Parlamentsvalg i Grækenland: EU’s græske frygt

Grækerne går til valg i dag, og hoveddagsordenen er den økonomiske krise og de sparekrav som EU i samarbejde med EURO-centralbanken og IMF – også kaldet trojkaen – har tvunget ned over befolkningen.

Opdateret søndag kl. 23:

Med 36 procent bliver Syriza det største parti i det græske parlament og står til 148 ud af 300 pladser. Det er kæmpe sejr over den siddende EU-regering i Grækenland. Og en klar melding til hele EU systemet.

Det er endnu usikkert om Syriza opnår absolut flertal, og kan danne regering selv. En fintælling forventes først klar i løbet af mandag. KKE der opnår ca. 15 mandater står ikke til at støtte en Syriza regering.

Se links med valgresultater mm nederst i artiklen.

Selvom det reformistiske venstrefløjsparti Syriza har været klart størst i alle meningsmålinger op til valget og dermed står til at få de ekstra 50 mandater der tilfalder vinderen, er det usikkert om det er nok til at vinde flertal på 151 ud af de 300 pladser i parlamentet.

Af de 22 partier der er opstillet forventes det at syv når over spærregrænsen på 3 procent.

Den økonomiske krise i Grækenland er blevet mangefold forværret siden 2009 hvor krisen brød igennem. Særlig hårdt ramt er ungdommen, hvilket har resulteret i masseflugt ud af landet og tårnhøj ungdomsarbejdsløshed på over 50 procent.

Ingen af EU’s forudsigelser om økonomisk vækst eller blot stabilitet har holdt stik, tværtimod har alt udviklet sig fra katastrofe til bankerot, men svaret fra trojkaen har blot været nye og strammere sparekrav. Det sker mens grækerne mærker et økonomiske kollaps der har sat landet 40 år tilbage. Hele den demokratiske periode efter militærjuntaen med relativ økonomisk fremgang er endt i et kollaps.

Den græske ML organisation Anasintaxi opsummerer situationen op til valget sådan:

1. Dyb afhængighed af imperialistiske stormagter økonomisk og militært, samtidig kvælende international kontrol med regeringens økonomiske politik i årtier frem.

2. Enorm gældsætning af staten med voksende udlandsgæld, der er en løkke om halsen for landet og kommende generationer.

3. Faldende produktion, masselukning af virksomheder, faldende eksport, etc., etc.

4. Næsten 2 mio. arbejdsløse – langt over halvdelen unge. Hundredtusindvis er migreret permanent, en hidtil uset åreladning.

5. Mange af arbejderklassens overenskomstforbedringer og små sejre er udslettet. Dertil en stor reduktion i lønninger og pensioner. Hidtil usete nedskæringer på de sociale områder (sundhed, uddannelse, etc.) og stigninger i skatter og priser mv..En stor del af arbejderklassen er sunket ned i absolut fattigdom.

6. Restriktioner på de demokratiske frihedsrettigheder og farlig stigning i nazistiske og fascistiske kræfter (“Gyldent Daggry”, LAOS etc.).

På trods af at situationen i Grækenland hænger nøje sammen med medlemskabet af EU, både igennem deltagelse i Euroen og gennem EU’s diktater til den økonomiske politik, er der ingen af de opstillede partier der har et program der kræver selvstændighed. Eller blot at man skal forlade Eurozonen.

Et af de vigtigste spørgsmål for den græske befolkning kan dermed slet ikke komme til orde i valgkampen. Derfor anbefaler Anasintaxi heller ikke at stemme på nogen.


Venstrefløj ved magtens porte

Det eneste parti der trods alt kræver en genforhandling af trojkaens sparekrav er Syriza, hvilket er blevet modtaget meget tilbageholdende i EU.

Det er blevet helt tydeligt signaleret, at hvis Syriza bliver regeringsbærende og ikke som første officielle handling ringer til Merkel og lover at anerkende eksisterende gældsforpligtelser og krav til den økonomiske politik, så er kassen lukket i og en bankerot uundgåelig.

Hvis et venstrefløjsparti vinder, vil demokratiets forkæmpere i EU altså kort sagt kun acceptere det, hvis det dropper den politik partiet er valgt på.

Man forventer således såkaldt ansvarlighed.

Foto: Alexis Tsipras, Syrizas spidskandidat

I flere lande er man gået i gang med at forberede en solidaritetsbevægelse med Grækenland hvis det ender med den situation, at et venstrefløjsparti vinder regeringsmagten og efterfølgende bliver ramt af EU’s særlige demokratiske sindelag.

For EU er det ikke kun hele deres nedskæringspolitik, som er sat på valg i Grækenland. Det bliver bekymret anset som et pejlemærke for hele den ”forkælede” europæiske befolknings oprør mod hele den nyliberalistiske økonomiske politik som EU har gjort til en del af sit traktatgrundlag.

For befolkningerne er kendsgerningerne om EU’s karakter ved at indfinde sig, drømme er knust og illusionerne ved at fordampe.

Legitimiteten for EU’s tættere samarbejde hen mod Europas forenede Stater, bestod i at tage æren for fred mellem medlemsstaterne, men også konkret i gradvis forbedring af velstanden.

Med massearbejdsløshed og udbredt fattigdom er realiteten at borgerskabets og socialdemokratiske partiers argumenter for at underlægge sig EU’s stormagtsdiktater er væk.

Alexis Tsipras: Victory speech

Kort over græske valgresultater for Syriza og Nyt Demokrati

Anasintaxi: Engelsksproget blog for Bevægelsen til Genopbygning af KKE 1918-1953

Anasintaxi græsksproget

Læs også

– Vi skylder ingenting og vi betaler ingenting!
Netavisen 28. juni 2011

Netavisen 25. januar 2015


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne