EU-statens ‘ydre grænser’: Unionen indsætter sin egen grænse- og kystvagt

15. december 2015: EU-kommissionen behandler i dag forslaget om at gøre Frontex til  unionens overstatslige grænse- og kystvagt for de ‘ydre grænser’ – på tværs af landenes nationale suverænitet. Danmark står i en særlig position: På grund af retsforbeholdet vil Danmark ikke være med. På grund af tilslutning til Schengen skal Danmark gå med ifølge en folketingsbeslutning inden for 6 måneder, hvis forslaget bliver en realitet. EU er godt på vej til at gøre både Schengen og Frontex overstatslige.

flygtninge_middelhavet

Rammerne for en ny  grænse-og kystvagt på unionsbasis ved EU ydre grænser – også mod landenes egen vilje – ligger klar på EU-kommissionens bord.

Forslaget, der er lækket til pressen, forventes at blive fremsat på EU-kommissionens møde tirsdag i næste uge.

Ifølge forslaget skal der skabes en styrke på omkring 2.000 grænsevagter, der kan udsendes med kort varsel. Den vil få sine egne ansatte og fornødne udstyr. Grænsestyrken vil bl.a. få magt til direkte at deportere asylansøgere og andre, der kommer til EU’s grænser, hvis grænsestyrken mener, at de ikke har ret til asyl eller ophold.

Grænse-og kystvagten kommer oveni det nuværende Frontex, der i dag ikke har nær så vidtgående magtbeføjelser.

Med det nye forslag bliver det en ren overnational grænsestyrke, der kan gå ind, hvor EU’s centralt beslutter det, også mod det enkelte lands vilje.

EU kommissionen bruger flygtningekrisen til med dette forslag at tage et nyt vidtgående skridt i opbygningen af Unionsstaten.

EU’s Schengen samarbejde om de åbne grænser er reelt ved at kollapse. Lige nu lukkes og oprustes der ved en lang række indre grænser i EU, med det resultat at flygtningestrømmens mennesker skubbes rundt mellem landene og strander på marker ved bevæbnede pigtrådshegn.

Det sker eksempelvis lige nu ved den makedonske grænse, hvor der officielt er meddelt om flygtninge, der dør ved grænsen.

Allerede i kraft i Grækenland

Allerede i forrige uge på EU’s justits-og udenrigsministermøde blev disse ting drøftet. Her var det de tyske og franske indenrigsministre,  der kørte frem med forslaget om de store nye magtbeføjelser for en grænsestyrke oveni Frontex. Der skal handles hurtigt, sagde de.

Samtidig indgik Syriza-regeringen i Grækenland en handel omkring sin såkaldte ”krisehjælp” – nemlig  nye kæmpe nedskæringsreformer og en begyndende overgivelse af grænsebevogtningen til EU.

Grækenland bøjede sig for krav fra EU og anmodede officielt om EU-assistance til øjeblikkelig indsættelse af grænsevagter på de græske øer i Det ægæiske Hav, hvor flygtningestrømmen er stærkest. Desuden til registrering af flygtninge langs den græske grænse til Makedonien.

De græske politikkere kalder ordningen ganske frivillig.

Der er ingen tvivl om, at hverken Grækenland, hvor der alene i november skønnes at være ankommet 50.000 flygtninge, eller andre lande ikke alene kan klare konsekvenserne af krige og flygtningekatastrofer.

Men i stedet for en fælles løsning landene i Europa imellem, bruger EU katastrofen til at handle med, ligesom EU også har gjort i forhold til aftalerne med Tyrkiet.

EU’s løsning er mere Unionsstat, mere bevogtning af de ydre grænser, mere Fort Europa.

Spørgsmål om national suverænitet

EU kommissionens forslag rammer lige ind i kernen i spørgsmålet om national suverænitet og retten til at kontrollere egne grænser.

Selvom forslaget ikke forventes positivt modtaget af alle medlemslande, har EU kommissionen fået rykket beslutningsdiskussionerne endnu et langt stykke ind i EU statens opbygning.

Det store danske NEJ den 3 december til at opgive retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke kan tilsluttes en sådan udvidelse af Frontex.

Men om det danske medlemskab af Schengen vil betyde, at Danmark vil blive tvunget til at gå med alligevel, er et af de spørgsmål politikerne skylder svar på.
KPnet 12. december 2015