Profitten og den stærkes ret


Leder Håndslag 2-2015

Siden oktober 2014 har danske F16-fly fløjet 284 togter og kastet 217 bomber i Irak

Årets virksomhedsgeneralforsamlinger er ved at rinde ud, og pengene er nærmest væltet ud fra børsselskaberne. Aldrig er der blevet udbetalt så store udbytter. Alene A.P. Møller – Mærsk sender 43 mia. kr. til aktionærerne,  og samlet set har de største danske børsselskaber mere end fordoblet aktionærudbyttet.

Journalisterne mødes af lutter smil og glade miner under denne udbytterfest. Der er ingen grund til at frygte nærgående spørgsmål. Den gængse journalistik kan ikke drømme om at trænge om bag facaden og afdække baggrunden for denne rekordindtjening.

Mærsk f.eks. var det første udenlandske firma der fik amerikanske militærkontrakter. I de første syv år af Irak-krigen fik Mærsk 36 mia. kroner for at transportere amerikanske tropper og krigsudstyr. Mærsk har sejlet eller sejler store mængder militært udstyr hjem fra Afghanistan for det amerikanske militær. Mere end noget andet rederi. Der er tale om en transportaftale for milliarder.

Da USA startede deres Joint Strike Fighter projekt – et nyt super kampfly – efter 11. september 2001, kom Mærsk-gruppen naturligvis med. Det er en af de helt store spillere på verdensmarkedet og et klart bevis på, at krig og bomber er en strålende forretning.

Så  hvem vil støde en stormagt som A.P.Møller?

Forleden understregede handels og udviklingsminister Mogens Jensen, at Danmark er en ”humanitær stormagt”, da han meddelte , at Danmark vil yde 250 millioner til de syriske ofre for krigen der, der er ansporet af Mærsks krigsglade boss med makkere.

En humanitær stormagt! Tyg lige på den et øjeblik. Den sprogbrug indikerer tankegodset bag de skiftende danske regeringens såkaldte aktivistiske udenrigspolitik. ’Rød’ såvel som blå bloks enige opslutning, der nu har fastholdt Danmark på bombemarkedet i 13-14 år. Stormagtsdrømmene.

Konsekvenserne af krigspolitikken, den anden side af bomberne, betyder i den forbindelse langt mindre. Terrorlovgivning, skrump i retssikkerheden, indskrænkninger af demokratiet i form af f.eks. en offentlighedslov med mindre åbenhed, mere politi, mere militær og meget mere overvågning.

´Demokrati’ – for ikke at tale om ’velfærd’ – er omkostninger ved de politiske ambitioner. Krigene dræber begge dele.

Nu har politikerne sat køb af Joint Strike Fighter flyet for mere end 30 milliarder på dagsordenen. Og mange gange det beløb til vedligeholdelse i deres forventede levetid. For ikke at tale om prisen på deres laster. Det er rene angrebsvåben. Dødbringende teknologi, bygget til at være i forreste linje under krigstogterne.

De hundredvis af bomber, de danske fly indtil nu har kastet over slagmarkederne i Libyen, Irak osv. har kostet masser af menneskeliv. Herhjemme har  de kostet milliarder, der tages fra den offentlige service, fra velfærden.

Danmark bør føre en helt anden politik, en fredelig udenrigspolitik, der siger nej til erobringstogter i andre lande. Der forkaster tanken om, at bomber og granater skaber fred,  og at magt vokser ud af bombekratere.

Et Danmark i rollen som en neutral og alliancefri nation, som uafhængig mægler, kunne virkelig få en betydning – og vi kunne have milliarder til rådighed til at få lappet på den tabte velfærd.

I den forstand kunne Danmark blive  en stor magt.

 

 

Netavisen 23. april 2015