Arbejdsgiverne: Stadig flere vikar- og atypiske ansættelser

Antallet af vikaransatte vokser hurtigere og hurtigere og er fordoblet de sidste fem år. Det viser nye tal fra Dansk Erhverv. Det er en god forretning for arbejdsgiverne. Mens det har rigtig store negative konsekvenser for de ansatte.

glade_vikarer

Vikarer bliver hyret ind i alle sektorer: sundhed, omsorg, uddannelse industri, transport, lager, logistik og administration. Den største stigning er især inden for de eksport erhverv – altså industriel produktion, lager og logistik

Flere virksomheder går efter at have 80 procent fastansatte og 20 procent vikarer. For selvom danske arbejdsgivere i forvejen har nogle af de lempeligste regler for at fyre folk, er det billigere og nemmere at fyre vikarer. Ligesom de er billigere at hyre dem ind igen som erstatning for faste stillinger. I dag svarer vikaransættelser til 22.477 fuldtidsstillinger ifølge Danmarks Statistik.

Udlejningen af vikararbejdskraft er blevet en lukrativ branche i sig selv med over 1.000 vikarbureauer. Arbejdsgivernes gebyrer til bureauerne for at leje vikarer betales af vikarerne selv med dårligere løn-og ansættelsesforhold.

Det er ikke overraskende, at de største antal vikaransatte findes blandt unge, nyuddannede, arbejdere med anden etnisk baggrund og kvinder.

Vikarbureauernes Brancheforening har lavet et reklamefremstød forklædt som ”fakta” beregning på hvilke folk, der selv skulle fortrække at arbejde som vikarer. De har tre kategorier:

-’Livsstilsvikaren’, der beskrives som en der gerne vil have et frit arbejdsliv, hvor man selv vælger; hvor, hvornår og hvor længe, man arbejder.

– ’Springbrædteren’ som ser vikararbejdet som et springbrædt til et fast arbejde. Især unge, der på den måde får både erfaring og netværk. Og så får de samtidig mulighed for at se nogle arbejdspladser og chefer an.

’Nydanskeren’, der udgør en meget stor gruppe. De er kompetenceprøvet af vikarbureauet så arbejdsgiverne kan være trygge, hedder det fra Vikarbureauernes Brancheforening.

Så sukkerklamt kan det beskrives, når stigningen af vikararbejdet skal sælges som et resultat af arbejdernes eget frie valg.

Ikke et ord om arbejdsløshedens tvang, reformer der tvinger folk ud i den slags arbejde, diskrimination, familie-og arbejdsmarkedets forhold der ikke hænger sammen, eller de store grupper af ikke mindst unge, der holdes ude af arbejdsmarkedet. Eller om andre fakta der tvinger folk til at tage usikre job på langt dårlige vilkår frem for faste job.

Ikke et ord om at arbejdsgiverne får stadig mere fleksibel og billigere arbejdskraft takket være udviklingen af EU’s indre arbejdsmarked og dets fleksible arbejdskraft. Heller ikke fra LO’s side, der nøjes med at ærgre sig over udviklingen af vikararbejde.

Det er ikke kun antallet af vikarer, der vokser hurtigt. Mere end hver 5. ansat indenfor LO og FTF områderne var allerede ”atypisk ansat” i 2011. Dvs. midlertidigt ansat, vikar, moderne daglejere som timeansat, projekt/opgave ansat, eller ansat som selvstændigt enmandsfirma og freelance.

Officielt får 60 procent af de ”atypisk ansatte” i Danmark ikke pension, feriefridage, tilbudt kurser og uddannelse og har ikke en tillidsrepræsentant.

De har sværere ved at få dagpenge, løn under sygdom, sygedagpenge og løn under barsel.

Stadig flere kan ikke leve af lønnen fra et job, men må stykke deres indtægt sammen af flere forskellige job. Begreber som arbejdende fattige og workfare er blevet en fast del af EU’s arbejdsmarked – også i Danmark.

Se også
Forskydninger i arbejderklassen og dens forskellige lag

 

KPnet 29. december 2015