Sygdomsbehandling i Danmark: Novo Nordisk styrer

I en kronik i Politiken d. 22. februar sætter diabetesforsker Allan Arthur Vagg spot på nogle grelle forhold omkring dansk forskning. Ved hjælp af et mix af økonomiske bevillinger og trusler om at flytte produktionen ud af landet, har insulinproducenten Novo Nordisk sat sig på diabetesforskningen og har desuden fået stor indflydelse på prioriteringerne indenfor sundhedpolitikken. Industriens rolle betyder bl.a., at brug af diabetesmedicin kommer i højsædet fremfor forebyggelse, der i virkeligheden har langt større effekt.

Novo Nordisk er Danmarks største virksomhed målt på dens markedsværdi, der med et overskud på 34 milliarder i 2014 har overhalet AP Møller Mærsk. Virksomhedens storsælgende varer er bl.a. insulin, hormoner og fedmemedicin. Direktør Lars Rebien Sørensen sidder desuden i repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank og i bestyrelsen for Dong Energy.

Novo Nordisk har efterhånden fået en styrende rolle i forskningen i Danmark, der i stadig højere grad køres på private midler og efter private interesser. Gennem Novo Nordisk Fonden køres Steno Diabetes Center, et forskningscenter på Københavns Universitet og Det Danske Diabetesakademi med hovedsæde på Odense Universitetshospital.

De private interesser betyder, at behandlingen ikke vurderes objektivt og at behandling altid sættes over forebyggelse. Et eksempel på det første er i følge Allan Arthur Vagg, at diabetes 2 patienter er i stor risiko for overbehandling. De insulinchok der ofte bliver følgen af insulinindtagelse udgør i mange tilfælde en større risiko end et for højt blodsukker.

Men forskningsresultater i denne retning får ikke gennemslagskraft, når de der står for forskningen har interesser i produktionen af insulin og anden diabetes behandling.

Forebyggelse er langt mere virksomt

Den afgørende årsag til diabetes 2 er industrialiseret kost, baseret på hurtige kulhydrater og fedtstoffer af dårlig kvalitet. Forsøg der blev gennemført i 2014 viste med al tydelighed, at diabetes 2 kan – selv når den er brudt ud – bekæmpes gennem kosten.

I et videnskabeligt gennemført forsøg under Aarhus Universitet blev en gruppe diabetes 2 patienter inddelt i 3 grupper. Den ene spiste ‘normal’ industrikost, den anden spiste 500 g grøntsager købt i en almindelig butik og den tredje gruppe spiste 500 g gammeldags grøntsager hver dag.

Gammeldags grøntsager er gamle sorter, der ikke er ændret i retning af en mere sød smag og et større kulhydratindhold, som de massefremstillede grøntsager typisk er. Det helt markante resultat for diabetikerne gav de gammeldags grøntsager, der indeholder flere bitterstoffer.

– Vi ser en effekt, som er lige så stor som den bedste medicin, man overhovedet kan få, udtalte lederen af forsøget Per Bendix Jeppesen.

Lobbyisme

Flere og flere penge kanaliseres over på diabetesområdet. Diabetesbehandling prioriteres meget højt i Danmark, men måden det sker på er tilsyneladende i væsentlig grad styret af hensyn til Novo Nordisk forretningsmuligheder fremfor af hensyn til vores sundhed.

Forskningen drejer sig om ny medicin, måleaparater, doseringsmetoder osv. En klar interesse for industrien, men ikke forskning der retter sig mod bekæmpelse af diabetes. Insulinproduktion og -salg til mennesker med type 2-diabetes herhjemme og på verdensmarkedet udgør aktuelt den mest indbringende forretning i Danmark og Novo Nordisk’s direktør Lars Rebien Sørensen har fat i den lange ende af al diabetesforskning og -behandling i Danmark i dag.

Forskningen udgør en naturlig autoritet og anbefalinger og produkter spredes videre gennem udskrivelsen af recepter hos de praktiserende læger. Lobbyismen består således både gennem overtagelsen af forskningen, truslen om at flytte arbejdspladser ud af landet og gennem de forsøg påvirkning af lægerne til at bruge firmaets lægemidler, man ved der foregår.

Ikke kun produkter fra Novo Nordisk anvendes i diabetesbehandlingen, der er også andre producenter. Men ofte beder patienterne selv om Novos insulinprodukter, der jo er ‘anerkendt og blåstemplet’ i det danske samfund.

Det bør være et princip, at forskning og sygdomsbehandling bør styres ud fra befolkningssundhedens interesse og først og fremmest sætte ind mod sygdommens årsager. Forskningscentre bør ikke financieres gennem private fonde, men prioriteres af samfundet ud fra den størst mulige effekt for sundheden.

Novo Nordisks indflydelse i det danske samfund har overskredet smertegrænsen
Kronik af Allan Arthur Vaag, speciallæge i endokrinologi og intern medicin/Politiken 22. februar 2015

Så stor er Novo Nordisk
Politiken 30. januar 2015

Læs også

Samfundsskabte sygdomme: Diabetes 2 og kampen om verdens genbank
Netavisen 31. marts 2014

Netavisen 23. februar 2015


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne