Grækenland:  På vej mod et brud med EU og euro?


Den græske folkeafstemning om EU’s reformdiktat har ikke en given udgang. Den handler ikke om udtræden af EU og euro, hvad Syriza-regeringen ikke er parat til. Men flere muligheder står åbne.


Af Kommunistisk Politik

 

Nej-demonstration foran det græske parlament

Ifølge meningsmålingerne tegner det til et Nej ved den græske folkeafstemning søndag om man vil acceptere EU’s og kreditorernes brutale spare- og reformkrav eller afviser dem.

Det sker selvom EU og dets græske lakajpartier fører en uhæmmet løgne- og trusselskampagne for et græsk Ja. I den proces har EU endnu engang brudt alle demokratiske spilleregler, indbefattet sine egne. Man har samtidig tvunget de græske banker til at lukke for at skabe indtryk af det angivelige kaos, der vil råde efter et græsk Nej og dermed forsøge at fremtvinge et Ja.

Det står klart, at det er et historisk valg, en konfrontation med EU’s dræbende sparepolitik, der har kastet Grækenland ud i en stadig dybere krise uden at fem års reformer har bragt nogen udsigt til atslippe ud af krisen. Og mere af samme medicin vil hjælpe lige så lidt. Selv IMFs egne beregninger viser, at Grækenland med kreditorernes betingelser ikke vil være ud af gældskrisen i 2030 – uanset at det store flertal af grækere vil være bragt til tiggerstaven.

Et ja vil formentlig betyde Syriza-regeringens fald og  genindsættelse af EU’s gamle drabantpartier ved regeringsmagten. Men det vil ikke løse den græske gældskrise og skabe et opsving i økonomien.

En lang række fremtrædende borgerlige økonomer anbefaler, at grækerne stemmer Nej. Betingelsern for de fortsatte lån er simpelthen umulige, ren gift for økonomien. Den 1. juli sendte Tsipras-regeringen et forslag til EU om en fem måneders forlængelse af den indtil den 31. maj gældende låneaftale. Den 1. juli indfriede regeringen ikke en forfalden betaling til  IMF. Forslaget blev prompte afvist af EU-toppen.

Se

Nobelpris-økonomer til grækerne: Stem nej!

Information 1. juli 2015

Nu afventer alle resultatet af afstemningen.

Tsipras og den græske regering har ikke planer om at forlade eurozonen eller EU, heller ikke efter et Nej.  Den bliver ved med at understrege, at folkeafstemningen ikke handler om et ja eller nej til at forlade euroen og EU. Man går efter nye forhandlinger og en gældsreduktion med et fornyet folkeligt mandat i ryggen. Syriza-regeringen er generelt NATO-venlig, og den er stadig positiv over for EU og euroen på trods af dens erfaringer med EU’s benhårde og stejle krav og diktater.

I de herskende lag i EU og hos den europæiske monopolkapital rejser der sig også røster for, at EU’s græske krise løses bedst ved at Grækenland smides eller drives ud af euro’en, som landet angiveligt er kommet med i under falske forudsætninger.

Bliver resultatet i sidste ende, at Grækenland forlader euroen – hvad en lang række venstrekræfter i landet og også i Syriza selv kræver – så vil det ikke ske på Tsipras’  og hans regerings initiativ eller efter deres plan.

Arbejderpartiet Kommunisternes græske søsterorganisation Bevægelsen for gendannelse af Grækendlands Kommunistiske Parti (1918-55) arbejder for et Grækenland uden for EU og euroen. Det har anbefalet at deltage i folkeafstemningen og stemme Nej til EU-diktatet.

Se

Græske marxist-leninister: Erklæring om folkeafstemningen

Andre græske venstrefløjspartier uden for Syriza som Grækenlands Kommunistiske Parti KKE har anbefalet, at man deltager i valget, men gør stemmesedlen ugyldig, mens det maaoistiske KKE(m-l) har anbefalet at boykotte afstemningen. Begge disse holdninger støtter objektivt EU-eliten og deres nye krav til det græske folk.

Det venstresocialdemokratiske græske regeringsparti Syriza er  samtidig det ledende parti i Europæisk Venstreparti, en sammenslutning på europæisk og EU-plan af stort set ligesindede partier – heriblandt det tyske Linke, det svenske Venstreparti, Podemos i Spanien – og Enhedslisten i Danmark. De fleste af disse partier deler den reformistiske drøm om et forvandle EU til noget andet og bedre – til et ’socialt Europa’.

Europæisk Venstreparti  opstillede Tsipras som kandidat til EU-præsident i forbindelse med EU-parlamentsvalget i 201. Det fører i dag an i en europæisk solidaritetskampagne med det græske folk og Syriza-regeringen under parolen ’Stop Austerity – Support Greece – Change Europe’  (’Stop sparepolitikken – Støt Grækenland – Lav EU om’).

Hvis der er noget, som er kommet til at stå klart under euro-krisen og EU’s krise gennem de sidste syv år, er det, at EU ikke er et progressivt projekt, men monopolernes projekt vendt mod folkene; ikke fredens, men oprustningens og krigenes projekt: og at euro’en er en ren kikser for folkene – om ikke for eliten – som betales med masseelendighed og nød.

Fra de marxistisk-leninistiske partier og organisationers regionale møde i Europa i midten af juni lød der da heller ikke nogen paroler om at EU kan forbedres. Tværtimod understreger udtalelsen:

”Krisen i EU skærper modsætningerne i EU selv, mellem staterne, i hvert enkelt land, og især  mellem de sociale klasser. Uligheden uddybes, spændingerne bliver stærkere …

Overalt vokser modstanden mod EU, mod EU’s politik og EUs anti-demokratiske måde at fungere på.  I stadig bredere kredse er denne modstand også rettet mod EUs udvikling til en imperialistisk blok i stadig skarpere konkurrence med andre imperialistiske magter og stadig mere aggressivt på det økonomiske og politiske plan mod beherskede lande i Afrika, Asien og  Latinamerika.

Overalt vokser bevidstheden om, at det ikke er muligt at ændre EU indefra og at udvikle det til en såkaldt progressiv institution til gavn for befolkningerne.

Vi forsvarer betingelsesløst befolkningernes ret at bryde ud af EU, euro’en og alle deres politiske og økonomiske mekanismer.”

Se hele udtalelsen

Lad os alle rejse kampen mod nedskæringernes og krigenes EU! For international solidaritet!

Der er brug for en stærk solidaritetsbevægelse med det græske folk, der kræver annullering af den græske gæld og samtidig rejser et opgør med EU’s spare, ’reform’- og nedskæringspolitik i alle landene.

Der er ikke brug for nye illusioner om EU, men om at drage konsekvensen af de negative erfaringer med projektet for arbejderklassen og det store flertal.

Der er brug for solidaritet med det græske folk  - og  ikke med en håbløs drøm om et bedre EU!

Og der er brug for en alliance af progressive og revolutionære kræfter, i Grækenland og over hele EU, der til det sidste kan modstå EU’s pression og vover et brud med både euroen og EU som sådan.

Se også

Netavisen 2. juli 2015