Grækerne siger stadig  OXI: Demonstrationer mod Syriza-regeringens kapitulation

Titusinder demonstrerede på Syntagmapladsen uden for  det græske parlament, da et flertal onsdag aften stemte ja til nye reformkrav fra trojkaen – EU, Den europæiske Centralbank og IMF. Efterdønningerne efter Syrizas totale kapitulation rulle stadig – i Grækenland, EU og derudover.

Stemmetallene var næsten de samme som ved den afgørende afstemning om ja eller nej til den nye lånaftale – et flertal af borgerlige, socialdemokrater og der venstresocialistiske regeringsparti Syriza sagde ja.

Den tidligere finansminister Yanis Varoufakis stemte denne gang for, mens 36 andre  Syriza-parlamentsmedlemmer fastholdt et Nej.

To adskilte demonstrationer udenfor parlamentet var arrangeret dels af de offentligt ansattes fagforeninger ADENA, dels af fagforeningen PAME, der ledes af det revisionistiske KKE, hvis parlamentsmedlemmer også denne gang stemte imod aftalen.

Den internationale borgerlige presse forsøget at fremstille det som om Tsipras’ og Syrizas folkelige popularitet er intakt på trods af deres åbenlyse kapitulation over for Trojkaen og  villighed til at administrere de nye nedskæringsreformer, som koster almindelige grækere dyrt.

Vreden over forræderiet mod det græske OXI er imidlertid stor ikke bare på venstrefløjen, men også blandt mange desillusionerede Syriza-vælgere og bredt i befolkningen, hvor Tsipras’ og Syriza-regeringens kapitulation kom som et chok og hele situationen blev opfattet som et kup fra trojkaen.

Alexis Tsipras har nu stillet sig på linje med de andre græske premierministre, som blev trojkaens villige redskaber i gennemførelsen af nedskæringspolitikken siden 2008 – George Papandreou fra PASOK,  Lucas Papademos, indsat af trojkaen, og højremanden Antonis Samaras.

Hans venstrereformistiske parti, som også er ledende i Europæisk Venstreparti (med Enhedslisten som dansk medlem, har med sin kapitulation igen fået understreget venstereformismens og revisionismenens klassiske rolle som brandslukkere i forhold til den folkelige protest og kamp.

Syriza mobiliserede tilmed masserne til et Nej ved en folkeafstemning – blot for at forråde det.

Men Tsipras og Syriza erklærede hele vejen igennem, at de var tilhængere af Den europæiske Union og euro’en. I stedet spredte de illusioner om at EU og euro’en kan reformeres til noget bedre, til noget progressivt. Derfor kunne – og ville – de ikke reelt gå i spidsen for modstanden mod den EU-dikterede nedskæringspolitik.

Det samme gælder for de fleste af medlemmerne af Europæisk Venstreparti – som det svenske Vänsterpartiet, det tyske Linke eller det spanske Podemos. Ingen af dem har udtræden af EU og euroen som politik.

Enhedslisten i Danmark har ikke helt kunnet overgå til denne position, selvom mange kræfter i den har forsøgt i årevis. Partiet har hele vejen igennem været presset af Folkebevægelsen mod EU’s kamp for dansk udtræden af EU og blanke afvisning af mere union.

Det er sjældent i international politik at se en sådan illusion og et sådant folkebedrag som Syrizas blive afsløret på så dramatisk vis, som det er sket i Grækenland, som er blevet et laboratorium for eurozonens nyliberale eksperimenter.

Nu må der arbejdes på at skabe en bred folkelig enhed for at fastholde det græske Oxi  vendt både mod Syriza-regeringen og de gamle borgerlige og socialdemokratiske EU-partier. Og på at drage konsekvenserne af afløsringen af Syrizas falske position.

Demonstrationerne uden for parlamentet af arbejdere og ungdom viser, at kampen mod nedskæringspolitikken i Grækenland langt fra er slut med Syrizas forræderi.

Se også

Det græske folk vil rejse sig igen
Kommunistisk Politik 7, 2015

På sporet af Trojkaen: Eksempler på EU’s forbrydelser
Netavisen 16. juli 2015

Anasintaxi Grækenland: Om den ny gældsaftale
Netavisen 15. juli 2015

EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025
Netavisen 5. juli 2015

 

Netavisen 23. juli 2015