Ny udenrigspolitik? NATO giver Danmark nye imperialistiske opgaver

Regeringen tøver overfor køb af nye kampfly, der er blevet udskudt den ene gang efter den anden siden sommeren 2015. Flere forhold kan spille ind. At bruge 30 milliarder på krigsforberedelser, mens velfærdsområdet bløder, vil være en stor og meget upopulær mundfuld. En anden og endnu vigtigere del af årsagen er de formentlig kommende omlægninger i Danmarks udenrigspolitik.

_IGP8675

Løkke-regeringen har startet den såkaldte granskning af, hvor NATO-landet Danmark skal fokusere sin udenrigspolitik i fremtiden.

Som ‘gransker’ valgte Lars Løkke ambassadør Peter Taksøe-Jensen, manden der i 2003 formulerede grundlaget for at gå i krig i Irak så tilpas kryptisk, at Fogh-regeringen satsede på ikke at kunne blive hængt op på en ulovlig krig.

Var Irak-Afghanistan Kommisionen ikke blevet nedlagt, var Taksøe-Jensen en af de helt centrale figurer, der stod overfor at blive indkaldt til afhøring om sin rolle i Danmarks krigsdeltagelse.

‘Granskningen’ gennemføres af den ´veltjente Taksøe-Jensen og en følgegruppe af ‘eksperter’.

Eksperterne udgøres af militærpersoner, universitetsfolk med specialer indenfor militær- og udenrigspolitik, EU-tilhængere og ikke mindst repræsentanter for storlandbrug og industri.

Der er ikke tale om nogen form for forsøg på afvejning af modsatte interesser eller en bred repræsentation i gruppen.

‘Granskningen’ bliver først færdig til maj, hvor der vil komme en rapport, men Taksøe-Jensen lukkede d. 19. januar nogle bidder ud i offentligheden som opvarmning til en udenrigspolitisk konference.

Økonomiske interesser skal enerådende styre både krigsdeltagelse og u-landsbistand

Som den tidligere Thorning-regering betragter Løkke-regeringen hele udenrigspolitikken som en ‘samtænkt’ politik, hvor alt underordnes danske kapital- og erhvervsinteresser.

Gives der u-landsbistand, skal det ses som en investering for Mærsk eller andre investorer. Landbrug og Fødevarer sidder med ved bordet og skal vurdere, hvordan bistanden bedst baner vej for landbrugsinvesteringer i Afrika.

Denne sammenhæng lader til at blive yderligere udviklet. Taksøe-Jensen foreslår, at ulandsbistanden helt overtages af pensionsselskaberne for direkte investeringer, og alt hvad der kan betragtes som støtte til Palæstina luges ud, så zionistiske og israelske interesser får frit spil.

Danmarks rolle i NATO opgraderes yderligere

Signalerne på dette område er tydelige nok, men levner også store ubesvarede spørgsmål.

Det står klart, at oprustningen i Arktis og Østersøen skal opprioriteres. Hovedopgaven for Danmark skal ligge i et krigsberedskab og overvågning rettet mod Rusland.

Men skal dansk deltagelse i krige i Mellemøsten og Afrika ophøre? Det forlyder der ikke noget om.

Heller ikke om EU’s planer om en mere aggressiv og fælles udenrigspolitik med ønsket om fælles EU-hær fra ledende kræfter i unionen.

Men det står klart, at NATO opdaterer Danmarks rolle indenfor den vestlige imperialismes strategi og geopolitiske plan.

NATO’s pres mod øst skal intensiveres. Det har allerede betydet, at en række lande i Østeuropa er blevet indrulleret i NATO siden murens fald, at der er gennemført kup i Ukraine, og at flere nye medlemmer er på vej.

I flere medier beskrives den nye satsning som et udrryk for at Danmark trækker sig fra den store verden –  tilbage til nærområderne og måske til en mindre krigerisk og mere fornuftig rolle. Intet kunne være mere forkert.

Der er intet fredeligt i den nye satsning i forhold til Østersøen eller Arktis, som er de nærområder Taksøe-Jensen mener, der især skal prioriteres i dansk udenrigspolitik. Heller ikke selvom den bliver pakket ind i behovet for overvågning af hensyn til ‘truslen fra øst’, for skibsfarten, som hjælp ved økologiske katastrofer som olieudslip osv.

Faren ved en yderligere militarisering af Østersøen og af landene omkring, som følger med det øgede pres mod Rusland, er  åbenlys. Samtidig øges rivaliseringen, fordi Arktis og farvandene omkring Arktis bliver mere og mere åbne og tilgængelige på grund af klimaforandringerne.

Danmark har med Grønland som redskab lagt billet ind på ejerskab til en meget omfattende del af dette nordlige område.

-Danmark er sammen med Grønland og rigsfællesskabet en arktisk stormagt, som Taksøse-Jensen udtrykker det i et interview i Politiken d. 19. januar.

Danmark har en vigtig strategisk placering ved indgangen til Østersøen og kan udnytte magten over Grønland til en yderligere udvidelse.

Det er i den arbejdsdeling i NATO,  man må se Danmarks rolle i den kamp USA-imperialismen og dens allierede fører for verdensherredømme.

Det udelukker ikke,  at danske kampfly også fremover vil blive brugt i krige i Mellemøsten, men det er sandsynligt at der vil ske en afvejning af de nye indkøb, så der både kan anskaffes kampfly til angreb i første linje, som F-35, og samtidigt også andet militært udstyr, der egner sig specielt til at opretholde et kampklart beredskab over de nordlige besiddelser og øge presset på Rusland.

Uanset vægtningen er begge satsninger et udtryk for den imperialistiske udenrigspolitik Danmark fører som medlem af NATO, tæt allieret med USA og som forkæmper for danske kapitalinteresser.

Læs også
Danmark og oprustningen af Norden
Af Klaus Riis, Stop Terrorkrigen
Oplæg på Fredsfestival Aarhus 4. oktober 2015

KPnet 20. januar 2016

 


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne