Liberaliseret landbrugslov: Danmarks jord sælges ud

Liberaliseringen af landbrugsloven begynder nu at gøre sin virkning. Udenlandske og danske kapitalfonde køber landbrugsjord op i stor stil. Investorer fra især Tyskland og Holland udnytter loven og krisen i landbruget


Dansk landbrug er et af de mest ‘amerikaniserede’ i Europa

Liberaliseringen af landbrugsloven er vedtaget over flere omgange. VK(O) regeringen tog det første skridt i 2009 og SRSF-regeringen fuldførte liberaliseringen i 2014.

Ændringerne i loven slår nu igennem, og en ejendomsmægler kan bl.a. fortælle, at han netop har solgt en større gård for 40 millioner og i en endnu større handel har en tysk rigmand købt flere gårde med i alt omkring 800 hektar landbrugsjord nord for Randers.

Pensionskasserne er også med. AP Pension har f.eks. opkøbt 9 store landbrug og er ved at blive en af landets største jordejere. Og det er kun begyndelsen, oplyser den administrerende direktør til Jyllandsposten.

Krisen i dansk landbrug har betydet at priserne på jord siden 2009 er faldet med omkring 40 pct. og nu hvor adgangen til opkøb er fuldt liberaliseret er dansk landbrugsjord blevet et investeringsobjekt for kapitalstærke investorer.

Begge blokke er enige om liberaliseringen

I 2009 fjernede man begrænsningerne på landbrugenes størrelse, der var fastsat til 500 hektar. Det skulle heller ikke længere være lovpligtigt at ejeren boede og arbejdede på gården. Ejeren kunne nu være en dansk kapitalfond, men det var et krav at gården skulle have en landmand tilknyttet der styrede bedriften.

Da den daværende Venstreledede regering fik loven igennem lovede oppositionen, at hvis/når de kom til magten ville loven blive afskaffet. Det skete ikke. Tværtimod sørgede SRSF-regeringen for at området blev 100 % liberaliseret. Forslaget, der var en del af regeringens vækstplan blev fremlagt før SF trådte ud af regeringen.

Loven fra 2014, der trådte i kraft 1. januar i år gjorde markedet helt frit, andre selskabsformer end aktie- og anpartsselskaber kan nu frit erhverve landbrugsejendomme i Danmark, hvilket betyder at der nu er helt åbent for at også udenlandske rigmænd og kapitalfonde kan opkøbe dansk landbrugsjord.

Kravet om at produktionen styres af en landmand der er tilknyttet stedet blev samtidigt fjernet. Der har også tidligere været en fortrinsret for landbrugere med mindre gårde til at købe jord op. Den blev også fjernet.

Daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) forklarede at formålet var at fjerne barriererne for vækst ved at skaffe risikovillig kapital og derved løse landbrugets problem med manglende kapital efter princippet ‘størst er bedst’:

”Større og mere effektive bedrifter er vigtige for at styrke effektiviteten i landbruget. Men fordi en del landbrug har opbygget en meget stor gæld, er det vanskeligt for dem at låne til nye investeringer. Det hæmmer udviklingen i erhvervet og bremser vækst og jobskabelsen” og han tilføjede ‘det bliver jo ikke forbudt for landmænd at investere’. (Politiken 11. august 2014).

Hvad er konsekvenserne?

Udenlandske kapitalinvestorer vil sandsynligvis mest satse på ren kornproduktion, hvor et mobilt og lavtlønnet arbejdshold ankommer når der skal sås, sprøjtes, høstes osv.

Landbrugsorganisationer peger på, at denne udvikling vil betyde færre arbejdspladser i landbruget og i afledte virksomheder. Det vil betyde at landdistrikterne drænes endnu mere for liv end det allerede er tilfældet.

Samtidig åbner liberaliseringen også op for endnu større svinefabrikker med mere udledning af gylle med ammoniak og kvælstof, som svinefabrikanterne vil benytte sig af til skade for sundhed og miljø.

Loven fra 2009 har kun været medvirkende til at øge gælden og krisen i landbruget. Nu skulle der købes op og lægges sammen. Men stordriften er ingen garanti for succes. Opgørelser viser, at det ikke er de største og stærkt forgældede landbrug det går bedst for.

11.000 industrilandbrug har i dag en samlet gæld på 362 milliarder kr (Kilde Knud Storgård, Information d. 23. juli 2015) og Landbrugets Finansieringsbank vurderer at en tredjedel af landets landbrugere er truet af konkurs.

Landbruget er i krise, men liberaliseringen gør det kun værre. Priserne er faldet, landbrugene er belånt til over deres værdi og kan nu opkøbes billigere. For de nye ejere vil landbruget udelukkende være at betragte som en investeringen og kun bundlinjen vil have interesse. Naturhensyn og dyrevelfærd vil få endnu mindre betydning end nu.

Hvilke landbrug klarer sig – er der en vej ud af krisen?

Rasmus Blædel Larsen har lavet en undersøgelse af hvilke landmænd det går godt for (beskrevet i Information 24. juli 2015).

Konklusionen af undersøgelsen er, at en række landbrugere klarer sig godt. Det fælles for dem er, at de ikke er gået efter den nyeste teknologi, og derfor ikke har taget store lån og fordeler deres produktion alsidigt i stedet for at køre med kun en enkelt kultur eller dyrehold og heller ikke nøjes med én aftager af produktionen. Endeligt har de købt deres jord forholdsvist billig.

Denne type landbrug appellerer ikke til bankerne, der foretrækker dem der er først med det største og nyeste i teknologiske løsninger, så at etablere denne type landbrug fremover vil være svært.

Udviklingen går i retningen af større brug, mere teknologi og ensrettet fabriksmæssig produktion. Rasmus Blædel Larsens undersøgelse viser, at Danmark er langt i amerikaniseringen af landbruget sammenlignet med det øvrige Europa.

Åbning for frit køb af landbrugsjorden vil ud fra disse betragtninger kun øge krisen for danske landbrugere, bl.a. ved at presse jordpriserne op. Generationsskifte eller opstart af gård for unge er gjort endnu mere umuligt.

Privateje af jorden er landbruget store problem, men dette problem kan løses i et socialistisk samfund. Kapitalfondenes og storlandbrugernes jord må eksproprieres, jorden vil ikke længere blive solgt som en vare, men blive samfundseje. Under de forhold vil der kunne produceres føde i stedet for profit.

Læs også


Industrilandbrugets regering: Væk med alle begrænsninger!

Netavisen 10. juli 2015

Netavisen 24. juli 2015


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater