England: 40.000 yngre læger i strejke for arbejdsforholdene og for sundhedssystemets overlevelse

BMA_junior doctors West Region

Omkring 40.000 yngre læger i England har netop gennemført en 24 timers strejke for løn- og arbejdsforhold, der er “hverken sikre eller fair”. Lægerne fører samtidig en kamp for det offentlige sundhedsvæsens overlevelse. Flere strejker er planlagt.

Den britiske regering truer med at diktere lægernes nye overenskomst med betingelser der bl.a. vil betyde enormt lange arbejdsdage og afskaffelse af overarbejdsbetaling. Lægerne peger på at disse betingelser vil medføre så pressede arbejdsdage, at det er direkte sundhedsfarligt for patienterne. ”Hverken sikker eller fair” er et af de strejkendes slogans.

Lønnedgang på 30 procent og uforsvarlige arbejdstider

Regeringen kræver store effektiviseringer og besparelser i sundhedsvæsenet.

De kræver at lægerne fremover skal kunne pålægges at arbejde fem 12-timers vagter i træk og 26 weekender om året.

Pauser skal fjernes, hvad der kan betyde en 11 timers arbejdsdag med en halv times pause!

Arbejdstiden ligger allerede på omkring 60 timer om ugen for de fleste, og nu vil regeringen have den hævet endnu mere og fjerne tillæg. Det kan betyde en lønnedgang på en tredjedel for nogle læger, mens arbejdsmængden øges.

I det hele taget vil definitionerne indenfor arbejdstidsregler udvandes, og det kan f.eks. betyde, at en læge kan kaldes på arbejde direkte efter en nattevagt.

Det er også en del af regeringens krav, at lønregulering fremover skal være individuel og gives efter ‘ansvar i jobbet’. Dette vil spille lægerne ud mod hinanden og øge lønforskellen mellem kvinder og mænd.

Regeringen vil desuden fjerne kontrollen med at arbejdstidsreglerne overholdes. De bøder der gives for overtrædelse skal i regeringens model fremover gå til hospitalernes uddannelsespulje – altså til arbejdsgiverne selv.

En anden side af lægernes pressede arbejdssituation er at uddannelserne på hospitalet bliver klemt i produktionsræset.

Klik på billedet og se video fra en af strejkedagens blokader (The Guardian)

blokade junior doctors
98 % opbakning til strejke blandt medlemmerne af fagforeningen

Det er første gang i 40 år at lægerne går i strejke i dette omfang. Strejken bakkes op af Den britiske lægeforening (BMA) og 98 % af medlemmerne har stemt for at strejke.

Et stort flertal af befolkningen og andre faggrupper på hospitalerne støtter de yngre lægers strejke og der gøres meget ud af at forklare situationen og baggrunden udadtil, bl.a. med underskriftsindsamling til støtte og gennem møder på de 150 blokader, der har været organiseret.

Den første annoncerede strejke slutter i dag, men flere aktioner er planlagt og længde og effekt trappes op. D. 27. og 28.januar vil lægerne strejke i 48 timer og d. 10. februar vil strejken blive total og denne gang uden nødberedskab og være af 1 dags varighed – hvis regeringen fastholder sit diktat over overenskomsterne.

Et nødberedskab har taget sig af det akutte behov for læger på hospitalerne.

Cameron-regeringen er tavs

Den britiske regering og sundhedsminister Jeremy Hunt, der har afvist at give lægerne nogen form for indrømmelser, er tavse om strejken og deres egen rolle i at fremprovokere den.

Nogle hospitalsledelser har benyttet sig af metoder til at miskreditere strejken ved at forsøge at skabe falske akut-behov og undergrave strejken i offentligheden ved at angive de folk de havde indkaldt akut, som læger der ikke støttede strejken. Dette er blevet afvist af fagforeningen.

Sundhedsvæsenet er truet af EU-dikteret privatisering

Bag strejken ligger en situation, hvor det britiske sundhedsvæsen er stærkt truet af nedskæringer og EU-dikterede privatiseringer. Flere og flere funktioner og områder er blevet udliciteret og hele princippet om et offentligt sundhedsvæsen for alle er stærkt truet og under nedbrydning.

De gode bidder overlades én for én til privat profit, og det stadigt mere udsultede kerneområde overlades til det offentlige. Det har bl.a. betydet begrænsninger for retten til en række undersøgelser og behandlinger.

De private sundhedsforsikringer eksploderer for dem der har råd, hospitaler er lukningstruet og de praktiserende læger med små klinikker lukkes.

Politiske kræfter i regeringspartiet står for synspunkter som at det offentlige sygehusvæsen ikke længere er relevant i det 21. århundrede og bør privatiseres fuldt ud.

I stadig højere grad skal folk selv tegne private forsikringer og shoppe rundt mellem de private tilbud. De der ikke har råd skal staten betale for. Hvilken standard det vil efterlade det offentlige sundhedsvæsen og dets tilbud i, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig. Efter de strejkende lægers mening er man allerede på vej derhen og de siger nu Stop.

I princippet går udviklingen i samme retning som herhjemme, hvor privatisering og private forsikringer vinder frem. Senest med regeringens nedskæring af regionernes budgetter.

Se Sparekatalog: Region Syddanmark vil lukke sygehuse, fødeafdelinger og skadestueklinikker
KPnet 12. januar 2016

Privatiseringsvejen er EU’s vej, og hvis handels- og investeringsaftalerne TTIP og TISA går igennem vil det betyde et vældigt skub i denne retning. Virksomhedernes ret til at kræve at det offentlige område privatiseres ligger i begge aftaler. Til gengæld møder disse aftaler og EU-politikken også voksende modstand på mange fronter.

Forsvar det offentlige sundhedsvæsen:
Video fra en tidligere protestdag
Foto og video: North West Region Junior Doctors

Læs også

Sundhedsarbejdere siger Nok er nok
KPnet 2. oktober 2016

TTIP vil kommercialisere Nordens sundhedsvæsen
KPnet 10. december 2015


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne