1.maj 2015: Nej til krigenes, de asociale reformers og skrumpedemokratiets regeringer

Klaus Riis’ tale for Arbejderpartiet Kommunisterne på Den røde Plads i Fælledparken 1. maj 2015

1. maj i Fælledparken: Hvert år gør vi her status over arbejderklassens kampe og situation. Over fremskridt og tilbageslag. Over de kampe, vi står midt i. Over dem, som venter.

Kapitalisterne har for længst overvundet krisen, som arbejderne og det store flertal stadig betaler for. Opsvinget har længe fyldt aktionærernes beholdninger,  ministerlønningerne og  direktørgagerne.

Opsvinget er ikke nået til arbejderklassen. Ikke flertallet, ikke ungdommen. Det vil heller ikke nå dertil. Det er meningen, at de mange skal blive fattigere, mens de rige forgylder sig selv.

Derfor slås vi. Vi har set lufthavnsansatte og kabinepersonale kæmpe flot og indædt mod SAS, Norwegian og Ryanair og et styrtdyk mod bunden – for de ansatte. Vi har set skraldemændenes magt, da de i København kæmpede imod fyringer.  Vi har set det store metrobyggeri efter EU’s regler som en guldgrube af for selskaberne af underbetaling, snyd og social dumping. Og vi har set hvordan kampen mod social dumping bliver stærkere og stærkere.

Det er ikke kun arbejderne.   Vi har set lærerne slå tilbage mod en beskidt lockout iværksat af regering, stat og kommuner. Vi ser studerende fra ’Et andet universitet’ besætte deres administration i protest mod nedskæringer. Mod koncernernes øgede kontrol med uddannelserne.

Klassekampen foregår for fuld udblæsning og på mange felter. Den vil blive kraftigere endnu, fordi angrebene i de kommende år ikke vil tage af, men blive forstærkede.

Der vil snart være folketingsvalg. Én ting har vi har lært til bunds: Hverken ’rød’ eller blå blok stiller med en regering, der forsvarer arbejdernes og  det store flertals interesser. Det er kapitalens, det er EU’s og de europæiske monopolers regeringer. De asociale nyliberale reformers regeringer. Krigenes, militariseringens og skrumpedemokratiets regeringer.

Hvad enten det bliver en ny omgang Thorning eller en ny omgang Luksus-Løkke. Vi kender dem. Ved hvad de står for. Ved at alt håb er ude for dem!

Skal man tro dem, findes der ingen alternativer til deres politik.  Ikke en anden social model end deres, hvor de skændes om 10 pct. mere eller mindre af det samme skidt.

Der findes en anden vej. Solidaritetens og kampens vej. I centrum for en sådan politik står arbejderklassen. Det kræver at der skabes et folkeligt og revolutionært alternativ til både ’rød’ og blå blok

I sidste ende må arbejderklassen og det store flertal vælge socialismen som fremtidens samfund og samfundsmodel. Det forudsætter, at produktionsmidlerne bliver samfundsejendom og at arbejderklassen bliver den herskende klasse i en ny stat.

Her 1. maj samles vi og rejser en række krav, vi kæmper for lige nu, og som vil rejse og kæmpe for, uanset hvem der kommer til at danne regering.

Vi siger:

STOP  DEN NYLIBERALE OFFENSIV – RUL DE REAKTIONÆRE REFORMER TILBAGE!

Væk med den hævede  pensionsalder. Væk med sygedagpenge-,dagpenge- og  kontanthjælpsreformerne. Væk med undervisningsreformerne osv. Væk med den gensidige forsørgerpligt for alle. Ikke flere asociale EU-reformer!

Vi kræver SOCIAL GENOPRETNING NU!

Vi siger: STOP LØNTRYKKERI OG SOCIAL DUMPING

Nej til privatisering af samfundsværdierne! Skab regulære jobs til alle på arbejdsmarkedet!
Stop hetzen mod arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere –
Vi slås for en 6 timers arbejdsdag – 30 timers arbejdsuge

Vi siger:
SOLIDARITET I STEDET FOR OPSPLITNING OG HETZ!
Rul fremmedfjendtlige love tilbage

Vi siger:
Bevar retsundtagelsen!

Vi kræver folkeafstemning om Bankunionen! Vi siger nej til de multinationales handelsaftale TTIP og kræver at forhandlingerne mellem EU og USA stoppes.

Vi siger UD AF EU.

Vi siger Nej til et Danmark i krig! Nej tak til nye kampfly til 30 milliarder og meget mere! Brug pengene på velfærd og social genopretning.

Vi siger: Stop dansk krigsdeltagelse. For alliancefrihed og uafhængighed.

Der er hårdt brug for solidaritet i alle disse kampe. Ingen kan sejre alene og uden støtte fra andre. Arbejderne har brug for solidariteten fra arbejdspladserne. Fredsbevægelsen, EU-modstanden, de sociale bevægelser har brug for hinanden. Alle har brug for at gå sammen og for solidariteten for at sejre i en skærpet klassekampssituation.

Og der er brug for international solidaritet – mod imperialismen, mod krigene, mod de multinationale. Med det palæstinensiske folk, med alle kæmpende folk. Klassekampen spidser til overalt.

Fjenderne er de samme – De kan besejres med enhed, kamp, organisering og sammenhold.

Og husk:

SOCIALISMEN ER FREMTIDEN

KPnet 1.maj 2015


1