Brexit er tæt på: Englands bumlede vej til løsrivelse fra EU

Den britiske (konservative) premierminister Theresa May, har gennem de seneste uger fremlagt planer for Storbritanniens udtræden af EU og for et nationalt støtteprogram til industriarbejdspladser. Planen lyder på et fuldstændigt brud, uden åbne grænser og uden EU-domstolen til at stå over britisk lov. Uanset regeringens nationale politik vil det mest afgørende dog være at Storbritannien ser ud til at lægge op til en fuld løsrivelse fra det overstatslige EU.

no to EU austerity UKNej til EU’s fattigdomspolitik og privatiseringer!

Bagved de kraftige udmeldinger imod EU er det som om England er ved at vågne efter lang tids selvbedrag om Londons store betydning som hjemsted for investeringer og spekulation. Alt er jo prangende på overfladen, men finanssnylterne beriger jo i virkeligheden ikke landet som sådan.

De konservatives vej ud af EU, ser ved første indtryk ud til at være en fortsættelse af den nyliberale økonomiske politik. Det gennemgående træk er stadig globalisering og liberalistiske minimalstatsteorier. Nedskæringer på det offentlige og fra ”forskning til faktura” og mere i den dur.

Men der også en tendens væk fra skyggen af Thatchers anti-industri politik, til positionering i den skærpede rivalisering mellem de industrialiserede lande. Kampen handler bl.a. om at komme med forrest i højteknologiske industrigrene som robotter og selvkørende biler, og fremtidige energiteknologier. Derfor er de mange planer der i øjeblikket bliver fremlagt i England om fremtidens økonomi og samfund også fyldt med statslig støtte til diverse områder.

Den moderne teknologi kan efterhånden erstatte alle de mange ufaglærte hænder som betød at det har været attraktivt at sende produktionen udenlands; i fremtidens industri er jobbene ikke ved samlebåndet med ved vedligeholdelse af maskinerne.

Det kan virke som om borgerskabets politikere i øjeblikket er i gang med at slå en krølle på sig selv, som USA’s Donald Trump der kræver arbejdspladser i USA, og Theresa May der på mange måder slår til lyd for det samme i England. Men det er også et udtryk for et forsøg på at genvinde det profitskabende led i den kapitalistiske cyklus.

Man skal heller ikke underkende, at det gamle lands egne imperialistiske ambitioner ikke harmonerede særlig godt med EU’s. Der er en skærpet konkurrence mellem stormagterne om kontrol over råstoffer og investeringer (læs udplyndringer) i udviklingslande.

Den britiske atombevæbnede slagstyrke bliver ikke sendt på pension, og i det hele taget er et stærkt selvstændigt militær en del af de britiske fremtidsplaner.

Udmeldelsens bliver ikke uden indenrigspolitiske problemer, for den politiske elite i både over- og underhuset er betydeligt mere EU-begejstret end befolkningen, og også i de regionale parlamenter i Skotland, Wales og Nordirland klamrer de sig til forhåbninger om en deltagelse i EU’s indre marked.

EU-pro politikerne i parlamentet har fået en lille smule medvind fra højesteret, som har krævet at der skal vedtages en egentlig lovtekst før Brexit kan sættes i gang, og det vil i teorien kunne forsinke processen en smule. Men på den anden side er ingen af partierne i øjeblikket interesseret i at der udskrives valg i utide.

I EU-modstanden i befolkningen er der stadig stor opbakningen til Englands fremtid som selvstændigt, og lykkedes det at få aktiveret udmeldelsesproceduren til marts, så når England lige at komme ud inden næste EU-parlamentsvalg. Det vil forhåbentlig give modstanden i resten af EU blod på tanden.

Og uanset hvilken politik regeringen måtte lægge op til at føre, vil det under alle omstændigheder stille den britiske arbejderklasse og flertallet i befolkningen langt bedre i den kommende klassekamp at stå overfor et nationalt parlament med folkevalgte politikere end overfor den overnationale union med dens rene diktater i retning af stadig tættere union på kapitalens betingelser.

Læs også

De marxistisk-leninistiske partier om arbejdernes og folkenes kamp efter ’Brexit’
KPnet 12. juli 2016

EU’s fremtidsvision efter Brexit: Hurtig opbygning af unionen som økonomisk og militær stormagt
KPnet 18. juli 2016

 

 

 

 

KPnet 26. januar 2017