’Det skal kunne betale sig at arbejde’:  Kursen er sat mod løndumping og sult

Venstre anklages for at ville sænke mindstelønnen – og at det er den skjulte hensigt med deres forslag om at sænke kontanthælpen. Og det er sandt. Men løntrykkeriet gennemføres også af andre og med endnu flere metoder.

Valgkommentar Dag 9

Af Kommunistisk Politik

Fra de offentligt ansattes storkonflikt 2008

Landets to største fagforbund 3F og FOA anklager  Venstre for at ville presse lønningerne ned og sænke mindstelønnen. Venstre ønsker  lavere kontanthjælp – og det vil føre til pres til at sænke de laveste lønninger og mindstelønnen nedad.

Nedskæringer i dagpenge, kontanthjæp og andre sociale ydelser, der øger forskellen mellem mindsteløn og lavtløn på arbejdsmarkedet ikke fører til højre lønninger, men til at mindstelønnen  og lavtlønnen i løbet af en kortere periode sænkes.

Når ’det skal kunne betale sig at arbejde’ og Venstre vil have ’loft over’ kontanthjælpen’ – altså have sulten tilbage, som Lars Løkke sagde på Venstres landsmøde  i 2013 – er det en håndsrækning til arbejdsgiverne. Det er løndumping – en af kapitalistklassens mange metoder til at presse reallønnen ned og øge profitterne.

VK(O)-regeringerne har konsekvent fulgt den linje, og en ny regering med Lars Løkke vil tage nye skridt imod at skabe fattigdom, sult og en hele danske kaste af ’Working Poor’ som i Tyskland og USA.

Venstre fører altid klassepolitik, altid arbejdsgiverpolitik og fedter som de andre borgerlige partier åbenlyst  for DA og  DI.

Men arbejdsgiverne (eller arbejdskøberne, kapitalisterne) – har ingen grund til at klage over Helle Thorning Schmidts regering, hvis program er at forvandle velfærd til konkurrence.

I de år Thorning-regeringen har fungeret, er lønnen gået ned i forhold til udlandet. Dansk Arbejdsgiverforenings internationale  lønstatistik for lønudviklingen i industrien viser, at de danske lønninger i 16 kvartaler i træk er faldet i forhold til udlandet og de største handelspartnere. Når lønningerne er faldet der, er de faldet endnu mere på det danske arbejdsmarked.

Hvert eneste kvartal her Thorning-regeringen sikret nedkøling af lønudviklingen, bistået af LO-toppen og dens principielle løntilbageholdenhed ved overenskomsterne. Det har betydet reallønsfald på reallønsfald fra overnskomst til overenskomst, den seneste indbefattet.

Og det vil igen sige, at danske arbejderes levevilkår er blevet forringet, samtidig med at arbejdstempoet er sat op. På trods af at fagtoppen har hyldet hver eneste minusoverenskomst – både på det private område og i det offentlige – som i al fald ’sikring af reallønnen’.

Alle tre parter – ’rød’ og blå blok og den socialdemokratiske fagtop – er skyldige eller medskyldige i social dumping og løntrykkeri i gigantisk format.

Siden krisen brød igennem i Danmark i 2008 og næsten 200.000 arbejdspladser blev nedlagt  under Fogh og Løkkes Venstre-regeringer (mens de påstod at Danmarks største problem var ’mangelen på arbejdskraft’),  er industriens produktivitet steget med 30 procent.

Sammen med skabelsen af et statsorganiseret løntrykkermarked af folk på kontanthjælp, dagpenge og andre overførselsydelser og den kraftigt stigende import af billig udenlandsk arbejdskraft, er der et enormt pres for yderligere social dumping og løntrykkeri. Det samme sker i forbindelse med udlicitering og privatiseringer og den intense kapitalistisk konkurrencekamp, f.eks. mellem flyselskaberne.

Det er arbejderklassen, der trykkes ned. Sådan er EU-politikken, som de to blokke og fagtoppen støtter og medvirker i.

Danmark påstås nu at være ude af krisen. Aktierne og udbytterne slår igen nye rekorder. Men krisen har langt fra sluppet sit tag i det store flertal. Unge, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, eller folk helt uden indkomst, er særlig hårdt ramt.

Der jubles også over Danmarks ’voksende og forbedrede konkurrenceevne’. Den er ene og alene er betalt af arbejderne med reallønsfald og med voldsomt forringede forhold for alle, der er tvunget til at leve af overførselsindkomster.

Samtidig fortsætter og forstærkes hetzen mod arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, der tvinges ud i løntrykkerjobs, og mod den udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne ansætter for at dumpe lønnen.

Så kan arbejdere og arbejdsløse, danske og udenlandske, skændes om hvem der har snuppet og hvem der skal have jobs’ene. Det er  alligevel arbejdskøberne og deres politikere og regeringer, der bestemmer.

‘Det skal kunne betale sig at arbejde’, siger Lars Løkke og hans flok, der aldrig har haft et ærligt job. Det betyder kurs mod løndumping, fattigdom og sult.

De har gjort det godt, rigtig godt, kapitalisterne i Danmark. De danske og udenlandske monopoler i skøn samdrægtighed med deres stat og regeringer.

Kampen mod det EU- og kapitaldikterede løntrykkeri har en lang nutidshistorie – se f.eks.

”Vi skal have sulten tilbage”: Med EU som guide og blå blok som sufflør
Kommunistisk Politik 21, 2012

Overenskomstkamp – med EU som bulldozer
Kommunistisk Politik 7, 1997

Netavisen 4. juni 2015

.


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne