APK efter folketingsvalget: Der er brug for skridt i nye retninger

Interview med APKs formand Dorte Grenaa


-Blå blok og Lars Løkke Rasmussen har kun  en tredjedel af danskerne bag sig. Kun hver tredje har faktisk stemt på dem. Resten har enten stemt på andre partier, ikke stemt eller har ikke haft lov til at stemme. Det er et udgangspunkt for modstand, siger Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne   fra partiets 6. kongres i slutningen af maj.

Af Kommunistisk Politik

Dorte Grenaa


Dorte er 63 og nu på efterløn. Hun er oprindeligt bogbinder, men uddannede sig og arbejdede siden som ergoterapeut. Som politisk aktiv siden ungdommen har hun blandt andet  været forkvinde for Kvindefronten, og talsperson for Nej til krig mod Irak og Stop Terrorkrigen. Hun har siddet i ledelsen af DKP/ML og i ledelsen for  APK fra stiftelsen i 2000.

Kommunistisk Politik har stillet hende nogle spørgsmål både om folketingsvalget og den ny politiske situation og om perspektiverne fra den meget vellykkede partikongres.

Med en valgsejr til blå blok og en Lars Løkke-regering gælder det første selvfølgelig, hvad valget kommer til at betyde?

– Rød blok forærede regeringsmagten væk ved at føre blå politik og være arrogant ligeglad med konsekvenserne for alle dem det gik ud over, siger Dorte: –  Vi har prøvet en åben borgerlig regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen før,  og det er ikke godt. Vi ved at de kommer til at skære på dagpengene, kontanthjælpen og på asyl – og flygtninge området – og at det bliver asocialt og reaktionært.

– Der er med god grund en stor politikerlede blandt arbejderne og almindelige  mennesker.  Den såkaldte ’røde’ regering lovede en masse og skyndte sig at bryde løfterne. ”Det skal kunne betale sig at arbejde” , siger landets kommende statsminister – som alle ved fupper sig til luksus på skatteydernes regning.

– Den parlamentariske omfordeling af stemmer mellem partierne i folketinget og forskydningerne mellem ’de gamle’ og nyere og helt nye partier som Alternativet er naturligvis også udtryk for ændringer i folks politiske opfattelser. Og også for den klassemæssige polarisering der er sket.

– En stor gruppe har  ikke noget parti udenfor blokkene de kan stemme på. De stemmer blankt, boycotter eller brænder deres valgkort i protest. Knap 450.000 har overhovedet ikke stemmeret. Faktisk har blå blok kun ca 1/3 af den voksne befolkning aktivt bag sig – i form af et X ved valget. Hen ved to tredjedele er ikke for Løkkes regering.

– Dansk Folkeparti blev det næststørste parti. De har fået lov at slå sig op som velfærds- og  EU-skeptikerparti, som nationens og den lille mands beskytter.  Det har opsamlet noget af den folkelige utilfredshed med begge blokkes servile EU-politik og lydige krigspolitik og dygtigt udnyttet usikkerheden  under den økonomiske krise og ’globaliseringen’, der har betydet store forandringer af det danske samfund, nedlæggelse af hundredtusinder af arbejdspladser og  et stort indryk af flygtninge og udenlandsk arbejdskraft, ikke mindst fra EU-lande, der udnyttes som illig arbejdskraft til at presse lønnen og skære i ’velfærden’.

– Men DF ved vi, hvor vi har. De står bag nogle af de store nedskæringsreformer og kommer til at gøre det fremover igen. De har gladelig kastet Danmark ud i nye ulovlige krige. Og deres EU-kritik strækker ikke længere end et ønske om at ændre monopolernes union mere i deres retning. Nu er der flere asociale EU-reformer på vej – både en ny dagpengereform og pensionsreform er lige om hjørnet. Og DF ved man hvor man har – hånd i hånd med Løkke.

– Men hvad mener du og APK så må til?

– Hvad der virkelig mangler er et klart folkeligt og arbejderklasse alternativ, der uden slinger og fiflerier går mod dansk krigsdeltagelse, mod reformerne, privatisering, løndumpning og som vil ud af EU. En politisk kraft, som ikke vil føre bevægelserne og protesterne til knæfald og til nye illusioner om at socialdemokraterne med Mette Frederiksen som formand vil være nøglen til et bedre Danmark. Både de og den nye formand fik på små fire år endnu engang klart har vist, hvad de står for.

– At der skal noget helt andet til, er  en opgave som jeg tror,  at mange for alvor ser nødvendigheden af at skabe nu.

Et resultat af valget kan blive,  at der åbnes nye muligheder for samarbejde blandt de kræfter,  der ønsker en anden politik og et andet samfund. Der vil også være kræfter, der tør noget mere, når det er blå blok, der svinger sparekniven.

– Hvordan fortsættes kampen mod krigene og krigsfaren, mod social dumping og de gamle og kommmende nyliberalistiske reformer, mod Den europæiske Union?

– Jo, der er et kæmpe behov for at sætte fokus på netop de ting og styrke den folkelige modstand. Her efter folketingsvalget snakkes der om at styrke venstrefløjen og bevægelserne i folketinget, eller om at samle de kommunistiske kræfter, eller om at styrke fagbevægelsen, om at opbygge netværk …  det er kampe,  der foregår på mange niveauer.

Men det helt centrale er spørgsmålet at samle kræfterne om nogle krav, der både kan skabe enhed og bringe bevægelserne fremad og give dem perspektiv.

Hvad betyder det?  Det betyder at tage konkrete kampe op. Forny modstanden mod reformerne, både de allerede gennemførte og dem, som kommer.

Det betyder at opruste antikrigsbevægelsen. Vi må ikke glemme at krigsfaren i Europa er uhyggelig aktuel, og at Danmark er i krig flere steder i verden. Den må spænde fra den store bredde i kampagner som den aktuelle mod indkøb af de vanvittige krigsfly til konsekvent modstand mod dansk krigsdeltagelse og til krav om Danmark ud af NATO – og  at EU-modstanden får et perspektiv om et Danmark udenfor monopolernes Union.

Først der kan Danmark få mulighed for at føre en selvstændig udenrigspolitik – og en uafhængig politik i det hele taget.

–  Det betyder også som en anden ting at stole på og holde fast i, at det er mobiliseringen af arbejderklassen og ungdommen, der er kernen i udviklingen af bevægelser i en positiv retning og af klassekampen.

Bevægelserne skal udvikles nedefra, folks energi og kræfter skal kunne komme til udvikling. Målet er ikke at spille bolden ind i folketingspolitikernes net af aftaler bag lukkede døre, målet er at udvikle tilstrækkelige store, brede og stærke bevægelser til, at der kan dæmmes op mod krigspolitikken, reaktionen og højrekræfterne.

– Tingene går simpelthen den gale vej, når f.eks. danske og udenlandske nazister har frit lejde til at tale på folkemødet på Bornholm i ytringsfrihedens navn. Det skal stoppes, og det bliver det kun af den folkelige modstand.

– Hvad betyder APKs 6. kongres i pinsen i den sammenhæng?

– Det var helt klart en kongres, hvor vi tog nogle vigtige skridt fremad. På baggrund af mange måneders grundige diskussioner i og uden for partiet omkring de store samfundsændringer der er sket i Danmark, i EU og globalt, der blev samlet op i beretningen til kongressen, vedtog vi et meget vigtigt nyt handlingsprogram. Det afgørende er jo, hvad gør vi så ved det. Hvordan styrker vi den progressive side i klassekampen i dagligdagen og i perspektivet om et socialistisk Danmark.

– Kapitalismens og imperialismen fører jo ikke bare klassekamp, men klassekrig på alle felter – økonomisk, politisk, militært og ideologisk-  på tusind måder hele tiden med pengene og magtapparaterne bag sig. Vores kongres gav sit bidrag til, hvordan vi kan arbejde og handle for at styrke klassekampen både generelt og på de forskellige konkrete felter.

– Den gennemgående opgave, som kongressen og handlingsprogrammet trækker frem, er udviklingen af enheden i arbejderklassen på en klassekampslinje.

Et af de steder hvor arbejderklassens bliver presset rigtig hårdt af EU’s indre marked og nyliberale politik er, at lønningerne skal presses længere og længere i bund.

– Kampen mod social dumping, som du spurgte til før, indeholder rigtig mange vinkler, der må smelte sammen og understøtte hinanden, hvis der skal rykkes. Det gælder lige fra kampen for fagretlige aftaler for kædeansvar ved udlicitering, til solidaritet med grupper i strejker og kamp mod tilstande som Ryanair, ligeløn og kampen for overenskomstmæssige løn og arbejdsforhold.

Men det gælder også at se social dumping som hele den kamp,  de sociale bevægelser fører mod kontanthjælpsreformen og Løkkes bebudede nedskæringer af kontanthjælpen, der skal presse mindstelønnen.

– Social dumping er i høj grad også hele det voksende statsautoriserede tvangsarbejdsmarked for sociale ydelser, hvor nyttejob er sidste skud på stammen. Det er ikke kun østarbejdere, der må gå for 50 kr. i timen eller mindre – det tvinges unge på kontanthjælp til.  Der må en fælles kamp og enhed til. Det er både en faglig og en social kamp og en kamp for hele EU-modstanden.

– Vores 6.kongres stiller i sit handlingsprogram opgaven at arbejde for styrkelsen af arbejderklassens enhed og kamp og for udviklingen af de bredest mulige folkelige fronter, når det gælder kampen mod de nyliberale reformer, EU, krigsfaren og NATO og reaktionen om sådan.

– På nudansk hedder det vist at udvikle begge dele i et dynamisk samspil. Vi kalder det en dialektisk udvikling, fordi al erfaring viser, at udviklingen af begge fronter samtidig ikke bare påvirker hinanden, men skaber helt nye og nødvendige muligheder for forandring.

– Jeg skal også i denne sammenhæng og i sammenhæng med spørgsmålet om social dumping huske at nævne, at kongressen vedtog også en konkret platform for en progressiv flygtninge-indvandrepolitik. Det er der rasende hårdt brug for.

– Det er klart at mange aspekter i klassekampen internationaliseres og så at sige globaliseres. Krigene og  den nyliberale politik og sociale dumping på EU’s indre marked.  Hvad betyder APKs internationale forbindelser i den sammenhæng?

–  Den internationale solidaritet har altid været en uadskillelig del af den  kommunistiske bevægelse. Vores ideologi og kamp er international, global. Vores perspektiv er ophævelsen af klasserne, ikke grænsebomme.

Ligesom den enkelte strejkekamp eller protest mod skolelukning er en del af den større fælles kamp, så er klassekampen herhjemme jo også en del af klassekampen – ikke mindst i EU,  men i hele den kapitalistiske og imperialistiske verden.

Det er nødvendigt at stå sammen og kunne kæmpe internationalt, lære af hinanden, udveksle erfaringer. APK er en del af den internationale marxist-leninistiske bevægelse, med forkortelser på mange sprog – på dansk og tysk f.eks. IKMLPO, på spansk CIPOML.

Det er en bevægelse, der med selvstændige og uafhængige partier og organisationer i en lang række lande og på alle kontinenter er i stand til at udvikle en fælles strategi og udpege og gennemføre forskellige kampmål på globalt, regionalt og nationalt niveau.

Den blev dannet i 1994, og markerede sidste år 20-året for stiftelsen. Det er faktisk ikke mindre end den eneste internationalt organiserede revolutionære kraft i verden i dag.

– Langt stærkere kommunistiske partier er jo nødvendige for virkeligt at rykke i klassekampen Hvordan skabes det stærke kommunistiske parti i Danmark, samtidig med at massekampen og arbejdernes kamp udvikles?

– Ja det er  noget af et spørgsmål. Det er der faktisk skrevet hele bøger om. Tilmed rigtig gode bøger – af Marx, Engels, Lenin og Stalin.Det stærke kommunistiske parti på marxismen-leninismens grund skabes ved at bruge hele den videnskabelige revolutionære socialistiske teori – summen af arbejderklassens samlede og mest fremskredne erfaringer – bruge marxisme-leninisme på at forstå og forandre udviklingen i dag. Det skabes gennem kamp og enhed, det skabes gennem deltagelse i klassekampen. For nu at sige det meget meget kort.

– Nogle vil sige, at det står i diametral modsætning også at skabe og arbejde med den brede folkelige front, vil nogle sige. Men de to ting hænger faktisk rigtig godt sammen.

Vi har lige sagt farvel til vores ældste partikammerat, modstandsmanden og antifascisten Frede Klitgård. Hans arbejde både i modstandskampen og siden i den forsatte kamp mod fascisme og nazisme er et fantastisk eksempel på, at det kommunistiske parti og dets medlemmers indsats er garanten for, at der kan udvikles den bredest mulige folkelige front i kampen mod en fælles fjende – på trods af forskellige politiske opfattelser og stor politisk og social spændvidde.

– På den anden side har det kommunistiske parti aldrig opfattet f.eks kampen mod EU og for at få at få Danmark ud af EU som en venstrefløj eksklusiv. Tværtimod er styrken ved en bevægelse som Folkebevægelsen mod EU, at den kan rumme alle kræfter der vil ud af EU og samle EU modstanden.    Denne styrke skal vi kæmpe for at få udfoldet igen

– Kan du sige, hvordan du opfatter partiets situation i dag efter kongressen?

–  I få ord: Den er positiv og partiet har rigtig gode muligheder. Vi har en slagkraftig og omfattende revolutionær politik, der vinder genlyd langt ud over partiets egne rækker. Lydhørheden er blevet meget større med fiaskoen for strategien for en anden politik med ’rød’ blok og socialdemokraterne og radikale, der viste sig at være stort set ufortyndet blåt.

– Vi er et lille parti, det har vi aldrig lagt skjul på. Men vi består af mange forskellige slags mennesker, der hver især seriøst gør,  hvad de kan. Og vi har altid været et handlingens parti, der arbejder for aktionsenhed, der hvor vi er med, så derfor har vi også mange muligheder for hele tiden at udvikle partiet og partiets arbejde.

–  De seneste år har vi også fået skabt et rigtig godt progressivt og revolutionært medienetværk med daglig netavis, facebook, tv, radio, blad, kultur-og bogbutikker. Det spiller en god rolle for den kæmpende bevægelse hver eneste dag.

– Det er også store opgaver vi står overfor. Og jeg tror egentlig aldrig at vi bliver mange nok. Så jeg kan kun opfordre folk til at opsøge partiet og organisere sig.

Slutter Dorte Grenaa – og dette interview!

To pjecer af Dorte Grenaa – Læs dem i pdf
Kvindekamp: Rul de nyliberale reformer tilbage

Danmark og EU’s militærstrategi

Dorte Grenaas blog på KPnetBlogs


Se også
handlingsprogrammet og andre dokumenter fra APK’s kongres

TEMA: APK’s 6. kongres

 

Netavisen 23. juni 2015


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater