Tropper trofaste mod Czarregimets ordrer  beskyder de ubevæbnede protesterende menneskemasser.  12 mennesker bliver brutalt skudt ihjel på Nevskij Prospekt. Søndag den 10 marts bliver 50 mennesker skudt ihjel på Znamenskaja-torget, ikke langt fra Nevskij.

Det var et rystende syn. Soldater skød mod deres mødre. For mange, som endnu ikke var blevet fordærvet af kadaverdiciplinen, blev det dråben som udløste modstanden.

Søndag eftermiddag vægrede Pavlov-styrken  at følge ordre om at åbne ild mod ubevæbnede demonstranter og blev afvæbnet af Preobrazjenskij-styrken. Dagen efter vægrede også denne ‘czar-trofaste’ styrke at skyde mod demonstranterne . Preobrazjenskij-styrken vendte i stedet deres våben mod styrkens officerer som fik ’smage på sin egen medicin’.

Som en løbeild spredtes mytteriet fra regiment til regiment. Pludselig havde flere end en kvart million soldater og matroser i og omkring Petrograd gjort mytteri.

Februarrevolutionen var i fuld gang. Kort efter måtte czaren abdicere. Og revolutionen fortsatte i oktober (november efter den ny gregoríanske kalender) som verdenshistoriens første gennemført esocialistiske revolution. Den erklærede samme år 8. marts for en national fri-, fest- og kampdag.

Originalartikel hos Interpres

Se også

Hvad har Oktoberrevolutionen betydet for kvinder i Vesten?
Af Alexandra Kollontai

Kvindernes internationale kampdag 8. marts 2017
Arbejderpartiet Kommunisterne

 

 

KPnet 8 marts 2017