EU’s energiunion: Liberalisering, kontrol og stormagtspolitik

EU kommissionen kom d. 25. februar med et udspil til en kommende energiunion for EU. En union der vil liberalisere energiforsyningen, overtage styringen af EU-landenes energipolitik og styrke EU som en stormagt der taler med én stemme – ikke mindst overfor Rusland.


Fuld privatiserng af energimarkedet – for “forbrugernes skyld“.

EU-Kommissionen er slet ikke tilfreds med energimarkedet i Europa. De enkelte lande bestemmer for meget, energinettet er ikke fuldt privatiseret og ikke mindst køber en del EU-lande deres energi fra Rusland.

Alle EU-lande skal meget hellere være i lommen på et energimarked, der er centralt styret fra EU og overlades til de førende kapitalgrupper.

I EU’s energiunion skal der være ét forsyningsnet og centralt styrede oplagringsdepoter. Energikilderne – fra atomkraft til vindmøller – skal besluttes centralt, og markedet skal være 100 % åbent for investorerne.

Forsyningssikkerheden skal på plads, men EU går dog ikke efter at være selvforsynende med energi. Der skal bl.a. åbnes for amerikansk skifergas. Men også for en eventuel europæisk udvinding af skifergas.

Selvom der på papiret sættes grønne mål om vedvarende energi, virker det ret uforpligtende, da der både lægges op til at atomenergien fortsat skal udbygges, og at de kulproducerende lande, som Polen fortsætter med at brænde fossil energi af og med at eksportere den – med argumentationen ‘EU’s forsyningssikkerhed’.

Der lægges også stor vægt på en stabil olieforsyning og herunder en udbygning af olietilførsel fra Norge, som man ønsker at integrere fuldt ud i EU’s energipolitik.

EU ”skal have en større rolle på det globale oliemarked”. Her nævnes det olikrigshærgede Irak og kommende olieforsyningslande som Algeriet, Tyrkiet, Azerbajan og Turkmenistan samt flere andre lande i Mellemøsten og Afrika.

Ambitionerne er store. Ikke alene skal Ukraine lægges ind under EU’s marked, men på længere sigt også Rusland.

EU vil rette en særlig opmærksomhed mod at ”opgradere sit strategiske partnerskab med hensyn til energispørgsmålet med Ukraine” og ”Når betingelserne er opnået for det, vil EU omlægge sin energirelation til Rusland…i retning af et åbent marked”.

Og som sædvanligt bliver den beskidte imperialistiske plan for at overtage det hele pakket ind i plusord om gavn for forbrugere og miljø.

”For forbrugernes skyld”

Både privatiseringen og centraliseringen af energiforsyningen vil angiveligt sænke priserne for den almindelige forbruger. Så skulle det da være første gang det sker! Alle erfaringer viser det modsatte.

Energiforsyningen skal ikke længere være national. Forbrugerne skal kunne vælge mellem firmaer fra hele EU. Og priserne skal være ”fri”, så alle former for forbrugerbeskyttelse i retning af politisk besluttede lave priser fjernes.

Regulerede tariffer begrænser en effektiv konkurrence”, som det så smukt hedder.


Et giftigt og sort energimarked

EU-Kommissionen påstår, at de går efter at sikre grønne løsninger, men med centralisering af beslutningerne om energi må man formode, at valget mellem atomkraft og vindmøller bliver taget væk fra enhver form for demokratisk beslutningsmulighed og rykkes til Bruxelles – udenfor vores rækkevidde.

Et fuldt integreret og centraliseret energimarked uden ”ukoordinerede nationale politikker” vil logisk set også betyde et centraliseret valg af energikilder – og et ja til atomkraft, olie og skifergas, der alle står højt på EU’s liste.

Miljøvenlige og vedvarende energisystemer bliver sikkert en del af pakken og er jo også en forretningsmulighed, men EU-Kommissionens plan tegner bestemt ikke miljøvenlig.

Energi som pressionsmiddel

Andre plusord er ”solidaritet i kriser mellem medlemsstater” og ”forsyningssikerhed for forbrugerne”. Her befinder vi os igen i kamp med Rusland, der i dag står for en temmelig stor del af energiforsyningen til en række lande både i og udenfor EU, herunder Tyskland.

EU skal kunne klare en krise, hvor Rusland lukker for gassen, og dertil skal der opbygges bufferdepoter.

En anden måde at udmanøvrere Rusland på er at åbne en forsyningskorridor til det centralasiatiske område, hvor de tidligere nævnte lande kommer ind i billedet.

Det mest ambitiøse europæiske energiprojekt siden Kul- og Stålunionen, kaldte EU-kommissionens vicepræsident projektet da det blev fremlagt. Og endnu et vigtigt redskab til profit, kontrol og imperialistiske stormagtsplaner fra Europas ledende kapitalgrupper og deres EU-system.

Den videre køreplan ser således ud:

5. marts: Ministerrådsmøde
19. -20. marts: EU-topmøde
11. – 12. juni: EU’s enegiministre tager stilling til planen for EU’s energiunion

EU-Kommisssionens forslag til energiunion for EU
25. februar 2015

Læs også

USA og EU: Pres på for flere fossile brændstoffer
Netavisen 25. juni 2015

 

Netavisen 27. februar 2015