Kommissionsformand Jean Claude Juncker har fremlagt sin ”Hvidbog for Europas fremtid”. Den indeholder fem scenarier der skal forestille at være valgmuligheder for EU-landenes befolkninger. Reelt får vi kun ét valg.
Rom traktaten fylder 60 år og EU hylder i den anledning sig selv, mens man forsøger at finde vejen frem i den indre krise. Ikke mindst leder man efter overlevelsesstrategier i en virkelighed hvor EU’s centralisering, euroen og unionsopbygningen har bragt systemet på konfrontationskurs med befolkninger og medlemsstater. Junckers og EU Kommissionens svar foregøgler et demokratisk sindelag der ikke eksisterer og byder kun på mere af det samme – mere union – og hurtigst muligt.
Brexit er nært forestående og EU mister en af unionens største økonomier, og et medlemsland der råder over et atombevæbnet militær. I Frankrig, et andet af EU’s kernelande nærmer et parlamentsvalg sig hvor spørgsmålet for og mod EU er et hovedpunkt. EU-modstanden er udbredt i landet, blandt andet mod EU’s udemokratiske handelsaftaler, hvor også en stor gruppe af franske parlamentarikere vender sig imod CETA-aftalen mellem EU og Canada.
Le Pen taler mod EU og er blevet frataget sin immunitet i forbindelse med en gammel sag, så en ny sag kan rejses omkring misbrug af EU-midler, mens en ny og utrolig EU-venlig kandidat, Emmanuel Macron er blevet castet til rollen som præsidentkandidat. Han er blevet slået op som noget frisk og nyt ’udenfor fløjene’, mens hans program har efterhånden vist sig at være ren EU-unionspolitik med liberalisering og EU-reformer over hele linjen.
Over hele EU mærkes følgerne af EU’s politik for privatisering, nedskæringer på offentlig velfærd og arbejdskraftens fri bevægelighed, og der reageres imod den.
Junckers demokrati
EU har en plan – men unionens fortalere er meget bevidst om hvor udemokratisk den både er og bliver opfattet bredt i medlemslandene. I sin fremlæggelse af EU Kommissionens hvidbog for EU’s fremtid lagde Jean Claude Juncker derfor hovedvægten på én ting – borgernes inddragelse og valgmuligheder.
Juncker fremlagde 5 mulige fremtidsscenarier. Herefter skal følge en periode med debat på alle planer i ’EU’s regioner’, og først til september når ‘folket er hørt’, vil Juncker fortælle hvad han selv mener om EU’s fremtid. Dog vil han gerne løfte sløret for, at der er ét af fremtidsscenarierne han er mindre glad for. Det er nummer 2, der består af et EU der udelukkende fungerer som et indre marked.
Kigger man på scenarie 1, 3, 4 og 5 står det klart, at de i bund og grund har samme klare mål, en fuldt udbygget union. Forskellen er kun et spørgsmål om den ’rette’ taktik til at nå frem dertil.
Union eller union?
Scenarierne i Junckers fremlæggelse kort gengivet:
1: At fortsætte som nu, tage os af de vigtige ting, som fælles forsvar, energiunion mm – skridt for skridt.
2: EU fungerer udelukkende som et indre marked.
3: En koalition af de villige fører an – og de øvrige kan hægte sig på senere. Sikrer retningen mod unionen, og med tiden for alle.
4: Less is more, et EU koncentreret om de ’vigtigste områder’. Mindre detaljeregulering, mens fælles beslutninger indføres på visse områder. F.eks. opprioriteres fælles sikkerhed, handelsaftaler skal kunne afsluttes hurtigt, fælles terrorbekæmpelse, fælles grænsebevogtning, kapaciteter indenfor militær gøres fælles.
Visse områder holdes ude, som sundhedsområdet, dele af forsvarspolitikken og dele af social- og beskæftigelsespolitikken. Reguleringen indenfor sundhed og miljø gøres til minimumsstandarder. På de områder der reguleres sikres strengere sanktioner og kontrol. Eurozonen stabiliseres og EU taler med én stemme på de områder der er fælles.
5: Speederen i bund frem mod fuld unionsbygning. Fælles militær, sikkerhed og grænsebevogtning. Fælles beslutninger, f.eks. om handelsaftaler, hvor EU parlamentet får den besluttende myndighed. Medlemslandene får friområder til eksperimenter, mens der skabes beføjelser til at sikre gennemførelsen af fælles handling på de overnationale spørgsmål. Beslutninger tages hurtigt og gennemføres hurtigt, også hvad angår udviklingen af Eurozonen.
Internationalt repræsenteres EU-landene kun af EU i de fleste fora. Militær og sikkerhed er højt prioriteret. Der dannes en forsvarsunion i fuld integration med NATO. I Eurozonen er der koordinering af finanspolitik, socialpolitik og skat – for nuværende og kommende medlemmer af denne.
Scenarie 5 svarer stort set til den vision EU Parlamentet netop har fremlagt. Se
EU i krise: Processen for unionsstaten speedes op med nye planer fra EU parlamentet
Få den nøjagtige ordlyd i Junckers introduktion og White Paper on the future of Europe i pdf
Alle veje fører til Rom
Der er ingen tvivl om, at alle scenarier leder frem mod den samme union. Kun den taktiske vej derhen og tempoet kan være forskellig. Modstanden mod planen i medlemslandene er unionsfolkenes akilleshæl og den de forsøger at komme om ved når Juncker lægger op til et halvt års ‘åben debat’ om hvilken vej vi skal tage til unionen.
Læs også
25 år efter Maastricht: Lad os komme ud af den union!
KPnet 17. februar 2017
EU i krise: Processen for unionsstaten speedes op med nye planer fra EU parlamentet
KPnet 27. februar 2017
KPnet 3. marts 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
