25 år efter Maastricht: Lad os komme ud af den union!

For 25 år siden – den 7. februar 1992 – underskrev Anders Fogh Rasmussen og hans udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i Bruxelles EU’s Maastricht-traktat, der omdannede ’Fællesmarkedet’ til ’Den europæiske Union’ – vejen til den overnationale EU-superstat.
Alt var gjort klar til at Danmark skulle være med som Euro-land og på alle felter indgå i den hurtige opbygning af Unionen. Men EU-politikerne forregnede sig. Selvom også Socialdemokraterne agiterede for Maastricht blev det et Nej ved folkeafstemningen. Og det danske Nej startede hele processen af folkelig modstand mod EU, som har fået sit seneste udtryk med Brexit, som nu går i gang.

Leder Kommunistisk Politik 2,2017

Nej til EF unionenEU og tidligere EF har altid haft kapitalens overnationale unionsstat som mål. Plakat fra 1972 af Ib Spang Olsen

 

Det blev Ellemanns død som politiker, mens Fogh vendte slemt tilbage.
Hele det danske politiske establishment nægtede at tage konsekvensen og trække Danmark ud, men fabrikerede i stedet de fire ’undtagelser’ eller ’forbehold’ og sendte Maastricht-aftalen til en ny folkeafstemning med disse, og fik nu et ja – som flertallet har haft grund til at fortryde lige siden.
For Danmark er gradvist blevet indrulleret i Unionen, i Schengen, i det stadig udvidede ’indre marked’, hvor liberalisering og privatisering et lov, og arbejderrettigheder og ærlige overenskomster er stadig mere fremmede begreber.

Også en dansk OK-aftale af i dag må ses i lyset af Maastricht og Unionsudviklingen. Det ses nu ved OK2017med den tre-årige OK-aftale mellem Dansk Industri og de ni fagforbund i CO-Industri – heriblandt 3F, Dansk Metal og HK Privat. Det holder sig pænt inden for det indre markeds rammer, mager og EU-konform og har afsmittende virkning på hele arbejdsmarkedet.
Arbejdsgiverne har al grund til at være glade: De skal ikke til lommerne og udligne de seneste ti års reallønsfald under den økonomiske krise. Regeringen og Socialdemokraterne er dybt tilfredse med en overenskomst, der ikke rejser krav om nedsat arbejdstid og tilbagerulning af den forhøjede pensionsalder.

Mindstelønnen hæves fra de nuværende 113,65 kr. i timen til 119,65 kr. i i timen i 2020. Det er intet imod det reallønsfald, der har udhulet købekraften og forringet den økonomiske situation for de arbejdende siden 2008. Med en forventning om voksende inflation i de kommende år kan det vise sig ikke engang at være inflationsdækning.
Den socialdemokratiske dominerede fagtop har uden reelle sværdslag bistået de skiftende regeringer fra Fogh, Løkke og Thorning til Løkke2 og 3 med at forhøje pensionsalderen og skære alle overførselsindkomster væk eller ned til benet. Den sælger nu en situation med voksende efterspørgsel af arbejdskraft så billigt som nogensinde.  Der er intet forsøg på genopretning af købekraft og realløn til tiden fra før krisen brød ud.

Den enstemmige anbefaling af aftalen fra hele fagtoppen – indbefattet FOA der ser ’positive tegn’ i den – fortsætter den jammerlige klassesamarbejdspolitik. Arbejdersiden er udleveret til modpartens nåde og barmhjertighed, og arbejdernes stærkeste våben: solidaritet og masseaktioner er på forhånd afskrevet.

Der er intet forsøg på genopretning af købekraft og realløn til tiden fra før krisen brød ud. Den enstemmige anbefaling af aftalen fra hele fagtoppen – indbefattet FOA der ser ’positive tegn’ i den – fortsætter den jammerlige klassesamarbejdspolitik, hvor arbejdersiden er udleveret til modpartens nåde og barmhjertighed, og arbejdernes stærkeste våben: solidaritet og masseaktioner på forhånd er afskrevet.

Aftalen er simpelthen for ringe. Sammenlign f.eks. de beskedne krummer til arbejderne med de gigantiske lønstigninger, direktørerne har bevilget sig selv over perioden og de enorme udbytter, aktieejerne har får i perioden: Er det muligt med en anden konklusion end at det må blive et Nej!

Derfor lyder Arbejderpartiet Kommunisternes opfordring: Sig Nej til OK-aftalen! Vi fortjener noget bedre!
Og hvad Maastricht angår: Lad os se at komme ud af den Union. Helt ud af EU!

Redaktionen 14. februar 2017

Læs Kommunistisk Politik 2,2017 i pdf her

 

 

 

KPnet 17. februar 2017