Resolution om Columbia – Af CIPOML

logo_mundo-cipomlPartierne og organisationene. som deltager i CIPOMLs 22. verdenskonference, har foretaget en detaljeret gennemgang af den colombianske virkelighed, og særligt angående de aktuelle fredsbestræbelser i landet.

Konferencen benytter anledningen til igen at understrege sin fulde støtte til Colombias arbejdene og folk og deres kamp for at opnå en ægte og socialt retfærdig fred.

Resultatet af folkeafstemningen

Efter at resultatet af folkeafstemningen den 2. oktober er kendt, vil vi minde om hvor mange der undlod at stemme. Af totalt 34 899 945 registrerede vælgere i Colombia, gik kun 13 066 047 vælgere (37,43%) til urnerne.

Resultaterne viser en meget ringe opslutning både til ja-siden, som kun opnåede 6 377 482 stemmer (ca. 18,27% af det samlede antal vælgere), og til nej-siden med 6 431 376 stemmer (ca. 18,42%).

Disse tal afspejler den meget ringe opslutning om regeringen, samt en afvisning af aftalen som er indgået mellem Juan Manuel Santos’ regering og FARC-EP. De 257 000 ugyldige og blanke stemmesedler er også et udtryk for dissens og protest mod den form for fredspolitik som regeringen går ind for.

Hverken Santos, lederen af ja-siden, eller Álvaro Uribe Vélez, chefen for nej-siden, opnåede den støtte og den nødvendige legitimitet til at fortsætte med at forpligte staten til den politik, som de forsvarer.

Vi peger her på følgerne af konflikten, vi henviser til folkeviljen, som tydeligt vender sig imod denne ‘romerske fred’, samtidig med at folket har rejst sig med krav om demokratiske forandringer, som vil tillade at man overvinder uretfærdigheden og den sociale ekskludering, som kendetegner det colombianske regime.

Nu hvor Havanna-aftalen ikke blev vedtaget, og idet vi anerkender det colombianske folks dybfølte ønske om en sosialt retfærdig fred, understreger vores Konference den forpligtelse, som Juan Manuel Santos-regjeringen har til at give alle organisationer og sociale og politiske kræfter de nødvendige garantier for, at en bred national dialog kommer i stand – en fri og åben dialog for at drøfte vejen ud af den sociale, økonomiske, politiske og væbnede konflikt, som nationen har levet med i mange, lange år.

Vi hilser med optimisme de aktiviteter, protester og manifestationer som breder sig over hele landet og som stiller krav til regeringen om ikke at indskrænke dialogen, og til heller ikke at indskrænke definitionen om hvad freden i Colombia skal indebære til det, som blev aftalt mellem regeringen, Det nationale enhedsparti [Santos’ parti – o.a.], Demokratisk centrum [Álvaro Uribes parti – o.a.] og FARC-EP.

Vi støtter de demokratiske sociale og politiske organisationer som kæmper med dette mål for øje, som vil at samtalerne skal omfatte alle dele af oprøret, inklusive ELN og EPL, samt alle sociale, folkelige og politiske organisationer i landet, i klar erkendelse af, at fred er en sag som angår og forpligter den colombianske nation som helhed.

Vi støtter forslaget om at indkalde en grundlovgivende forsamling med bred demokratisk karakter, som kan påtage sig opgaven med at godkende en ny politisk Grundlov, som kan lægge grunden til en socialt retfærdig fred, som gavner flertallet i Colombia.

Nobelprisen til Santos

Overfor det internationale samfund udtrykker vi vores bekymring over de urigtige afgørelser, som den norske Nobelkomite foretager med hensyn til fred i verden. På samme måde som vi fordømte tildelingen af Nobels fredspris til Obama, afviser vi den pris, som Juan Manuel Santos vil modtage i december i år.

Hr. Santos kan ikke henvise til en fredelig praksis, og han kan heller ikke henvise til konkrete resultater. Hans bånd til Pentagon, til den imperialistiske terrorstrategi og den nationale sikkerhedspolitik, som er gennemført i Colombia og Latinamerika, gør, at han aldrig vil kunne fremstå som en leder af folkets fredsønsker.

De som forsvarer denne tildeling af fredsprisen overser, at hr. Santos på posten som forsvarsminister i Álvaro Uribe Vélez’ regering, var ansvarlig for skandalemordene ‘los falsos positivas’; han stod bag de paramilitære grupper, den berygtede ‘chuzadas’ (ulovlig aflytning af kommunikation) mod højesteret og angreb på andre landes suverænitet.

De overser også de undertrykkende tiltag mod folket i de år, hvor han fungerede som statsoverhoved i Colombia; de konstante brud på menneskerettigheder og humanitær international ret; den vilkårlige bombning; drab på guerillaledere udenfor kampzonerne, samt mere end hundrede folkelige lederes forsvindinger i hans regeringstid.

Endvidere overser de båndene mellem de colombianske væbnede styrker, som ledes af Santos, og NATO og koalitionsdeltagelsen i Irak og Syrien i de senere år. For os står det klart, at en krigsforbryder som Santos aldrig af arbejderne og folkene vil blive set som en forsvarer og forkæmper for fred.

Vor støtte og solidaritet

Endelig vil CIPOML udtrykke sin støtte og solidaritet til de politiske aktiviteter, som Colombias Kommunistiske Parti (marxister-leninister) og Folkets Befrielseshær (EPL) iværksætter sammen med arbejderklassen og folket, mod fascisering og for erobringen af demokratisk åbenhed og en socialt retfærdig fred.

Den internationale Konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer (CIPOML) – 22. verdenskonference

Danmark, oktober 2016


Flere udtalelser fra den 22. verdenskonference

Kommuniké: CIPOML har afholdt sin 22. verdenskonference

‘Frihandelsaftaler’ – Våben til økonomisk aggression og imperialistisk dominans

Krigstrommerne lyder stadig højere: Stop krigsmagerne

Solidaritet med Tyrkiets folk i forsvaret for deres demokratiske frihedsrettigheder

 

KPnet 22. november 2016