Frede Klitgård – modstandsmand, kommunist, redaktør  

 


1923 – 2015
Kort biografi

Frede Klitgård – 5. maj 2005

Født 7. januar 1923 i Århus. Kaldenavn: Klit. Senere brugt som signatur i mange år som redaktør af modstandsbladet Håndslag m.v. Udlært som typograf (håndsætter) på Aarhuus Stiftstidende.

Søn af malersvend Frede Marinus Klitgård og Alma Klitgård, født Jensen.  Tre andre børn: Tvillingesøster Solveig (økonoma/kok), Elin (lærerinde, viceskoledirektør), Mary (navneforandring til Gitte, farmaceut).

Sabotør

I sommeren 1942 var Frede initiativtager til sammen med kammerater at danne en modstandsgruppe. Det var også en art demonstration og kritik af ‘de gamle’, som var passive og intet foretog sig imod besættelsen. Grup­pen startede med at klippe tyske telefonledninger ned, punktere nazivenlige forretningsfolks biler, fjerne tyske skilte og lignende mindre aktioner.

Efter kontakt med to andre grupper med lidt ældre folk, der som kommunister ‘bar’ modstandsbevægelsen i Århus, deltagelse i fremstilling og distribution af illegale blade (Frit Danmark og Land og Folk). Medvirken i store opsigtsvækkende og populære sabotageaktioner, f.eks. ved samtidige storbrande i savværker, tømmerhandeler og et modelsnedkeri, der fremstillede barakker m.v. til tyskerne.

I Århus havn sænkede sabotørerne danske skibe, der transporterede kød, flæsk, smør og æg til Tyskland. På et værft i lystbådehavnen brændte sabotørerne to hurtigbåde, da de var klar til at blive afleveret til tyskerne. Udførte mange småsabotager imod jernbanevogne, der var lastet med tysk krigsmateriel eller danske levnedsmiddeiprodukter, ved at hælde sand i hjullejerne.

I marts 1943 fik sabotørerne kontakt til den britiske sabotageorganisation Special Operations Executive (SOE), der støttede de europæiske modstandsbevægelser med  instruktører, sabotagemateriel og våben til de illegale hære.

Sabotage af ’Den Jyske Samleskinne’

Nu blev sabotage af den tyske trafik til og fra Norge-Finland-Østfronten et hovedmål. De århusianske grupper kom op på hen ved 70 mand, og da der blev indledt samarbejde med grupper i bl.a. Ålborg, Randers, Hor­sens, Fredericia og Vejle, blev effekten af de koordinerede aktioner ganske betydelig.

Det vakte tysk bestyrtelse og hævn­tørst, at Fredes gruppe afbrød ‘Den Jyske Samleskinne’. Det var navnet på et nyt skandinavisk el-samarbejde. Elektricitet fra Finland, Norge, Sverige og Danmark blev samkørt. Elkraften blev samlet i Århus, hvorfra den i et nybygget, separat højspændingsanlæg blev sendt til Tyskland.

Rustnings-fabrikker og skibsværfter i Flensburg, Kiel og Lübeck m.v. blev ved aktionen lagt stille i flere døgn. Først efter komplicerede reparationer kunne el-leverancerne genoptages.

Krigs’ret’

Under den militære undtagelsestil­stand blev Fredes karriere som sabotør brat standset den 16. september 1943 – to uger efter den første store opstand med folkestrejker, undtagel­sestilstand og trusler om dødsstraf. Frede var på cykel i færd med at flytte noget sabotagemateriel, da nogle bomber detonerede og sendte ham ud på en voldsom flyvetur.

Da han kom til bevidsthed, sad en dansk strisser overskrævs på hans bryst og sigtede på ham med en pistol. Han blev bragt til politistationen i Viby, en vestlig forstad til Århus, lagt i hånd­jern og forsynet med fodlænker.

Mange mennesker stimlede sammen og krævede højlydt fangen frigivet. Politiet fik forstærkning på ca. 50 mand fra Århus og splittede folke­mængden. Det var første gang, politi­et havde fanget en sabotør med tilknytning til SOE, men trods truslen om dødsstraf blev Frede samme aften kørt til Århus og udleveret til tyskerne. I tæt samarbejde med det hemmeligetyske politi – Gestapo – lykkedes det politiet at optrevle sabotørgrupper i Århus og Randers.

Ved en krigs’ret’ den 23. oktober på Østegades Hotel i Århus blev fire Randers-sabotører dømt til døden. Ved en anden krigs’ret’ den 24. oktober i Århus Oliemølles nye kontorbygning i Bruunsgade fældede tyskerne dom over 14 århusianske sabotører, der havde samarbejdet med Randers-gruppen.

Tre blev idømt dødsstraf, mens andre blev idømt livsvarigt tugthus eller andre strenge straffe. Fem af de dødsdømte blev den 2. december 1943 henrettet ved skydning på de militære skydebaner i Skæring nord for Århus. En af de dødsdømte blev henrettet separat den 30. december 1943 på en kaserne i Århus.

Tugthus og Tyskland

Frede og to andre sabotører slap for dødsstraf ‘på grund af deres unge alder’ og blev idømt livsvarigt tugthus. De øvrige fik tugthusstraffe af varieret længde. De dømte blev bragt til tugthuset i Rendsburg lige syd for grænsen og kort tid efter sendt til straffeanstalten Dreibergen – Trehøje – i Biitzow, ca. 4o kilometer syd for Rostock. Her var der over 5000 fanger fra mange lande.

I april 1945 blev tyskernes næsten 200 danske fanger i Dreibergen hen­tet af de berømmelige hvide busser og bragt til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg. I denne lejr samledes alle danske og norske fanger i Tyskland. De blev i slutningen af måneden sendt hjem til Danmark og Norge. Hjemsendelsesaktionen var organiseret af den svenske vicefor­mand for svensk Røde Kors, greve Folke Bernadotte.

Efter Bernadottes forhandlinger og aftale med Gestapo-chef Heinrich Himmler blev en halv snes tusinde koncentrations-lejrfanger reddet ud af Tyskland, kort tid før krigen sluttede. Bernadottes aktion Hvide Busser var faktisk et dække for hans hemmelige forhandlinger med Himmler om en tysk separatfred med vestmagterne og om at vende krigen til en fælles krig imod Sovjetunionen. Himmler kalkulerede med at kunne redde livet ved sin ‘humanitære ind­sats’ for KZ-fangerne.

Ved kapitulationen gik han under jorden, men blev fanget af englænderne og valgte at begå selvmord ligesom sin Führer Hitler.

DKU

Efter krigen meldte Frede sig ind i Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), hvor han hurtigt blev sekretær i Århus-afdelingen.

Han arbejdede bl.a. med udbredelsen af ungkommunisternes program med bl.a. krav om indførelse af 21 års valgret (den var dengang 25 år til Folketinget og op til 35 år til Landstinget), og dagskoleundervisning af lærlinge.

På en kongres i 1947 blev Frede valgt til generalsekretær i DKU og flyttede til København. Han medvirkede i redaktionen af ungdomsbladet Fre­mad, der blev udgivet af DKU.

Land og Folk

I 1951 blev han journalist på kommunisternes hovedorgan Land og Folk og var med til at indføre avisens moderne, klare typografi, som vakte almen beundring og blev brugt i undervisningen på Den Grafiske Højskole. Han beskæftigede sig med arbejdsmarkeds- og sociale forhold, inden- og udenrigspolitik.

I 1953 blev han korrespondent for Land og Folk i Moskva. Han studerede russisk og blev ret god til det vanskelige sprog. Frede foretog en del reportagerejser i det store land.

Hans kone, Anelise Mølholm, som han havde arbejdet sammen med i DKU på det kulturelle område, fulgte ham til Moskva, hvor hun arbejdede i redaktionen for de danske radioud­sendelser til Danmark.

Frede returnerede med familien til Danmark i 1958 efter nogle begiven­hedsrige år, hvor han bl.a. havde været tæt på den kontrarevolutionære Nikita Hrustjov og hans spekulative revisionisme i ‘opgøret med Stalin’.

Frede virkede derefter på Land og Folk som politisk redaktør og redaktions­sekretær. Han fik bl.a. i søndagsudgaven af Land og Folk avisen indført meget populære og oplysende dobbeltsider, hvor ny og ældre kunst blev belyst sammen med deres skaberes biografier.

Arkitektens Forlag

Fredes kone Anelise fødte i 1957 en søn, der fik navnet Per. Nogle år senere blev Anelise revet væk af et pludseligt, meget voldsomt angreb af  kræft. Det viste sig, at hendes egen   læge var mangeårig  morfinist og havde behandlet hende så sløset og uforsvaligt, at han blev frataget retten til at praktisere.

På grund af det kommunistiske partis følgagtighed og massive støtte til Hrustjov i dennes kampagne imod Kina og Mao, brød Frede noget larmende med DKP i 1962.

Han blev ansat på Arkitektens Forlag, hvor den kendte byplanlægger Poul Erik Skriver var redaktør i mange år, og medvirkede i produktionen af forlagets hæfter og bøger, der ofte indbragte eftertragtede priser på det internationale bogmarked for fremragende typografi og layout.

I 1974 blev Frede ramt af en blodprop i hjernen, hvilket medføre fysisk svæk­kelse med alvorligt gangbesvær til følge. Trods genoptræning og egen energisk indsats tog svækkelsen til, således at Frede i de senere år var henvist til at benytte kørestol.

Aktive Modstandsfolk og Håndslag

Siden 1969 havde Frede været engageret i det sociale arbejde for helbredssvækkede modstandsfolk og i opretholdelsen af modstandsbevægelsens ægte historie og idealer.

Han var i mange år formand for Aktive Modstandsfolk, der var den ledende forening af modstandsfolk og deres enker. Han udførte et stort og slid­somt arbejde for at rejse eller genrejse erstatningssager i relation til Lov om Erstatning til Besættelsestidens Ofre.

Frede tog i 1984 initiativet til at udgivet tidsskriftet Håndslag. Titlen refere­rede til de organiserede modstandsfolk og deres indsats både tidligere og nu. Tidsskriftet har dels forsvaret modstandsfolkenes politiske og sociale interesser og dels afdækket mange af de dunkle foreteelser såvel under som efter krigen.

Frede var i mange år tovholder for modstandsfolkenes og andres markering af befrielsesdagen den 4. maj og for modstandsfolkenes deltagelse i f.eks. Krystalnatten. Det blev en tradition, som Aktive Modstandsfolk tog initiativ til i samarbejde med den antifascistiske forening Demos.


DKP/ML og Arbejderpartiet Kommunisterne

I tusmørket i det politiske leverpostej-Danmark lyste gruppen af Marxister-Leninister op, og de støttede altid modstandsfolkene.

Derfor meldte Frede sig under de røde faner i denne gruppe, der efter en senere fraktionskamp imod bevidste eller ubevidste revisionister og splittelsesfolk blev til Arbejderpartiet Kommunisterne.

-klit

 

Frede Klitgård og kampen mod nazi og for en anden fremtid 1923-2015
Artikler af Frede Klitgård bl.a. om den antifascistiske kamp, om modstandsbevægelse før og nu. Desuden artikler om Frede Klitgård, mindeord og nekrologer

 

Netavisen 6. juni 2015