Demokratiet, detaljen og druknedøden

Valgkommentar Dag 14

Af Kommunistisk Politik

Det særlige med parlamentarismen er detaljen, det er den måde at folk sniges med ombord. De får mulighed for at bidrage og forhandle om detaljen, og der bliver lyttet og nikket anerkendende rundt om, når man ikke længere stiller ”urealistiske forslag”, men kender sin plads blandt detaljerne.

Det kapitalistiske  demokrati drukner alt og alle i detaljer – fra aktørerne i folketing og lokale styrer til mediedækningen og vælgerne. Relevant og irrelevant, stort og småt.

Under valgkampene bliver det særlig kritisk. Alle arbejder med på højtryk – -politikerne, spindoktorerne, partiaktivisterne, de ’neutrale’ TV-journalister, eksperterne og de skriftkloge,

Et folketingsvalg ligner mest af alt et ræs om gensidigt at tabe overblikket. Så kan folk afgive deres stemme på basis af tro, fordomme, frygt og parlamentariske illusioner.

Det handler ikke om at tage rationel stilling, og vælge forstandigt. Det handler om følelsesmanipulation.

Det er et korrupt og råddent system, som lever på den måde og afgør sine valg sådan.

Sandheden er at det ikke er muligt at forbedre systemet indefra. Det hjælper ikke at komme med gode og rationelle argumenter.

Skulle det alligevel ved sjældne tilfælde lykkedes at vinde en rigtig sejr, er erfaringen, at alle små forbedringer bliver undergravet hurtigere end nogen kan nå at lappe hullerne.

Derfor er det så vigtigt at der findes partier, der bryder med systemets krav om at omsætte taburetten til ’konstruktivt’ at arbejde inden for fastsatte rammer. At der er partier, der skærer igennem blokkenes demagogi og detaljeknæpperi, og som bruger deres mandat til at afsløre, hvordan parlamentarismen og de borgerlige demokrati snyder og fupper vælgerne, borgerne.

Men er der nogen, der gør det ved dette folketingsvalg? Tænk efter og drag en konsekvens!

Arbejderpartiet Kommunisterne  gør det ved at anbefale at stemme blankt. 

Vi er imod total valgboykot, fordi det blot bliver en gestus, der er uforståelig for de allerfleste, der er opdraget med en tyrkertro på ikke bare at det nytter at stemme, men også på, at hele cirkus’et er udtryk for et sandt demokrati.

Så længe det parlamentariske systems karakter som et redskab til at bilde folke ind, at de selv har valgt monopolernes klassediktatur, krigene og Den europæiske Union, og det derfor er legitimt, så bliver valgboykot til en diskussion for og mellem de frelste. Og udløser en enorm vrede fra dem, der stadig tror på at det borgerlige demokrati fungerer og et udtryk for et reelt valg.

Politisk er det af større værdi i stedet at diskutere, hvad man skal stemme. F.eks. blankt.

Boykot er umulig at registrere som politisk protest og ikke til at skelne fra alle mulige andre gode eller årlige grunde til ikke at afgive sin stemme. En blank stemme er en synlig protest. En tilkendegivelse i systemet mod systemet.

Det er en demonstration af, at man ikke tror på nogen af valgmulighederne, på et af de opstillingsberettigede  partier, systemets trofaste lakajer, eller på  nogen af de to aktuelle regeringsalternativer, der konkurrerer på løfter og lort.

Det kunne hænde, at der kom nogen, der brød med systemets mekanik.  Folkebevægelsen mod EU har f.eks. muligheden for at bruge sit mandat i EU-parlamentet til at afsløre hele den udemokratiske institution og bruge det som en platform i kampen for at få Danmark ud af EU. Et spørgsmål som trænger sig på som mere om mere aktuelt, efter at briterne nu skal stemme om medlemskab.

Vi ser også eksempler på bruddet med de traditionelle parlamentariske spil i andre lande.  Som Syriza i Grækenland, i al fald indtil det er tæsket på plads. Eller det spanske Podemos, måske.

I Danmark må der også skabes et både folkeligt og revolutionært alternativ til at bryde systemets mekanik.

Så måtte stemmen ved valgene bruges til at støtte dette brud.

Men indtil da – stem blankt!

Se også

At stemme blankt: En aktiv politisk handling
Valgkommentar, Netavisen 6. september 2011

 

 

Netavisen 9. juni 2015