EU vedtager fuld udliciteringsplan for togdriften – og regeringen har privatiseringen højt på dagsordenen

Regeringen ønsker en markant udvidelse af brugen af udbud i jernbanetrafikken”, skriver VLAK i deres regeringsgrundlag. Ikke overraskende, for d. 15. december kører EU det sidste led i deres ”4.jernbanepakke” igennem i EU-Parlamentet. Det drejer sig om ‘den politiske søjle’ der siger at al togtrafik skal sendes i udbud.

England, UK .13.11. 2008. Paris. RMT ( Rail, Maritime & Transport ) trade union joins CGT & other European rail unions in protest demonstration against EU railways privatisation. © Andrew Wiard - Phone: + 44 (0) 7973-219 201.Fra en tidligere demonstration mod det krav om privatisering der ligger i EU’s traktater

Det europæiske transportarbejderforbund stod d. 5. december bag en demonstration mod Jernbanepakken, de udtalte bl.a.:

-Den stigende konkurrence, som bliver resultatet af den 4. jernbanepakke vil føre til et voldsomt pres på de ansatte. Resultatet vil være faldende beskæftigelse, stigende udlicitering og brug af underleverandører. Der vil blive flere usikre jobs, flere vil blive ansat via vikarbureauer. Arbejdspresset vil vokse sammen med flere vil arbejde på fleksible timetal og på splittede vagter. Alt sammen uden hensyn til konsekvenserne for kvaliteten af servicen og sikkerheden for passagererne. Liberalisering og fragmentering bringer intet godt til jernbanerne. Vi må stoppe det nu!

Der er indkaldt til demonstration igen d. 13. og de 15. december. EU-Kommissionen går efter en fuldstændig liberalisering af persontransporten på de nationale jernbaner og ønsker at gennemtvinge en ”de facto” adskillelse af infrastrukturen og driften.

I Norge, der er tilknyttet EU gennem EØS-aftalen gennemførte Norsk Jernbaneforbund og Norsk Lokomotivmannsforbund i 2015 en tretimers politisk strejke mod regeringens plan om at privatisere og udlicitere togtrafikken i Norge.

EU har arbejdet for privatisering siden oprettelsen af det indre marked. I 1987 kom Sverige som det første land med en jernbanereform der adskilte separerede infrastrukturen fra jernbaneoperatøren.

EU tog Sveriges model til sig fra 1991 og herefter kom en række togpakker (2001, 2004, 2007 og 2011), med nr 4 i 2013, hvor de sidste dele nu er ved at blive vedtaget. I Sverige og Storbritannien har udliciteringerne haft ødelæggende følger og stor utilfredshed og vrede. Se også Den ’svenske model’ er katastrofal

anbudafsporing_thumb
Danske EU-planer

Planen for at udbyde togtrafikken til private har VLAK-regeringen til fælles med SR-regeringen, der i deres regeringsperiode satte en langsigtet plan på skinner for hvordan EU’s mål kunne overføres til danske forhold.

I marts 2015 vedtog SR-regeringen med støtte fra SF og Enhedslisten køreplanen for dansk togdrift og DSB’s fremtidige rolle med det EU-dikterede endemål: Privatisering.

De forlængede statens kontrakt med DSB frem til 2024 og det blev en del af aftalen at i denne periode skal nye udbud af togtrafikken ikke gennemføres – men forberedes. Det blev planlagt at lave en analyse af hvordan dette ‘bedst’ kan foregå. De områder der allerede er privatiseret skulle i udbud igen (Øst- og Vestjylland), og det skulle desuden analyseres hvordan udliciteringen af resten af landets togdrift kan gennemføres.

De nye udbud skulle sættes i gang fra 2024, hvor statens kontrakt med DSB udløber. Det erklærede mål i aftalen var, at al togdrift kan være udbudt fra 2028-2030 og den erklærede forudsætning for aftalen var EU’s 4. jernbanepakke. Aftalen siger, at ”Udbudsanalysen skal tage sigte på en situation, hvor al togtrafik kan være udbudt i ca. 2030”.

”Endemålet er, at vi i Danmark har fuldt udbud af togtrafik”, som daværende transportminister Magnus Heunicke udtrykte det.

Enhedslisten var begejstret for resultatet, der fjernede nogle nedskæringer på området og beskrev aftalen som ‘uden knaster’. Også i forhold til privatisering og social dumping betragtede de aftalen som en sejr. Men i realiteten lagde de et tæppe hen over privatiseringsplanerne, som de accepterede skulle forberedes i ro og fred i perioden. EU’s togpakker lå som grundlag for politikken, og der blev ikke lagt op til en kamp mod privatisering eller mod EU

Masterplan for udbud af det hele

Den vedtagne danske ‘udbudsanalyse’ blev sat i gang, og den del der angår udliciteringen af resten af togtrafikken skal efter planen fremlægges i 2017.

Ingeniøren har fået aktindsigt i kommissoriet for analysen, og skriver at

-De to delanalyser skal udgøre en såkaldt masterplan, hvori det skal stå klart for myndighederne, hvordan udbud af togtrafikken kan tilrettelægges ‘mest hensigtsmæssigt med henblik på gennem konkurrence om de udbudte opgaver at opnå de bedste og billigste løsninger’.

Der skal ses på hvilke strækninger der løber rundt og hvilke der modtager statstilskud.

Den politiske aftale med DSB fører frem til at de fra 2024 får rollen som ”en organisation, der kan varetage sammenhængen i den danske togtrafik, uanset hvilke operatører som måtte stå for togdriften”. Det er usikkert om DSB må byde på de opgaver, der skal køres uden statsligt tilskud, men aftalen lægger ikke op til det.

VLAK-regeringen vil i 2017 indkalde Folketingets partier til forhandling om en samlet udbudsplan.

Ét samlet marked for privat togdrift

EU’s jernbanepakker arbejder frem mod en ensretning og standardisering. Det gælder det tekniske, sikkerhedsregler og arbejdsbetingelser. Transport skal gøres til et ensartet markedsområde, hvor hindringer er fjernet.

Udlicitering vil altid gå i retning af at gøre omkostningerne mindre på bekostning af arbejdernes rettigheder, passagersikkerhed og vedligeholdelse til fordel for bundlinjen og overskuddet der flyttes til private hænder. Det profitable kan komme i udbud, mens staten kan beholde de ikke-profitable – eller nedlægge dem.

Lidt Danmarkshistorie – privatisering bid for bid

Banedanmark blev i 1997 skilt ud fra DSB, dengang under navnet Banestyrelsen. Banedanmark forvalter selve jernbanens infrastruktur og er et selskab der i dag ejes af staten (Transportministeriet ). Det praktiske arbejde med tognettet er dog oftest udliciteret til private firmaer.

DSB er en offentlig virksomhed, der gennem 1990’erne solgte sin busdrift, sine færger og sin godstrafik. I 1999 ændredes DSB til en selvstændig, offentlig virksomhed, der på en række områder er underlagt aktieselskabslovens bestemmelser og aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. DSB ledes i det daglige af en direktion, som er ansvarlig over for en bestyrelse. DSB S-tog (driver S-tog og Hovedstaden) blev samtidig udskilt som et aktieselskab, der er 100 % ejet af DSB.

De offentlige virksomheder på området kører således på mange måder som private virksomheder – underlagt markedet og færdigpakket til salg, hvis dette skønnes passende. VLAK-regeringen har bebudet et omfattende udsalg af offentlige virksomheder.

Læs også

Privatisering og konkurrenceudsættelse for enhver pris
Revolusjon 9. juni 2015

De tyske togførere strejker mod EU-privatiseringer
KPnet 7. november 2014

Den ’svenske model’ er katastrofal
KPnet 5. marts 2014

 

 

 

 

Kpnet 12. december 2016