Tyrkiet afblæser våbenhvile med PKK: Erdogan erklærer ’krig’ mod IS – men angriber kurdere og venstreorienterede

Tyrkiet er gået i krig mod PKK og dermed mod den kurdiske modstand mod Islamisk Stat. Erdogan er samtidig i færd med at besætte syrisk territorium i grænselandet omkring den kurdiske helteby Kobane. Der skal der oprettes en såkaldt bufferzone. Dette fremstilles som om Tyrkiet nu går i krig mod Islamisk Stat, som det hidtil i praksis har støttet på mange måder – og fortsat vil gøre det ved at føre krig mod IS’ vigtigste fjender.

Efter den blodige fascistiske massakre den 20. juli i byen Suroc ved grænsen til Syrien, hvor 32 unge socialister blev dræbt, var det ikke længere muligt for den tyrkiske præsident Erdogan at fortsætte sin hidtidige politik med støtte til Islamisk Stat og opbakning til islamistenes krig mod Assad-styret i Syrien – og samtidig med front mod den kurdiske modstandskamp mod IS.

De internationale medier har vidt og bredt fortalt, at Tyrkiet nu har ændret politik og har tilsluttet sig ’krigen mod IS’.   Der er rapporteret om træfninger mellem tyrkiske soldater og IS-krigere og om tyrkiske flyangreb på IS-mål i Syrien fra tyrkisk luftrum. Ikke mindst har USA fået tilladelse til at bruge en tyrkisk militærlufthavn til bombetogterne mod IS og mål i Syrien.

Det er ikke slået nær så stort op, at Erdogan i samme moment har afblæst den våbenhvile med PKK og kurderne, der har eksisteret siden 2012. Tyrkiske kampfly har igen bombet PKK-baser i Nordirak, hvor PKK-soldater er forlagt.

Samtidig har Erdogan indledt en arrestationsbølge med over 500 pågrebne over hele Tyrkiet, som ifølge de internationale mediers overskrifter har været rettet mod IS-sympatisører. Reelt har den især rettet sig mod kurdere og medlemmer af venstreorienterede organisationer, som støtter den kurdiske frihedskamp – og derfor ligesom PKK af Erdogan-regeringen betegnes som ’terrorister’.

Tyrkiets rolle i Syrien-krigen

Erdogan og hans regering har været en hovedstøtte for ’oprøret’ mod den syriske præsident Assad. Den har direkte opflammet ’borgerkrigen’ og de såkaldte ’oprørere’, indbefattet Islamisk Stat – herunder tilladt titusinder af islamistiske krigere fra alle mulige lande at passere uhindret gennem Tyrkiet og frem og tilbage over grænsen til Syrien.

Uden Tyrkiet  – sammen med støtten fra andre reaktionære islamistiske stater og fra Vesten  – havde det væbnede ’oprør’ mod Assad-styret ikke været muligt. Dermed  ville ødelæggelsen af Syrien, den flygtningestrømmene og den humanitære katastrofe  være undgået.

Islamisk Stat har vokset sig stærkt i kraft af denne støtte fra Vesten, Tyrkiet og de mest kulsorte arabiske stater. Men den amerikanske præsident erklærede ’krig mod IS’ oven på en række videofilmede henrettelser og indledte luftbombardementer mod militsen i Irak og Syrien.

Som bekendt er Danmark med i denne krig og har genneført en lang række bombetogter, foreløbig begrænset til Irak. V(DF)-regeringen har meddelt den overvejer også at bombe i Syrien. Under krigen mod Libyen stod Danmark for ikke mindre end 17 procent af de samlede bombardementer.

Erdogan og NATO-medlemmet Tyrkiet ville ikke i krig mod  IS. Det erklærede, at landet kun ville støtte denne krig, såfremt målet var at vælte Assad-styret. Den tyrkiske regering støttede heller ikke kampen for befrielse af Kobane, men lagde hindringer i vejen for den kurdiske modstand mod IS.

Nu skulle Tyrkiet angiveligt være gået med i kampen mod IS – men fører samtidig krig mod PKK og den kurdiske frihedskamp og mod Assad-regimet. En krig på tre fronter – hvor hovedfjenden ikke er IS.

Bufferzone – besættelse af del af Syrien

Den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Cavusoglu erklærede i forbindelse med angrebene mod luftangrebene mod IS i Syrien og mod PKK i Nordirak, at Tyrkiet vil etablere en sikkerhedszone, en såkaldt bufferzone i Nordsyrien, som IS skal fordrives fra. Det vil sige militært besætte en del af nabolandet.

Derfra vil Tyrkiet også få nye muligheder for at kontrollere og bekæmpe den demokratiske kurdiske modstandsbevægelse i det nordlige Syrien, der har kæmpet mod IS på jorden og som med store omkostninger befriede den IS-besatte by Kobane.

Det er utænkeligt, at  NATO-landet Tyrkiets  samtidige krig mod PKK, Assad og IS ikke skulle være aftalt med USA, der omfatter en besættelse af syrisk territorium, ikke skulle være aftalt med USA.

Planerne om at Tyrkiet ville lave en sikkerhedszone har længe været rygter. Det er muligvis en del af prisen for at USA kan bruge den tyrkiske luftbase. Tyrkiske regeringskilder har også til tyrkiske medier sagt, at der er enighed om etablering af en flyforbuds-zone mod Bashar al-Asssads luftvåben. Dette benægtes  af Pentagon.

Stærk folkelig modstand i Tyrkiet

I Tyrkiet selv er der en meget stærk modstand mod den autoritære Erdogans politik overfor kurderne og over for nabolandet Syrien. Den har gjort Tyrkiet til reel krigsdeltager og medansvarlig for det syriske slagtehus. Det har givet store flygtningestrømme til Tyrkiet og medført  krigshandlinger, terrorangreb og attentater inden for de tyrkiske grænser.

Denne modstand  bidrog til,  at hans konservative  islamiske parti mistede sit flertal ved parlamentsvalget. Der forhandles fortsat om at sammensætte en ny regering, der inddrager et parti, der har været kritisk mod denne politik.

Arrestationsbølgen mod kurdiske og venstrefløjsaktivister, ophævelsen af våbenhvilen med PKK og den optrappede krig mod kurderne og Assad-styret under påskud af krig mod Islamisk Stat vil ikke gøre oppositionen og vreden mindre.
Se

Reaktion auf Luftangriffe: PKK kündigt Waffenstillstand mit Türkei auf
Spiegel-online

Se også

Massakre på unge socialister i Suruc, Tyrkiet: Pres på Erdogan
Netavisen 20. juli 2015

Tyrkiet: Erdogans politistat
Netavisen 15. april 2015

Europæiske advokater har startet kampagne for at få fjernet PKK fra EU’s terrorliste
Netavisen 25. november 2014

Stop Terrorkrigen: Nej til ny ulovlig krig i Syrien
23. september 2014

 

Netavisen 25. juli 2015