En mand og en mur til at dele et kontinent: Donald Trump i SMA, Mexico

Af Klaus Riis

Første gang vi stødte på Donald Trump i Mexico var som den uønskede gæst til et bryllup i slutningen af juli 2016. Vi var på familiebesøg i San Miguel de Allende, en smuk koloniby fra spaniernes tid, i delstaten Guanajuato, nogle hundrede kilometer nordvest for Mexico City.

SMAs beliggenhed i en storslået natur mellem bjergene, dens gamle bygninger, smalle brostensbelagte gader og brogede befolkningssammensætning gør den til noget i retning af en spillevende museumsby. Store reklamer og anmassende nybyggeri i den centrale del har været forbudt siden 1930’erne.

Med sin historiske arv – ikke mindst som et centrum for frihedskrigen mod Spanien – og med sine rige kunsttraditioner er San Miguel er populært besøgsmål både for mexicanere og nordamerikanere. 10 pct af de 140.000 indbyggere er amerikanere. Den berømte kirke La Parroquia er et eftertragtet sted at blive gift. Romantisk, tæt på himlen.

San-Miguel-de-Allende_wedding

Bryllupsoptog i San Miguel de Allende

Efter den højtidelige kirkelige vielse strømmer bryllupsgæsterne ud til et ventende tequila-æsel og marriachi-bandet på byens centrale plads Jardin. Ledsaget af tilskuernes bifald og mojigangas går optoget rundt om pladsen med det lykkelige par i centrum – og så videre til maden, festen og dansen.

Det var dér, Donald Trump dukkede op. Klokken 3 om natten, og forklædt som pinnata. Det var ublandet fryd for selskabet, mest veluddannede yngre mexicanske intellektuelle, at hamre løs på ham, til han sprak. Hvad han egentlig indeholdt, opdagede vi aldrig.

Da Trump havde vundet præsidentvalget, inviterede det amerikanske rockband Guns ’N Roses ved en koncert i Mexico City i december publikum op på scenen til at gøre det samme som bryllupsgæsterne i San Miguel. Denne gang skikkelse af en gigant-pinata. Også her til vild jubel.

At den kommende amerikanske præsident ikke er populær i nabolandet står lysende klart. Og det er der mange gode grunde til.

En af de få konstante i Trumps politiske udtalelser har været hans udfald mod Mexico og mexicanere og planen om et bygge en gigantisk mur langs hele grænsen mellem de to lande. En ny Berlin-mur, som Trump vil lade Mexico betale. Han er manden med muren, der skal dele et kontinent. ‘Tear that wall down’, er ikke længere et slogan i Det hvide hus.

Trump har kritiseret George W. Bush’s beslutning om at gå i krig mod Irak. ’Vi skulle have invaderet Mexico i stedet!’ sagde han under en tale til meningsfæller.

I en skriftlig erklæring fra juli 2015 hedder det:
Den mexicanske regering tvinger mange af dens mest uønskede personer til at tage til USA. Det er I mange tilfælde kriminelle, narkotikahandlere, voldtægtsmænd osv.’ Narkotika og farlige sygdomme skyller ind over grænsen fra Mexico:
’USA er blevet en losseplads for Mexico og faktisk for mange andre dele af verden’.

Ifølge Trump ’udnyttes USA’ af Mexico og den mexicanske regering med dårlige handelsaftaler. De er ’ikke vores venner’:
‘Den mexicanske regering vil have en åben grænse, så længe det er en ENSRETTET åben grænse ind i USA. Ikke bare slår de os ihjel på grænsen, men de slår os ihjel med handel … og landet Mexico scorer milliarder af dollars på det.’

Samtidig bedyrer han sin respekt for de ’legale’ mexicanske immigranter. Det er de ’illegale’, han går efter. USA definerer hvem der er legal og hvem der er illegal efter de skiftende arbejdskraftsbehov.

Se udtalelsen her
Donald Trumps Epic Statement on Mexico

San Miguel de Allende _Trump

Påske i San Miguel: Blow Up Judas – Onde personer sprænges i luften – Trump i midten

I 1821 løsrev Mexico sig fra et tre hundrede år langt spansk herredømme. I 1848 havde landet mistet 55 % af sit territorium til USA, beseglet ved den amerikanske invasionskrig mod Mexico 1846-48. Her annekteredes de nuværende amerikanske stater Texas, Arizona, New Mexico, Colorado, Utah og Californien.

Krigen delte kontinentet og skabte et varigt modsætningsforhold mellem de to lande. Den hvide amerikanske racisme og overlegenhedsfølelse i forhold til Mexico blev ikke mindst opdyrket og udviklet i den forbindelse. Trump viderefører med andre ord en lang reaktionær tradition, når han vil bygge en grænsemur og søger ’argumenter’ for det.

Historisk har USA været et kostbart naboskab for Mexico. For den imperialistiske verdensmagt har Mexico været en del af dens systematisk underudviklede baggård – med billig ufaglært arbejdskraft, billige varer og smukke feriemål, transitland for den gigantiske amerikanske narkoindustri. Og en opdeling i legale og illegale indvandrere i USA, som arbejdsgiverne kunne vælge og vrage mellem til fabrikker og som rengørings- og tjenestefolk. De sidste helt uden rettigheder og under konstant trussel om deportation.

Mexico har haft en betydelig økonomisk fremgang de senere år. En del af den også i kraft af globaliseringspolitikken, hvor virksomheder i de imperialistiske lande med dyrere arbejdskraft er udflyttet til lavtlønslande. Det er blandt andet det, der får Trump til at snakke om ’udnyttelse’ af USA.

I San Miguel de Allende fik bystyret nok af Trumps udfald mod Mexico og mexicanere. I september 2016 besluttede det at gøre præsidentkandidat Donald Trump til ’Persona Non Grata’ – uønsket og uvelkommen. Det skete efter hans besøg hos præsident Enrique Pena Nieto i slutningen af august, der udløste stor harme og voldsomme protester over det meste af landet.

SMA’s Borgmester Ricardo Villareal kritiserede Pena Neto for ’at åbne døren til vores land for en person, som fornærmer mexicanere, som han kalder kriminelle og voldtægtsmænd. I kraft af den kendsgerning, at den mexicanske uafhængighed blev født i denne by, må vi igen være et eksempel for nationen. Vi må være modige, og dette mod må få os til at lukke vores døre for den republikanske præsidentkandidat.

Det samlede bystyre sluttede op, og byens beslutning gik det amerikanske kontinent rundt, i al fald den spansktalende del.

SMAcalacafaces

Parade i San Miguel de Allende på De dødes dag – med den oplyste Perroquia som baggrund

Dias de los Muertos – De dødes dage –  i slutningen af oktober/begyndelsen af november markeres hvert år stort i San Miguel. Parader, masser af højtid og fest, og mængder af ’events’. En af dem stod den amerikanske fotograf Spencer Tunick for. Han er verdensberømt for sine nøgenopstillinger.

På en bakke i udkanten af San Miguel organiserede han sit værk ’Inversion’ – en opstilling af nøgne figurer med hovedet ned, som omvendte elfenbensbrikker i et nyt og ukendt spil.
– Trump vender op og ned på vores bevidsthed … Jeg synes vi lever i en barsk og grumset verden lige nu … hvor tingene vendes på hovedet, sagde Tunick.

Se
Photographer shoots naked people standing on their heads to recognise how Donald Trump ‘turned the world upside down’

tunick_inversion_2

Spencer Tunick ‘Inversion’ – San Miguel de Allende

Men midt i november kunne Fox News meddele, at beslutningen om at gøre Donald Trump – nu nyvalgt som næste amerikanske præsident – til ‘Persona Non Grata’ i San Miguel var ophævet.

Byrådsresolutionen er trukket tilbage, erklærede borgermester Villareal:
– Vi har lyttet og hørt, hvad han har sagt de seneste dage, og det virker som om hans retorik er blevet langt mindre radikal. Vi håber for USA’s og Mexicos skyld, at det er tilfældet.
Borgmesteren indbød følgelig Trump til at besøge byen.

Se
Mexican city rescinds decree proclaiming Donald Trump ‘persona non grata’

Det betyder ikke at modstanden mod Trump er formindsket. I Mexicos tilfælde er den yderst konkret og vil blusse kraftigt op, hvis han insisterer på at bygge muren, lade mexicanerne betale eller indfører nogle af de andre skridt mod almindelige folk, som han pønser på.

Den 20. januar, når Trump indsættes, vil folk i San Miguel holde en tavs demonstration i Jardin.

trump_mexico

Set fra Mexicos humoristiske side

Den mexicanske regering har godt nok erklæret, at den under ingen omstændigheder vil betale for den planlagte mur. Men Pena Nieto har åbnet for forhandlinger omkring handelsaftalerne,  og om mange andre ting, og mexicanerne er utrygge.

Trump har erklæret at han vil skrotte NAFTA-aftalen, som hverken har været til fordel for mexicanske eller amerikanske arbejdere. Eller simpelthen opbygge en toldmur som en protektionistisk foranstaltning mod billigere mexicanske produkter.

Trump har truet med at blokere for at mexicanere, der arbejder i USA, sender penge ud af landet til Mexico. De giver en indsprøjtning på 25 milliarder dollars årligt til den mexicanske økonomi.  Han vil også dumpe millioner af illegale immigranter ved den mexicanske grænse.

Han får imidlertid svært ved at finde flere end Obama-administrationen har sendt ud. Hvert år har den i gennemsnit deporteret 175.000 mexicanere fra USA.

Se om migration her

En historie fra grænsen mellem Mexico og USA
Af Dorte Grenaa, KPnet 6. februar 2014

Engelsk udgave i magasinet Loccal, SMA
Dorte Grenaa: A Border Story

Pena Nieto har som præsident gennemført en lang række nyliberale reformer, herunder privatisering af olie og energi, telekommunikation og undervisningen – og er også af den grund dybt upopulær i store dele af befolkningen. De har været en gevinst for kapitalejerne, men til skade for arbejderne og de sociale velfærdsydelser.

Nu advares USA om at protektionistiske skridt kan føre til renationalisering af de privatiserede industrier. I 2018 skal der være præsidentvalg i Mexico – og det er blandt andet en sådan politik, Pena Nietos vigtigste modkandidat fra venstrefløjspartiet PRD står for.

Trump som præsident har fået talrige modsætninger og konflikter til at blusse op. Ofte mellem forskellige kapitalistiske fraktioner. De tilspidses og kan eksplodere i mange retninger.  Udfaldet og fremtiden er mere uvis end længe.  Det er en tid hvor alle bliver berørt – som i San Miguel de Allende, Mexico. Men også hvor det er vigtigt at undgå at blive spændt for den ene eller anden vogn. I USA, Mexico eller Danmark.

Læs mere om Mexico

Strejkende lærere mødt med åben ild – Otte døde og flere hundrede sårede
KPnet 23. juni  2016

Massakrer og politiske mord på dagsordenen ved statsbesøg
KPnet 13. april 2016

Valg i Mexico: Politiske protester fængsles
KPnet 20. juni 2015

De rige får det igen som de vil have det med Mexicos olie
KPnet 20. januar 2014

KPnet 16. januar 2017