Syrien og Irak: Danmark i krig på to fronter

Danmark er i krig på to fronter. På den ene front kæmper man for at få kontrollen over Irak og mod Islamisk Stat og på den anden front udkæmpes borgerkrigen i Syrien. Begge under USA’s ledelse. Krigene føres både militært og politisk og gennem misbrug af humanitær bistand.

Udenrigsminister Martin Lidegaard lægger ikke skjul på, at for regeringen er det endelig mål for krigskoalitionen i Irak, at vælte Assads styre og få politisk kontrol – også over Syrien.

Parallelt med operationen mod IS er man gået i offensiven for at styrke ‘de moderate oprørere’, et andet ord for de terrorgrupper man i øjeblikket støtter sig på.

Danmark har alene i år givet 288 millioner til eksiloppositionen og knap en milliard siden 2011, penge der gives under betegnelsen ‘humanitær hjælp’ af forskellige typer. Fra USA og andre allierede bidrages der desuden med militær udrustning og træning.


Hvedefronten

I sidste uge bevilgede den danske regering 10 millioner til den humanitære del af fronten i form af hvede til de sultende. Pengene gives til ‘at brødføde den syriske befolkning’ – og hvem kan være modstander af det?

Der er lige den hage ved det, at bevillingen i virkeligheden ikke er en humanitær hjælp, den er først og fremmest en krigsbevilling. Hveden går nemlig til de såkaldt befriede områder i Syrien, de områder hvor ‘oprørerne’ har taget magten.

I begrundelsen skriver Udenrigsministeriet, at det syriske civilsamfund dermed kan imødekomme befolkningens behov, og at hveden skal ”bidrage til at brødføde 2,5 mio. syrere, der har brug for mad, før vinteren sætter ind”.

Hvorfor lige 2,5 millioner syrere? Der bor omkring 23 millioner mennesker i Syrien og ifølge regeringens egne tal har 9 millioner af dem behov for akut nødhjælp.

2,5 millioner er det antal der bor i det ‘oprørskontrollerede’ område. Og således deltager Danmark også gennem sin ‘nødhjælp’ i den syriske borgerkrig.

Lederen af den syriske oppositionskoalition, Hadi al-Bahra, besøgte i fredags København, hvor han havde et møde med udenrigsminister Martin Lidegaard. På mødet drøftede de bl.a. de mere langsigtede planer. I følge Udenrigsministeriets egen hjemmeside, diskuterede man sammenhængen mellem den militære og politiske del af borgerkrigen og hvordan ”slagkraften i borgerkrigen styrkes”.

Der er endnu ikke sendt danske tropper til Syrien, men hvor går grænsen?


Syrien programmet

Rammerne for Danmarks deltagelse i borgerkrigen i Syrien hedder Syrien programmet, der er oprettet som en bevilling på finansloven.

Der er foreløbigt sat 100 millioner kr. af for 2014. Programmets formål er ”at støtte de moderate kræfter i den syriske oppositionskoalition”, penge der udbetales gennem Freds- og Stabiliseringsfonden.

En fond der fremmer præcist det modsatte af fred og stabilitet. Indblandingen i Syrien udefra har medført en borgerkrig, der nu udkæmpes på 4. år.

I følge officielle danske tal har borgerkrigen medført, at omkring 140.000 mennesker er dræbt, 6,5 millioner er på flugt indenfor landets grænser og 2,5 millioner er flygtet ud af Syrien. Flygtninge som det officielle Danmark gør hvad de kan for at holde ude.

Krigskoalitionen gør sit til at ødelægge landet yderligere, idet infrastrukturer og landbrugsfaciliteter mm. bombes.

Syrien programmet har også bevilget hjælp til opbygning af politi og retsvæsen i ”de oprørskontrollerede områder” Man er således i gang med en magtovertagelse bid for bid.

Projektet ”The Day After” er et ‘demokrati opbygnings projekt’, der sikrer opbygningen af et samfund efter vores model under dække af demokrati og menneskerettigheder.

Syrien program 2014-15
Udenrigsministeriet 14. maj 2014

Læs også

”Mere Danmark i verden”: Imperialisme i humanistisk indpakning
Netavisen 8. december 2014

Penge, løgne og soldater: Dansk imperialisme i Burkina Faso og Vestafrika
Netavisen 3. december

Danmark i krig: Træningssoldater til Irak og fortsat krig i Afghanistan
Netavisen 22. november 2014

Krigernation Danmark
Leder, Håndslag 4, 2014

Netavisen 10. december 2014