Folkeafstemningen: Et bredt folkeligt og klassebaseret Nej

Kommentar / Af Kommunistisk Politik

Ungdom_mod_eu_aktion_2009

Efter det klare Nej til mere Union og mere EU for tredje gang ved en folkeafstemning har medier og politikere gang i udlægninger og fortolkninger, der passer dem.

Afstemningsresultatet var entydigt: Et betydeligt flertal af danskerne vil ikke have mere union. De vil ikke af med de danske undtagelser, der blev indført efter Nej’et til Maastricht-aftalen i 1992. Det bekræftedes igen med Nej’et til at afskaffe kronen og indføre euro’en i 2000.

15 år senere forsøgte Ja-fronten med Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt/Mette Frederiksen i spidsen sig så igen. Med samme negative resultat – for dem.

Heller ikke den nyeste ungdomsgeneration vil have mere EU. Deres erfaringer med hele EU-projektet er ikke gode.

Det var et Nej til mere EU, mere Union, Nej til den overnationale EU-stat. Det var et Ja til danske selvstændighed, et forsvar for national suverænitet.

Alle andre udlægninger og tolkninger er manipulation og fordrejninger.

Hverken et ’rødt’, blåt eller sort Nej

Det var ikke et ’rødt’, blåt eller sort Nej. Det var ikke et ’borgerligt’ eller ’socialistisk’ Nej. Det var ikke et ’højreorienteret’ eller ’venstreorienteret’ Nej, som det udlægges af alle mulige med egne interesser.

Det var et bredt funderet folkeligt Nej.

Tallene viser bredden: Det var ikke Dansk Folkepartis Nej. Deres vælgere udgør maksimalt en trediedel af Nej-stemmerne.

Der var masser af andre ’borgerlige’ vælgere, der stemte Nej. Masser af socialdemokrater og halvdelen af SFerne. Hele venstrefløjen, bortset fra at en fjerdedel af Enhedslistens stemte Ja.

Se
Epinion: Hvordan stemte partiernes vælgere

Der er i øvrigt masser af folk, der ikke kan rubriceres som ’vælgere’ af et af folketingets partier. Mange er partiløse eller tilhører partier uden for folketinget.

Ingen kan tage patent på Nej’et og sejren ved afstemningen. Alle Nej-kræfter spillede deres rolle i kampagnen, og gjorde det professionelt, uden afgørende fejl.

Den arrogante Ja-side var til gengæld selvmodsigende og hoppede fra den ene dumhed efter den anden.

En særlig og afgørende faktor for udfaldet af denne folkeafstemning og de to andre gange, det er blevet til en Nej til mere union og ved afstemningen i 1993, der sagde Ja til de danske undtagelser.

Det er Folkebevægelsen mod EU, den tværpolitiske ’folkefront’, der har kæmpet imod Unionen og for dansk udtræden af EU siden 1972. Uden Folkebevægelsen mod EU havde ingen af de tre gange Nej været der.

En valgdeltagelse på 72 pct. er et udtryk for, at afstemningen blev opfattet som vigtig, selvom der var masser af snak om de mange tvivlere, der sikkert ikke ville stemme.

Valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalget i maj 2014 lå bare på 56 pct. – en lav deltagelse, som er et udtryk for modviljen mod  EU-projektet. Ved folketingsvalget i juni i år var den på knap 86 pct.

Hvorfor overses Folkebevægelsen af medier og Christiansborg?

Mange har interesse i at overse Folkebevægelsen. Valgreglerne gør, at man ikke kan komme uden om den i medierne ved folkeafstemninger og EU-parlamentsvalg. Resten af tiden gør man det konsekvent.

I medierne og blandt Christiansborgpolitikere. Den besejrede statsminister indkalder alle folketingets Nej-partier til drøftelser efter afstemningen. Folkebevægelsen skal ikke med.

Den skal usynliggøres, selvom den er repræsenteret i EU-parlamentet og har en større stemmeandel end Liberal Alliance eller det ’Alternative’ Ja-parti.

Heller ikke Enhedslisten, der er med i Folkebevægelsen, har insisteret på at den skal inddrages. Til gengæld har mange haft travlt med at gøre Folkebevægelsen til en slags aflægger af Enhedslisten, til en særlig venstreorienteret Nej-bevægelse.

Den er langt bredere sammensat end Enhedslisten og  ikke specielt ’venstreorienteret’ i parlamentarisk forstand.

Folkebevægelsen er kernen i den folkelige og klassebaserede EU-modstand. I EU-modstanden, for der er tale om en modstand mod projekt EU, og ikke en vagt defineret ’EU-skepsis’, som medierne ynder at tale om.

Den har altid været en bred folkelig bevægelse på tværs af blokke og partipolitiske skel. Sådan som også modstandsbevægelsen under besættelsen var det.

Folkebevægelsen  har levet og virket i mere end fire årtier og gennem flere generationer, også når den har været usynliggjort og det nærmest har været under jorden. Det er det, medierne og Christiansborg lukker øjnene for og gerne vil glemme.

Et klassebaseret Nej og et klassebaseret Ja

De samme medier og politikere, der har travlt med at benægte klassernes eksistens, samtidig med et de fører klassekamp til fordel for EU og eliten har måtte medgive nogle indlysende fakta omkring afstemningen: Det var de rige, de bedst stillede, der stemte ja, og det almindelige og det fattige Danmark, der stemte Nej.

Det var et klassevalg. Folk valgte efter klasseinteresser og klasseinstinkter.

Rigdom og fattigdom, overklasse og underklasse, som den afspejler sig i udviklingen af velhaverøer på det sociale Danmarkskort, stemte hver sin vej.

Ja-siden stod for Nordsjælland og de mondæne dele af København og et par andre storbyer, hvor de rige rykker ind i liebhaverboliger, og almindelige mennesker tvinges til omegnen. Industrien og de store arbejdspladser er for længst rykket ud fra storbyernes kerne.

Det var deres – storbyernes – udkanter og det der i medierne kaldes  ’udkantsdanmark’. som sagde Nej. Langt det meste af Danmarkskortet har Nej-farve.

Se
Kun to af de ti storkredse stemte Ja
DR 4. december 2015

Det var arbejderklassen, som sendte et klart signal om, at den ikke er med. Den afviser fagtoppen, der ihærdigt poserede for et Ja og prøvede at bilde arbejderne ind, at det ville være til deres fordel. Mistilliden til det meste af fagtoppen er ligeså dyb som til Ja-politikerne.

De kan til gengæld glæde sig over et skulderklap fra kapitalen og den ’højtuddannede elite’ med villa, båd og bil og fra dens købte og betalte funktionærer i statsapparatet, virksomheder og medier og medløberne.

Kampen om Ja eller Nej til mere Union er klassekamp. Og arbejderklassen og dens allierede, Nej-fronten, vandt for tredje gange en overbevisende sejr i et vigtigt slag.

 

Se også

Folket slog eliten
KPnet 3. december 2015

KPnet 5. december 2015