Udvidelse af EU’s indre marked: Arbejdsgivernes fripas til social dumping

Arbejderne i EU skal betale for de udvidelser af EU’s indre marked, som EU-kommissionen for nylig lagde frem. Arbejdskraften skal gøres endnu billigere, rettigheder skæres væk, og erhvervslivet skal kunne operere mere ugeneret, hvor som helst i EU.   Taxatjenesten Uber bliver en modelvirksomhed.

protest_euro_400q

”Udnyttelse af det indre markeds fulde potentiale og en affyringsrampe for Europas indsats for at opnå fremgang i den globale økonomi”.

Så pompøst beskriver kommissionsformand Jean-Claude Juncker køreplanen for udvidelsen og opgraderingen af det indre marked.


EU arbejdspas

Der skal indføres et EU-arbejds(giver) fripas, der betyder yderligere social dumping med alt hvad deraf følger.

EU-passet giver virksomheder og arbejdere direkte adgang til at levere tjenester og arbejde i hele Unionen, som det hedder på EU-sprog.

Som det er nu f.eks. omkring Metrobyggeriet i København oplever virksomheder fra andre EU lande indskrænkninger i deres direkte adgang til frit at operere på det danske arbejdsmarked. F.eks. omkring arbejdsmiljø-og sikkerhed, løn-og arbejdsforhold, hvor danske fagforeninger har grebet ind.

Fremover skal hjemlandets myndigheder – italienske, polske. et hvilket som helst EU-land – kunne udstede et særligt pas til en virksomhed, der vil udføre arbejde i et andet land.

Passet blåstempler, at virksomheden lever op til kravene i alle de lande, de arbejder i.

Virksomhederne behøver derfor ikke længere dokumentere, at de anerkender og overholder de krav og regler, der gælder i det pågældende land.

De får fripas til at udføre social dumping til de løn-og arbejdsforhold, der passer dem.


Totalt uden rettigheder

Et andet punkt i køreplanen er udvidelsen af den type jobs, hvor alle arbejds- -og sociale rettigheder er skraldet væk.

EU-kommissionen kalder det ”innovative forretningsmodeller” eller ”deletjeneste”. Det er imidlertid en forretningsmodel, der er særdeles velkendt blandt daglejere og flygtninge uden papirer. Det er arbejde uden rettigheder fra dag til dag.

EU-kommissionen vil fremover sikre, at national love og regler ikke bremser nye virksomhedsmodeller som f.eks. taxatjenesten Uber.

Fidusen i den model er, at man arbejder på en kontrakt, der siger, at man byder ind med en tjenesteydelse. Det er helt uden overenskomst. Der er ingen sygedagpenge, dagpenge, pension, arbejdsskade forsikring.  Ingen arbejds- eller sociale rettigheder

For at fritage arbejdsgivere og aktieejerne i Uber fuldstændig for ansvar over for sine chauffører, arbejder EU-domstolen i øjeblikket på en dom, der frikender Uber fra overhovedet at være et firma, men blot en APP, en digital tjenesteydelse.

EU’s indre marked og ’arbejdskraftens frie bevægelighed’ er ikke skabt til gavn for arbejderne, der i princippet tvinges til at sælge deres arbejdskraft overalt i EU.

Det er  beregnet til at sikre arbejdsgiverne en konstant og rigelig forsyning af arbejdere, der konstant kan presse lønnen nedad.

Det opererer med et enormt lavtlønsarbejdsmarked i hele EU og en konstant indre immigration, der sætter arbejderne i EU op mod hinanden i en konstant konkurrencekamp, og alle mod arbejderne uden for EU.

For flygtninge- og indvandrere, der har asyl og arbejdstilladelse (eller -pligt) er også en del af forsyningen med arbejdskraft til virksomhederne. For ikke at tale om arbejderne uden papirer, der er en ‘illegal’, men reel og accepteret del af unionens arbejdsmarked.

Der indre marked skaber en stadig større skævvridning mellem landene og zoner med arbejde og arbejdsløshedsregioner som f.eks. Syditalien, hvor landbruget betjenes af flygtninge- og indvandrere uden papirer under elendige forhold. Det udvider kløfterne mellem EU og de afhængige lande uden for EU.


2 års plan

EU-kommissionen fremlagde køreplanen for opgraderingen  af monopolernes indre marked den 28. oktober 2015. Den indeholder i alt 22 punkter, der skal gennemføres over de næste 2 år.

Ud over de nævnte drejer det sig om spørgsmål som lettere adgang for private firmaer til landenes offentlige sektorer, fjernelse af restriktioner for investering og intellektuel ejendomsret.

Der er lagt op en stor udvidelse af EU’s indre lavtlønsmarked. Ikke underligt i disse EU-valgkamptider er blevet meget nedtonet og har fået en særlig officiel danske titel:

 ”Et stærkere og mere retfærdigt indre marked: Kommissionen forbedrer mulighederne for forbrugerne og erhvervslivet”.

Så kan det ikke blive mere misvisende.