Det græske folk siger OXI (NEJ!): Solidariteten vokser

Kampen op til den græske folkeafstemning søndag den 5. juli er i fuld gang. EU-toppen forsøger at true til et Ja. Kæmpedemonstration i Grækenland for et Nej til EU’s nedskæringsdiktat Solidaritetsbevægelsen med det græske folk bygger sig op i Europa og verden over. Sammen med grækerne siger den OXI (Nej!)

Fotos fra kæmpedemoen for et Nej ved folkeafstemningen i Athen 29. juni 2015

Den 28. oktober 1940 blev Albanien besat af det fascistiske Italien. Diktatoren Mussolini gav den græske regering et ultimatum: De 8 millioner grækere skulle afholde sig fra enhver modstand og blive et italiensk protektorat.

Svaret fra den græske regering var OXI: NEJ! og grækerne indledte deres væbnede modstand mod den invaderende fascisthær.

I dag siger grækerne igen OXI (udtales nogenlunde som Åh-Hi): Nej til EU’s og trojkaens brutale nedskæringsdiktater og en international støttebevægelse er under udvikling.

Titusinder strømmede til og fyldte Athens Syntagma-plads foran parlamentet og de tilstødende gader mandag og demonstrede for et Nej til EU’s brutale krav ved folkeafstemningen søndag den 5. juli.

Samtidig øgede EU med kommissionsformand Juncker i spidsen presset på grækerne for at de skal stemme ja til den ny nedskæringspakke, som Syriza-regeringen afviser og anbefaler grækerne at forkaste.

Alle EU-regeringerne og de borgerlige medier har kastet sig ud i en valgkamp, der skal lægge maksimalt pres for at fremtvinge et ja ved at udpensle skrækscenarier i forbindelse med eventuel græsk exit fra euroen eller EU, som de siger vil være konsekvensen af et Nej.

EU vil bruge et ja til at få afsat Syriza-regeringen og indsat en ny lydregering af de gamle villige nedskæringspartier, som har stået i spidsen for Grækenlands katastrofale EU-politik og gennemført de brutale reformer, som har forarmet grækerne uden at løfte landet ud af krisen.

Den venstrereformistiske Tsipras-regering er på grund af EU’s og kreditorernes ødelæggende krav til flere udmarvende nedskæringsreformer havnet i en situation, hvor en folkeafstemning har været dens eneste udvej. Syriza har ikke haft en udtræden af euroen eller EU på sit program.

Partier og dets søsterpartier i Europæisk Venstreparti (som Enhedslistens også er medlem af) har drømt  om at omskabe EU til en progressiv kraft. Tsipras har tilmed villet være præsident for EU (formand for EU-kommisionen).

Syriza-regeringen  er gået langt i sin forhandlingsvilje over for kreditorerne og har accepteret en række nedskæringer, som den før valget i januar blankt afviste – bl.a. forhøjelse af pensionsalderen. Den har også sendt meget underdanige signaler i retning af NATO. Men det har ikke været nok for EU, som forlanger total kapitulation. Derfor er Tsipras tyet til folkeafstemningen for at få et fornyet mandat til at afvise EU-diktatet.

Men stadig flere grækere har indset at EU og euroen var et fejlspor og indstiller sig på muligheden af en exit – det vil konkret sige statsbankerot og genindførelse af drakmen som national valuta med lav international værdi. Til gengæld vil det kunne betyde en frisk start uden den kvælende gæld og renter, som kun dækkes af nye lån. Den græske økonomi er under EU’s kur skrumpet med en fjerdedel.

Tsipras kan komme til at stå for at gennemføre en politik modsat af den han har forestillet sig – nemlig græsk exit fra euroen og eurozonen.

På den regionale europæiske konference af marxistisk-leninistiske partier og organistioner, som Arbejderpartiet Kommunisterne er medlem af, blev der i midten af juni vedtaget en udtalelse om arbejdernes og folkenes kamp mod monopolernes EU. Her hedder det blandt andet om den voksende modstand mod EU’s politik blandt arbejderne og folkene, som den ytrer sig på det parlamentariske plan og som har styrket de højrepopulistiske partier:

“Denne afvisning (af EU’s nyliberale reformdiktater og EU-nøglepartierne) manifesterer sig også på en progressive måde gennem støtte til de kræfter, som træder op imod disse nedskæringspolitikker, imod en evig afbetaling på gæld, imod IMF’s, Den Europæiske Centralbanks , EUs og de europæiske imperialistmagters diktat. Vi udtrykker vores solidaritet med det græske folks kamp og fordømme EU-ledernes afpresning.”

Der er brug for en konkret og stærk solidaritetsbevægelse for et Nej ved den græske folkeafstemning og for at afsløre og afvise EU-toppens pression og reaktionære diktat til gavn for kapitalistklassen, for de rige. EU har blankt afvist Syriza-regeringens forslag om øget beskatning af de rige og øget selskabsskat. Der bliver endnu mere brug for den, hvis Grækenland tinges til eller vælger at forlade euroen og EU.

Det græske folks kamp er den samme som arbejderklassens og folkene i EU i øvrigt – mod den samme reaktionære ‘reform-politik’, mod EUs pres for at sænke lønningerne og  beskære overførselsindkomsterne til pensionister, arbejdsløse osv. Den er bare skærpet i ekstrem grad i forhold til Grækenland. Derfor giver det mening at sige: I dag grækerne – i morgen os!

I sidste uge demonstreredes der i en lang række EU-lande i solidaritet med grækerne.  En international OXI-bevægelse er i færd med at udvikle sig.

Se facebooksiden

Europe says OXI

Efter udskrivningen af folkeafstemningen organiseres der nye demonstrationer i en lang række lande – på torsdag også i Danmark i København og Århus.

Se

Solidaritet med det græske folk: Demonstrationer i København og Aarhus torsdag 2. juli kl 17

Netavisen 29. juni 2015

APK tilslutter sig disse protester og opfordrer alle EU-modstandere og alle venstreorienterede og progressive kræfter til at gå med. Hvis der ikke er brug for aktionsenhed i en situation som denne, hvornår så?

Udviklingen i Grækenland har en betydning, der rækker langt ud over landet selv. Et Nej ved folkeafstemningen vil være et alvorligt slag mod monopolernes EU og øge modstanden mod nedskæringspolitikken og EU selv over hele kontinentet.


Annuller den græske statsgæld!

Nej til de nyliberale reformer!

Solidaritet med det græske folk!

Se også

Græske marxist-leninister: Erklæring om folkeafstemningen

Netavisen 28. juni 2015

Netavisen 30. juni 2015