Grækenlands ‘nationale kompromis’: Accept af EU’s nedskæringsreformer

Det græske parlament godkendte  fredag aften Alexis Tsipras’ forslag til kreditorerne og EU, der langt hen ad vejen er identisk med den plan, som grækerne med stort flertal afviste i søndags. Dele af Syriza stemte ikke for. Udenfor parlamentet blev der demonstreret med krav om at fastholde Nej’et.

 

Der lægges op til en snarlig afslutning på dette akt i det græske drama. I går var scenen forlagt til parlamentet i Athen, der behandlede ’det nationale kompromis’ om et forslag til kreditorerne og en græsk nedskæringsplan mellem folkeafstemningens Ja-partier  og  regeringspartierne Syriza/Anel Nej-partierne.

Forslaget ligner langt hen ad vejen det, som grækerne forkastede sidste søndag. Det betyder hævet pensionsalder og nye beskæringer af pensionerne. Desuden nogle momsforhøjelser og privatisering af havne og lufthavne. Endvidere forhøjelse af erhvervsskatter og en reduktion af de store militærudgifter for NATO-medlemmet Grækenland.

Oplægget blev vedtaget med 250 stemmer mod 32. Det er tilsyneladende et komfortabelt parlamentarisk flertal. Men stærke venstrekræfter er imod dette ’nationale kompromis’ og opfatter det som kapitulation og et grundlæggende svigt i forhold til det klare Nej ved folkeafstemningen.

Udenfor parlamentet blev der demonstreret. Imod stemte blandt andet det ret stærke gamle pro-sovjetiske kommunistparti KKE. Men også 17 parlamentsmedlemmer fra  Tsipras’ eget parti Syriza, som er en koalition af venstrefløjsorganisationer, støttede ikke partilederen., deriblandt parlamentsformanden og energiministeren. 2 stemte imod, 8 undlod at stemme, og 7 blev helt væk.

Det vil sætte sig dybe spor. Situationen minder om den danske efter det danske folks Nej til Maastricht-traktaten og den økonomiske og monetære union i 1992. Dengang var ’Holger og konen imod unionen’. Det ændrede sig med ’det nationale kompromis’. Konen forsvandt og Holger blev  med tiden tilhænger af både EU og euro.

Men dette akt i dramaet er stadig ikke ovre. Næste scene foregår i dag ved et møde blandt eurogruppens finansministre, der skal tage stilling til det græske udspil på kreditorernes vegne, og ved et nyt EU-topmøde søndag, hvis det ikke aflyses, fordi det græske forslag godkendes.

Forslaget rummer også et nyt gigantisk lån til Grækenland  og dermed en kraftig forøgelse af gækdsbyrden. Det antydes, at det kan blive fulgt op af en gældsomlægning, men ikke en eftergivelse af noget af gælden.

Det græske forslag ligger milevidt fra hvad Syriza er gået til valg på: Et stop for nedskærings- og sparepolitkken – og et forandret og forbedret EU!

 Det er en klar fortsættelse af de EU-dikterede nyliberale reformer og vil pålægge det mishandlede græske folk nye byrder. Den græske overklasse har sikret sig selv i skattely udenfor landet. Den bliver ikke ramt.

Tsipras plæderer for at hans forslag forhindrer en ’grexit’, en udtræden af euro’en. Det  viser sig at være hans og regeringens hovedprioritet, selvom en udtræden  både økonomisk og politisk kan være den eneste mulighed for at slippe ud af gældsfælden og kreditorernes og trojkaens kvælende greb.

Men selv hvis EU og Tyskland accepterer den græske overgivelse, er en forbliven i euro’en ikke garanteret,  Mens de tyske socialdemokrater i Merkel-regeringen erkærer sig for en aftale, er stærke kræfter  i  den tyske finanskapital  vil have Grækenland ud af eurozonen, heriblandt finansministeren Wolfgang Schäuble. Og der vil være væsentlig modstand i Merkels parti, når en ny låneaftale skal igennem det tyske parlament.

Krisen er ikke ovre med en godkendt aftale. Hverken for Grækenland, Merkel eller EU. Dramaet vil blive forlænget med nye akter. Og det græske folk vil lide mere endnu.

 

Se også

EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025
Netavisen 5. juli 2015

Mod nedskæringernes og krigenes EU! For international solidaritet!
Udtalelse fra det regionale møde af marxistiske-leninistiske partier og organisationer i Europa juni 2015

 

Netavisen 11. juli 2015