Dansk Arbejdsgiverforening vil sikre uhindret adgang til billig EU-arbejdskraft

Dansk Arbejdsgiverforening forsøger med rapport om danske velfærdsydelser og EU at bruge skepsis og modstand mod mere EU til nye job-og socialreformer Det er et af udspillene til trepartsforhandlingerne, der starter i februar. Løkke udskyder drøftelser af skattelettelser og inddrager udgifter til flygtninge i forhandlingerne mellem regering, arbejdsgivere og fagtoppen.

12095310_1683721898515288_5373186693535055712_o

Uddannelsesalliancen demonstrerer mod nedskæringspolitik

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ikke bare regeringsposten som beskæftigelsesminister. Det er også i høj grad DA, der i øjeblikket lægger de politiske retninger og overvejelser frem, som regeringen efterfølgende så gør til lovforslag og reformer.

Det så vi i efteråret med første del af jobreformen – nemlig indførelsen af kontanthjælpsloftet og stramningerne i time og feriekrav.

Nu kommer DA så med deres syn på, hvad der må gøres for at stramme op på danske velfærdsordninger og for at gøre dem mere ’robuste og tidssvarende’ inden for EU’s retslige rammer.

Det gør man i en rapport fra november 2015 med titlen ’De danske velfærdsydelser i et EU-retligt perspektiv’.

Det drejer sig konkret om Kontanthjælp, Førtidspension, Børnecheck, Arbejdsløshedsdagpenge, Sygedagpenge og Barselsdagpenge.

EU-ret ’ukrænkelig’

Bag den noget tørre og juridisk formulerede titel og rapport gemmer der sig en række aktuelle politiske problemstillinger, som DA forsøger at manøvrere sig igennem.

Den danske befolkning har sagt klart nej til mere EU, mere Union – senest den 3. december 2015.

EU-politikere forsøger nu at aflede fra nej’et til at ophæve det danske retsforbehold. Det gør de bl.a. med krav om, at EU-borgere ikke skal benytte danske velfærdsydelser, bare fordi de arbejder her.

Det er et tilsvarende krav i forhold til UK, som også den britiske premierminister Cameron har gjort centralt i forhandlingerne om en ny EU-aftale forud for den britiske folkeafstemning, der efter hans plan skal finde sted i juni/juli i år.

Det EU-retslige princip er imidlertid klart omkring dette, fremhæver DA i sin rapport.

I EU-retten hedder det, at princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed er ’fuldstændig afgørende for vækst, velstand og velfærd’.

Med det princip følger retten til de sociale ydelser i det land, man arbejder i. Det er et ukrænkeligt retsprincip, fastsat af EU-domstolen.

Ethvert forsøg på nationale særlovgivninger, der vil stille arbejdstager fra andre EU lande anderledes end landets egne borgere, vil blive dømt til at være i strid med EU’s retspraksis.

At ændre dette vil kræve traktatændringer, fremhæver DA. Og traktatændringer vil tage så lang tid, at det vil skubbe det hele langt ud i fremtiden. Så det er ikke den vej, man skal gå, siger DA.

Danske børnepenge

I 2011 vedtog VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti at indføre et såkaldt optjeningsprincip som betød, at der først er adgang til fuld børnecheck i Danmark efter to års ophold.

Men det er i strid med EU-reglerne, sagde EU-kommissionen. I praksis vil EU-borgere være berettiget til fuld dansk børnecheck fra dag 1.

I juli 2013 meddelte SFR-regeringen, at den ville følge EU-kommissionens fortolkning. Det førte til protester fra blå blok og Lars Løkke, som ikke urigtigt beskyldte regeringen for at administrere i strid med dansk lovgivning.

Da V og blå blok igen overtog regeringsmagten i 2015 skiftede man imidlertid selv holdning og har droppet at følge de love, man selv vedtog i 2011. Fordi de er i modstrid med EU-retten.


Administrativ kontrol

Dansk Arbejdsgiverforening mener hverken at Danmark skal lave særlove, eller forsøge at lave traktatændringer, der piller ved EU’s definition på ’arbejdskraftens frie bevægelighed’.

Denne sikrer nemlig arbejdsgiverne et stort udbud af arbejdskraft, som i Danmark bruges til at presse lønningerne ned.

Derimod skal EU’s lovgivning bruges langt bedre end i dag, siger DA. For der kan foretages en lang række administrative stramninger i forhold til gældende regler og retspraksis.

Ikke mindst m.h.t styrket kontrol af, om arbejdskraften nu også lever op til de stillede krav. Selvom systematisk kontrol af arbejdskraft fra andre EU-lande heller ikke er tilladt ifølge EU-reglerne, viser praksis fra lande som Belgien, at det sagtens kan lade sig gøre.
Siger altså DA.

DA vil ’reformere’ de sociale ordninger

Det egentlige budskab fra DA er, at de danske sociale ordninger i forhold til arbejdskraften skal ’reformeres’ i en hel anden retning. Nemlig i endnu højere grad indrettes efter EU’s discountmodel.

Lige nu foregår der forhandlinger i EU om yderligere koordinering af sociale sikringer i den dertil nedsatte administrative komite.

DA har herhjemme fremlangt forslag til en ny socialreform kaldet ydelsesreformen, der sammen med jobreformen skal sikre både lavere mindstelønninger og endnu lavere sociale ydelser. Og at ydelserne gives til langt færre mennesker end i dag.

Dette skal tages op under de annoncerede trepartsforhandlinger i februar, som LO-toppen ser så meget frem til, at den ikke har rørt en finger mod kontanthjælpsreformen og andre af V-regeringens og blå bloks angreb på de sociale ydelser.

Løkke vil have finansiering af asyl- og flygtningeomkostninger, der skal betales med forslag om ultralav ’indslusningsløn’ og andre nye reformer.  Samtidig har han skubbet spørgsmålet om skattelettelser – især af topskat for de mest velstående – ud af dagsordenen i det kommende halvår.

Dette klare brud på blå bloks regeringsgrundlag har fået støttepartiet Liberal Alliance til at true med at trække tæppet væk under Løkke-regeringen.

Men nye asociale ’reformer’ står højt på den umiddelbare dagsorden. Dansk Arbejdsgiverforening skønner selv, at deres forslag og reformer vil kunne fjerne 80.000 fra mennesker fra de sociale ydelser som kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge.

Ikke ved nye jobs, men med mere tvang.


Se også

Arbejdsgiverministeren: Lavere løn og mindre sociale ydelser en ’kulturændring’
KPnet 8. januar 2016

Ny reform skal sparke folk hurtigere ud af social sikkerhed
KPnet 6. januar 2016

 

KPnet 13. januar 2016