Moderne kongeluksus betales forsat af skatteplyndring

dronningens_nytaarstale_2016

Det danske kongehus er et overleveret magtsymbol fra en hel anden tidsepoke, det er blevet slæbt med ind i det tyvende og enogtyvende århundrede. Og under kapitalismen er det blevet en kunstig forretningsmodel.

En ting har imidlertid ikke ændret sig siden de første konger. Kongehuse, deres rigdomme og luksuriøse liv og privilegier bygger på inddrivelse og udplyndring af skatter hos den almindelige befolkning og dem der har mindst.

Sådan er det fortsat i dag. Kongehusets drift er skattefinancieret og dets medlemmers millionkontanthjælp en del af finansloven.

Tidligere kongers landsknægte og skattefogder er for længst erstattet af et centralistisk kapitalisk statsapparat, der inddriver direkte og indirekte skatter og afgifter på hvad som helst og med store huller for de rigeste og spekulanter.

Dronningens nytårstale annoncerede, at prinsen gik på pension. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede øjeblikkelig, at det naturligvis ikke fik nogen indflydelse på prinsens og kongehusets årlige kontanthjælp – og heller ikke på prinsens nuværende luksusindtægt på 8 millioner om året.

Dronningen får i alt 79,5 millioner kr. på finansloven 2016. Mens resten af kongefamilien må dele 26.8 millioner kr. i 2016. Folketinget fandt, ligesom til dem selv, en klækkelig lønforhøjelse på 700.000 kr. for 2016 til familien få dage før jul.

Det er samme finanslov, hvor udgifter bliver betalt af kontanthjælpsmodtagere med kontanthjælpsloftet, af fattige pensionister med reduceringer i boligydelsen, af arbejdsløse og ny uddannede med dagpengeforlig, med nul – og minusvækst i den offentlige sektor, med halvering af integrationsydelsen og ulandsbistanden til nærområderne. For bare at nævne nogle.

Klassesamfundet fornægter sig ikke selvom det maskeres i en ”Downtown Abbey” kulisse med en moderne kongefamilie. Finansloven forgyldte ikke bare kongefamilien og den politiske elite, men også erhvervslivet og storlandbruget som dagens storkøbmænd og godsejere. Det blev også til lettelser for dem, der ejer og bor i de dyreste huse og kører de største og dyreste biler.

Om få uger tager regeringen fat på anden del af jobreformen. En jobreform, der skal gælde for arbejdere og den brede befolkning. Første del var som bekendt at skære på kontanthjælpen, hvilket skulle drive folk i arbejde, der ikke findes. Anden del skal så være skattelettelser. Ikke mindst på topskatten for de rigeste.

Om der bliver til de lavest lønnede er derimod højst usikkert. Ligesom det heller ikke ligger klart endnu hvilke former for angreb på mindstelønninger og indslusningsløn vi kommer til at se i de kommende trepartsforhandlinger. Heller ikke det har ændret sig, selvom udbytningen har helt andre former og klassesamfundet konkret ser helt anderledes ud.

Se også

Stormvarsel: Udsigterne for 2016
KPnet 30. december 2015

2015: Angreb og solidaritet
KPnet 28. december 2015

 

KPnet 1. januar 2016