Frede Klitgård:  Modstandens nødvendighed og folkefrontens eksempel

Fra hele landet traf kammerater, venner og familie sammen i Oktober Bogbutik i København søndag den 21. juni for at mindes kommunisten og modstandsmanden Frede Klitgård.

 



Mindemødet for Frede Klitgård: Ebbe Riis Klausen taler

Den fine, seriøse markering tegnede et mangefacetteret billede af en kæmpende kommunist og antifascist, men gav også et portræt af Frede gennem hans lange og dramatiske liv og hans mange livsaldre.

Ebbe Riis Klausen, den nye redaktør af Håndslag og  Fredes mangeårige kampfælle,  åbnede mindemødet med en hilsen fra en anden gammel modstandsmand, dengang medlem af Dansk Samling. Knud Christensen, Hirtshals, var  i mange perioder i landsledelsen af Folkebevægelsen mod EU.

Hans hilsen  understregede både bredden i modstandskampen og den folkelige bredde i dages kamp mod Den europæiske Union. Knud Christensen skrev:

” Kære kammerater.

Jeg tør godt kalde jer sådan, for med vor fælles baggrund i modstandsbevægelsen og den senere kamp mod fascismen forekommer det rimeligt. Og nogle af jer kender jeg sikkert også fra en fælles fortid i Folkebevægelsen mod EU. Den fortsætter vi stadig, håber jeg.

Også her var Frede en trofast allieret i kampen for det, som nordmændene kalder ”vor selvråderet” – retten til selv at styre vort eget land og samfund.

Gennem årene har Frede og jeg haft mangen en dyst pr. skrivemaskine og telefon, for i mangt og meget var vi ikke enige, men i det grundlæggende: I kampen for frihed og fællesskab, som den gav sig udslag i modstanden mod tyskerne og nazisterne, var vi svorne kammerater.

Og både som ex-modstandsfolk, antifacister og svorne EU-modstandere var vi på bedste bølgelængde! Ellers kunne vi såmænd godt være uenige på mange områder, og ingen af os lagde heller skjul på vore holdninger, men heller ikke på respekten for den andens divergerende mening og livsopfattelse.

Jeg har beundret ham for hans ildhu i den fortsatte kamp for retfærdighed og hans storartede og fremragende arbejde for de kammerater, som havde hjælp behov. Frede var her en utrættelig hjælper og støtte for de invaliderede, som tyskerne i deres fængsler og lejre havde ødelagt i så høj grad, at de ikke selv kunne klare dagen og vejen.

Da jeg hørte om Fredes død, var det tanken om Nordahl Grieg og hans krigstids-digt om de bedste, som faldt mig ind. Og på en mærkelig vis forbandt jeg de to ting. Måske vil en og anden af jer føle det samme.

Og her er det så i min egen udformning på det sprog, som vi nok er bedst til at tale og forstå.

De bedste

Døden kan flamme som kornmod;
klarere ser vi end før
hvert liv i dets hvide smerte:
Det er de bedste som dør.

De stærke, de rene af hjertet,
som ville og vovede stort;
rolige tog de afsked,
én efter én gik de bort..

De levende styrer verden,
en flok blir altid igen,
de uundværlige flinke,
livets næstbedste mænd.

De bedste blir myrdet i fængslet,
forsvinder i tavshedens sø.
De bedste blir aldrig vor fremtid.
De bedste har nok med at dø.

Og hædrer vi dem med afmagt,
med al den tomhed vi ved,
da har vi sveget de bedste,
forrådt dem med bitterhed.

De vil ikke sørges til døde,
men leve i tro og i mod.
Bare i dristige hjerter
strømmer de faldnes blod.

Er ikke hver som har kendt dem
mer rig end de døde var –
for mænd har haft dem som venner
og børn har haft dem som far.

De øger det liv, som de gik fra.
De lever i nye mænd.
På deres grave skal skrives:
De bedste blir altid igen.

Og med disse ord af Nordahl Grieg , som også faldt midt i kampen, vil jeg bede jer modtage min respektfulde honnør for en tapper kammerat, et stort menneske og en ildsjæl, som mange skylder så meget.

Æret være Frede Klitgaards minde.”

Disse smukke mindeord anslog tonen og stemningen i arrangementet. Ordet var frit, og venner og familie, heriblandt sønnen Per,  gav glimt af personen Frede gennem tiden – og også hans modige, værdige og afklarede afsked med livet, hvor han fik sagt farvel til sin store kreds. Blandt de gode venner var også Annisette Koppel, der kom for at sige farvel til den gamle kæmpe.

Gamle og yngre partikammerater gav indtryk af Fredes virke som kommunist og marxist-leninist, ikke mindst i opbygningen af det revolutionære DKP/ML og APK. Kristian Dalgård oplæste bl.a.  sit digt ved Fredes død  – og kunne fortælle at KPnetTV har en del optagelser med Frede liggende.

Som formand for Aktive Modstandsfolk og Folkebevægelsen mod Nazisme arbejdede Frede nært sammen med Erik Høgh-Sørensen, dengang Ritzau-journalist, blandt andet om Søren Kam-sagen og kravet om at få udleveret den nu afdøde nazistiske krigsforbryder til retsforfølgelse i Danmark. Erik Høgh-Sørensen, ved det seneste valg folketingskandidat for Dansk Folkeparti, fortalte at han også har fået lavet adskillige optagelser med Frede og vil producere en dokumentarfilm med og om modstandsmanden, der fortsatte kampen hele livet. Han samler også materiale til en bog.

Der blev også oplæst internationale hilsener – heriblandt fra FIR – The International Federation of Resistance Fighters. Frede Klitgård repræsenterede i mere end to årtier modstandskampens veteraner i FIR-DK.

Se

Frede Klitgård representative of FIR-DK died in early June
Pdf

Dorte Grenaa, nyvalgt leder af Arbejderpartiet Kommunisterne, understregede Fredes personlige eksempel som kommunist i opbygningen af  den brede folkelige modstand. Modstandsbevægelsen var politisk en folkefront og kampen mod krig og fascisme kræver også en sådan folkefront, hvor de forskelligste kræfter – bare forenet omkring dens mål – kan bringes til fuld udfoldelse. Kun sådan kan der sættes en stopper for de imperialistiske krige og deres følgesvend– den brutale fascisme og nazisme.

Frede Klitgård havde ved sin død afsluttet sit arbejde. Han har givet det videre til andre. Men han er her endnu,  som i  Griegs digt -  de bedste bliver her. Mindemødet gav alle noget af den levende Frede og hans eksempel med.

Og så blev Fredes skål drukket – i vodka selvfølgelig – hans yndingsdrik siden tiden som Land&Folk-korrespondent i Moskva fra 1954.


PS

Fredes netop afsluttede bog ‘Sejrrigt Oprør’ udkommer på Oktober Forlag den 29. august – og Håndslag fortsætter som trykt kvartalstidskrift og nu også som hjemmeside

I indledningen til ‘Sejrrigt oprør’ med væsentlige temaer fra tidsskriftet Håndslag gennem mere end 20 år gjorde han status over modstandskampen – og han gav videre med disse ord:

“Den danske ungdoms indsats i Danmarks frihedskamp 1940-45 fortjener al mulig respekt. De banede vej for et bedre Danmark. Hvis nogen dengang i 1945 havde forudsagt, at danske politikere senere ville sende dansk ungdom til fremmede lande som væbnet besættelsesmagt, ville vedkommende blive betragtet som galning.

Det lykkedes desværre ikke dengang at fastholde Danmark på fredens kurs. Der er brug for en ny modstandsbevægelse og nye kræfter, som vil give freden en chance og vinde frem.”


Se

Indledningen til Sejrrigt Oprør
Af Frede Klitgård

Sammen mod krig og fascisme: Det antifascistiske tidsskrift Håndslag på nettet
Netavisen 21. juni 2015


TEMA: Frede Klitgård 1923-2015: Kampen mod nazi og for en anden fremtid

 

 

Netavisen 22. juni 2015