En ny dansk EU-politik? Vi siger Ud af EU!

Af Kommunistisk Politik

demo_store_torv
Lars Løkke Rasmussen har indkaldt folketingets partier til en runde om Danmarks fremtidige forhold til Europol efter 2017, hvor Europol bliver overstatsligt.

Alle Folketingets Nej-partier har siden folkeafstemningens strålende resultat rejst et krav om at Danmarks EU-politik, der er nedfældet i et forlig i 2008 skal tages op til revision. Forliget er indgået mellem V, K, SD, SF, R og LA, og aftalen er en hyldest til alt hvad EU står for og vejen frem mod ‘en stadig snævrere union’ som er EU’s erklærede mål.

Det er lige præcis det, som danskerne dengang havde sagt Nej til i tre folkeafsteminger: I 1992, bekræftet ved afstemningen om de fire undtagelser i 1993 og ved euro-afstemningen i 2000.

Partierne har alt andet end respekteret det folkelige Nej. Konsekvent. I 2008 blev de enige om, at Danmark skulle nærme sig til ’kernen af EU’. Ligesom det er flertalspartiernes politik at Danmark er med i ’kernen’ af NATOs krige.

S og V’s flirt med dele af Nej’siden

Efter Nej’et ser vi igen, hvordan tabersiden flirter med ’EU-skeptikerne’. Det gør de hver gang, mens de forsøger at isolere EU-modstanderne, som Folkebevægelsen mod EU. Både SD og V har gang i at finde en grimasse, der kan passe.

Mette Frederiksen lægger en ‘ny linje’, hvor hun angiveligt ‘justerer’ SD’s EU-kurs. Den skal tilpasses og gøres lidt mere spiselig for Nej-sigere – og især arbejderklassen, der føler EU’s konsekvenser i form af systematisk social dumping og en udvikling, hvor EU styrer mere og mere.

Lars Løkke Rasmussen bruger ord som ‘vi skal ikke overimplementere EU-regler’ og erklærer sin støtte til Camerons forhandlinger om en ny aftale med EU, mens Danmark vil være imod en fordeling af flygtninge gennem EU ’til solen brænder ud’.

Budskabet om ikke at overimplementere drejer sig især om at give industrilandbruget lov til mere miljøsvineri indenfor EU’s rammer. Ved at antyde at Danmark kunne stille krav, der gik imod arbejdskraftens fri bevægelighed – en af grundpillerne i EU’s ’indre marked’ – søger Lars Løkke at lefle for de vælgere, der ser den sociale dumping og flygtningene i EU som et problem og lytter til Dansk Folkeparti.

Det er ren taktik.

Skrot unionspartiernes 2008-aftale

Ingen af EU-partierne vil modsætte sig EU’s udvikling frem mod en overnational stat, hvor alle de store beslutninger fra økonomi og finanslov til udenrigspolitik og arbejdsmarkedsregler besluttes udenom befolkningen fra Bruxelles. Det har været deres fælles politik i mere end 40 år.

Flere generationer har aldrig sagt ja til det danske medlemskab eller bekræftet det. De nye generationer har til gengæld gennem Nej-afstemningerne igen og igen bekræftet, at de ikke vil have mere af den union, de bliver påtvunget af det folketingsflertal, der vil placere Danmark i kernen af EU.

Det kan roligt konstateres, at der er et massivt flertal for at Danmark ikke skal være et EU-kerneland eller bare i nærheden.

Aftalen fra 2008 er i åbenlys strid med flertalllet af befolkningen og imod det klare Nej fra fire afstemninger.

Den skal bare skrottes. Kosmetiske ændringer er helt uacceptable.

Kristian Jensen, der tilsyneladende er mindre følsom overfor at komme Nej-sigere taktisk i møde end Lars Løkke Rasmussen, udtaler, at han ikke har tænkt sig at ændre noget som helst.

Hertil svarer Christina Egelund, EU-ordfører for Liberal Alliance, at ”Dette er en stor fejl og kan på sigt føre til at Danmark står i samme situation som Storbritannien, hvor selve EU-medlemskabet er på spil”.

De tre Nej-partier i folketinget deltager i Løkkes ’samtaler’ om en tolkning af Nej’et, han skal tage med til Bruxelles.

Folkebevægelsen mod EU er ikke indkaldt. Løkke ved, at for Folkebevægelsen er et Nej et Nej – også tredje og fjerde gang.

Overstatsligt Europol afvist: Hvad nu?

Folkeafstemningen sagde klart Nej til at Danmark skal integreres i EU’s overstatslige retssystem og lov-og-ordens magt. I forvejen findes også en undtagelse for, at Danmark integreres i den militære opbygning af supermagt EU.

De borgerlige Nej-partier fra blå blok – Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – har hver deres forslag til at Danmark efter Nej’et alligevel integreres i det nu overstatslige Europol. Det er nemlig Europol, der er forandret, og det var en af årsagerne til, at folkeafstemningen kom nu.

Det danske forbehold, der blev bekræftet, gør at Danmark ikke kan være med i det overstatslige Europol. I princippet heller ikke i Schengen-aftalerne om åbne ’indre grænser’ eller Frontex med hensyn til de ’ydre grænser’.

Også her er de nuværende aftaler om Danmarks status i disse sammenhænge af mellemstatslig karakter, selvom Justitsministeriet har tolket retsforbeholdet på en sådan måde, at det ikke forhindrer Danmark i at indgå i Frontex.

Der oprettes i øjeblikket ’midlertidig grænsekontrol’ i mange EU-lande F.eks. både i Sverige, Norge og Tyskland. Inger Støjberg snakker om, at Danmark nok vil følge trop. Reelt er Schengen sat ud af kraft. Der tales om for de næste tre år.

For Dansk Folkeparti er mere politi og mere lov-og-orden en hjertesag. Det ser gerne et forstærket Europol med dansk deltagelse og masser af grænsekontrol. Liberal Alliance vil have en ny folkeafstemning.

Der tales om en parallelaftale i stil med den norske for politisamarbejde. Det har været et hovedargument for Nej-siden, at en sådan aftale kan indgås.

Nej-siden har været enig om et Nej til overstatslig integration – også for et politisamarbejde. Men den har, som på andre punkter, ikke været enig indbyrdes om holdningen til Europol i øvrigt og hvilken form et evt. politisamarbejde skal antage.

Folkebevægelsen mod EU har altid været imod et overstatsligt Europol med udvidede beføjelser til overvågning og kontrol af befolkningen.

Og store dele af Nej-siden – herunder Arbejderpartiet Kommunisterne – ser det nye Europol som et element i udviklingen af en slags FBI for EU – og som et skridt hen imod politistat EU.

Det kan nok konstateres, at der lægges op til fiflerier mellem blå og ’rød’ blok om dansk tilknytning til Europol.

Danmark og Cameron

Dansk Folkeparti har erklæret, at det følger den britiske premierminister Cameron og ønsker, at Danmark får en status svarende til den britiske, hvis Cameron får et ja ved den lovede folkeafstemning senest i 2017 til en ny aftale for UK, der forhandles med Bruxelles.

Både Cameron og Dansk Folkeparti er for EU – men især som et ’indre marked’ for britiske og danske monopoler – og uden sociale rettigheder for arbejdskraften fra de fattigere EU-lande, der er tvunget til ’fri bevægelighed’ og konkurrerer med arbejderne i de rigere lande som Danmark og UK.

Cameron har lovet briterne, at de kan afstemme om enten at godkende hans planlagte aftale med EU – eller forlade Den europæiske Union.

EU kan ikke ændres indefra

Et vigtigt aspekt ved de nuværende forhandlinger er, at den foregår mellem partier, der er tilhængere af dansk EU-medlemskab og vil tromle den egentlige EU-modstand – og først og fremmest kravet om dansk udtræden af EU og tilbagevenden til suverænitet og en status som Norge eller Island.

EU-modstanderne fremsætter krav om, at en ny folkeafstemning – evt. i forbindelse med udviklingen af situationen for UK – skal åbne for muligheden for at stemme os ud af EU.

Folkebevægelsen mod EU’s mål er at få Danmark ud. Den har afvist hyppige forsøg på at omdanne den til en ’EU-kritisk’ bevægelse med det mål at skabe ’et bedre EU’. ’et socialt EU’, et ’progressivt EU’.

Det kan ikke lade sig gøre. EU er et redskab for monopolerne, et forsøg på at skabe en europæisk supermagt på et reaktionært nyliberalt grundlag, vendt mod arbejderklassen og folkene.

Hvad vil Enhedslisten?

Junibevægelsen søgte at markedsføre en sådan EU-kritisk linje, men måtte pakke sammen. Europæisk Venstreparti, som Enhedslisten er medlem af, vil gøre EU ’progressivt’. Det har de tilfælles med socialdemokraterne og socialisterne i unionen. Den mest prominente fortaler for det var Alexis Tsipras, den nuværende græske statsminister, der blev forvandlet til lakaj for EU og IMF.

Nu ser vi, at ledende folk fra Enhedslisten kommer ind med nye redningskranse for EU.

Retsordfører Pernille Skipper lægger på partiets vegne op til en ny fælles dansk EU-politik: ”Vi kommer med et klart ønske om at åbne op for en bredere europapolitisk debat. Lars Løkke er jo nødt til at forholde sig til det faktum, at et flertal nu har underkendt regeringens ønske om at komme tættere på kernen i EU” (Politiken 7.12.15).

I Information d. 7. december gør tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Keld Albrechtsen sig til talsmand for, at vi bør deltage fuldt og helt i EU’s flygtningepolitik og for et ‘solidarisk EU’.

Han var medansvarlig for den hedengangne Junibevægelse og hører også til den del af Enhedslisten, der arbejder for at stoppe støtten til Folkebevægelsen mod EU og opstille som parti til EU Parlamentet. I øvrigt stemte 25 procent af partiets vælgere Ja til at afskaffe retsforbeholdet, sikkert i troen på at EU er eller kan blive til noget positivt og progressivt.

Johanne Schmidt-Nielsen påpeger, at hun ikke helt kan se EU’s duelighed i forhold til at løse flygtningekrisen. Hun understreger, at ”EU har fejlet indtil nu” og at ”vi skal have en helt anden kurs inden for EU, hvis det skal lykkes”.

Så kan man næsten ikke sige det klarere – der skal arbejdes for at lave EU om indefra. Enhedslisten ser ud til at stille sig på dette standpunkt sammen med resten af ’rød’ blok’ og Ja-partiet Alternativet.

Her overfor står Folkebevægelsen mod EU’s klare perspektiv – Danmark ud af EU.

Vi har i høj grad brug for en ny EU-politik, men den laves ikke gennem et nationalt kompromis med fanatiske EU-tilhænger partier eller inden for EU-systemet, hvis urørlige grundlov er nyliberalisme og ‘stadig snævrere union’.
Se også

NEJ’et skal forsvares: Ja-kup undervejs
KPnet 8. december 2015

Folkeafstemningen: Et bredt folkeligt og klassebaseret Nej
KPnet 5. december 2015

 

 

KPnet 7. december 2015


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne