Fredsprismodtager og krigspræsident: Barack Obamas farvel

Barack Obama holdt i nat sin ’afskedstale’ som præsident til det amerikanske folk. 20.000 gratis billetter til et enormt kongrescenter i Chicago var på forhånd delt ud til den TV-transmitterede event, der blev fulgt over hele landet. Obama undlod ikke at knibe en tåre, da han takkede sin kone og døtre – og blev jævnligt hyldet med klapsalver fra sine støtter.

obama-and-family
Det var ikke en afsked a la en ydmyget præsident Bush, der i 2009 nærmest måtte snige sige ud af en bagdør. Retorikeren Obama gav den til det sidste som den idealistiske statsmand, der kæmpede for sine idealer, og opfordrede sine følgere til at fortsætte kampen.

Hans valgkampslogan ’Yes We Can’ blev til ’Yes We Did’: Obama prøvede at ridse sine ’gode gerninger’ som præsident op, mens han lod det andet slagord ’Change We Can Believe In’ glide ind i historiens mørke.

For Obama skabte ingen forandring. Obama blev valgt som George W. Bush’s absolutte modsætning, med massiv støtte fra ungdommen, de sorte og andre amerikanske minoriteter og den ’progressive’ intellektuelle elite. Han modtog Nobels fredspris for ingenting. For han fortsatte uantastet det imperialistiske USA’s kurs for verdensherredømme.

Obama afsluttede hverken Afghanistan- eller Irak-krigen, men er hovedansvarlig for krigen mod Libyen (2011) og stedfortræderkrigen i Syrien fra 2012. Han gav grønt lys for kuppet i Ukraine i 2014 og er ansvarlig for den fortsatte krig og de efterfølgende begivenheder. Han har fortsat kaprustningen og krigsforberedelserne mod Rusland og gjort faren for en global krig med udgangspunkt i Europa nærværende og reel. Han har styrket et aggressivt NATO, og herunder spændt hele Norden og Skandinavien for den amerikanske krigsvogn. Og han har militariseret det amerikanske samfund i et i fredstid ukendt omfang.

Der kom ingen forandring med Obama. Hverken han eller hans løfter var til at stole på.

Han mistede folkelig opbakning og var ude af stand til at sikre Hillary Clinton og Demokraterne et nyt præsidentskab. Ikke bare krigene og oprustningen – men også den fortsatte nedtur for USA gjorde at Obamas løftepolitik blev dybt miskrediteret i den brede befolkning. I globaliseringens navn udflyttede og nedlagde store industriområder i centrale stater og skabte en række ludfattige spøgelsesbyer, arbejdernes realløn sank voldsomt, mens rustningsindustrien og de rigeste stortrivedes. De sortes og minoriteternes forhold blev ikke forbedret, men forringet, trods al retorik.

Donald Trump som præsident er det direkte resultat af Obamas løgnagtige retorik og dobbelttungede politik. Fredspræsident, men krigsmager. Forkæmper for arbejderne, de sorte og minoriteterne, men milliardærernes bedste ven. Bortset fra Demokraterne i USA og dele af den intellektuelle elite i både USA og Europa er der ingen, der i dag hylder Obama for hans ’resultater’ eller beklager hans afgang.

Modsætningerne inden for den herskende klasse i USA om den amerikanske globale strategi er under Obama blevet skærpet som ikke tidligere set. Det er det, der afspejles i den bitre kamp mellem Obama og Clinton-tilhængere og Trumps menage.

Donald Trumps præsidentskab åbner et nyt kapitel i den amerikanske og globale klassekamp. Et kapitel uden floromvunden retorik eller fløjlshandsker. Hans kabinet af milliardærer og generaler fra den sorte amerikanske højrefløj er en garanti for skærpet klassekamp, globalt og i USA selv og hele det amerikanske kontinent, nord og syd.

Se

Modstand mod Trump – Hvad en dirrende Meryl Streep ”glemte”
KPnet 11. januar 2017

Se også KPnets kommentar til Obamas regering op til indsættelsen af ham som præsident for otte år siden

Obama: Alligevel ingen forandring vi kan tro på
KPnet 6. december 2008

 

 

 

KPnet 11. januar 2017