Udlændingestyrelsen skandalerapporter


Af
Mit Asyl

Folk, der har fulgt med i medierne forløbne uge vil vide at Udlændingestyrelsen har haft fact-finding-missionærer til Eritrea, og at det er der kommet en rapport ud af.

Baggrunden for udlændingestyrelsens fact-finding-mission er at mange mennesker flygter fra Eritrea og nogle af dem søger asyl i Danmark.

Problemet ved udlændingestyrelsens rapport er manglen på facts om tortur, som styret i Eritrea udøver imod sine borgere. En udenlandsk professor med stor viden om Eritrea oplyser, at Udlændingestyrelsen har fordrejet hans oplysninger på en måde, så de tegner et rosenrødt billede af livet for menneskene i Eritrea.

 
Rapporten bidrager til tortur

Udlændingestyrelsens manipulation er en alvorlig sag, selvfølgelig for de mennesker, der er i fare for at blive tilbagesendt til Eritrea og udsat for tortur. Men også for danskerne. For når udlændingestyrelsen har manipuleret, er der jo tale om medvirken til at flygtninge sendes tilbage til Eritrea og udsættes for tortur, og altså dermed dansk medvirken til tortur.

 
Flygtningenævnet vægter ofte  Udlændingestyrelsens rapporter

Problemet forværres af, at Flygtningenævnet ofte vægter Udlændingestyrelsens fact-finding-rapporter, når nævnet skal træffe afgørelse om asyl. Så når Udlændingestyrelsen afviser kritik med, at det er Flygtningenævnet som har det sidste afgørende ord i de enkelte asylsager, underforstået at det har Udlændingestyrelsen ikke indflydelse på, så er det bluf.

Netop fordi, Flygtningenævnet i deres afgørelser ofte lægger endog stor vægt på fact-finding-rapporter fra udlændingestyrelsen. Det er formålet med fact-finding-rapporterne: netop at de skal danne grundlag for beslutninger om asyl eller afslag.

 
Udlændingestyrelsens missionærer sendt på fact-finding til Somalia med blinde øje og døve ører

For kun et par år siden blev udlændingestyrelsens fact-finding-missionærer sendt til Somalia. Baggrunden var en dom fra den europæiske menneskerettigheds-domstol juni 2011, som gav somaliere ret til asyl på lige fod med andre, som flygter, fordi de er i fare for overgreb i deres fødeland.

Den Europæiske Menneskerettigheds domstol afgjorde at ingen, absolut ingen, måtte udsendes til Somalia. Dommen faldt juni 2011.

2012, januar drog styrelsens missionærer af sted på fact-finding i et samarbejde med Norge. Selvom Somalia stadig karakteriseres som et af verdens farligste lande at opholde sig i, har missionærerne fra de to lande dog haft svært ved at få øje på farerne. Flygtningenævnet har siden i mange somali-sager lagt udlændingestyrelsens fact-finding-rapport til grund og tilsidesat menneskerettighedsdommen.

 
Udlændingestyrelsens Fact-finding til Somalia brugt til at påvirke Menneskerettighedsdomstolen

Sammen med Norge og Sverige bad Danmark på baggrund af Udlændingestyrelsens fact-finding-rapport menneskerettigheds-domstolen om at genoverveje sin dom vedr. faren i Somalia. På denne baggrund blev dommen ændret. To af de fem dommere kunne dog ikke få øje på så fredelige tilstande i Somalia, at det er blevet forsvarligt for somaliere at vende tilbage.

Eller sagt med andre ord: faren er endnu konstant, og de to dommere bad om at få deres uenighed og bemærkninger til dommen ført til protokols.

Somalia rangerer i den internationale vurdering højest på listen over verdens farligste lande.
 

Ser man over en årrække tegner der sig et vist mønster 

Allerede under forrige SR-regering op til årtusindskiftet havde styrelsen vanskeligheder med at finde facts om tortur i Indien.

Og selvom en indisk mand blev fysisk og psykisk invalideret af tortur efter afslag på asyl i Danmark og udvisning, valgte flygtninge-nævnet at stole mere på Udlændinge-styrelsens fact-finding-missionærer, end den torturerede mand, som det var lykkedes at flygte fra Indien igen. En læge fra Amnesty International havde endda undersøgt manden  og beskrev frygtelige og tydelige følger af tortur på mandens krop og sjæl.

Sagen kom op i medierne, og på den baggrund blev Udlændingestyrelsen sendt på fact-finding-mission til Indien igen, og måtte om ikke andet for en stund erkende, at der foregår tortur over alt i Indien.

En teenagepige med brudt jomfruhinde var ved at blive tvangsudsendt til Iran, skønt den slags straffes hårdt og ugifte iranske piger og kvinder lægeundersøges for samme ved indrejsen. En dreng blev udvist til Iran, og udsat for tortur.
 

Trekants-arrangementet

Man får mistanke om politisk bestillingsarbejde. Det forholder sig nemlig sådan, at når Flygtninge-nævnet træffer afgørelse om afslag på asyl til en person i himmelråbende i fare i sit oprindelsesland, og sagen kommer i medierne, henviser politikere til, at Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, hvorfor politikere ikke kan blande sig.

 
Men Udlændingestyrelsen er ikke et domstolslignende organ

Udlændingestyrelsen et direktorat underlagt Justitsministeriet og dermed Justitsministeren og Justitsministerens politiske initiativer. Udlændingestyrelsen er ikke en uvildig instans, og bør derfor ikke levere rapporter til Flygtninge-nævnet.  Uanset Flygtningenævnet vil sige, at i deres vurderinger  indgår også mange andre rapporter.

Men når flygtningenævnet har så mange rapporter fra menneskerettighedsorganisationer, så er der jo ingen grund til at inddrage rapporter fra udlændingestyrelsens inhabile fact-missionærer.

Udlændingestyrelsen varetager ikke Menneskerettigheder, men de danske statsmagters interesser. Disses interesser ses ofte at være i modsætning til menneskerettigheder, ikke kun på asylområdet.

 
En uhyggelig arbejdspladskultur

Går du til et af de orienteringsmøder Udlændingestyrelsen jævnligt afholder for interesserede i asylforvaltning, vil du høre at Udlændingestyrelsen ikke taler om torturtruede – men “asyltruede“. Det er retorikken.

Og retorikken udspringer af en måde at se menneskene på. Og med det syn på mennesker, der forsøger at flygte fra tortur og livsfare, så er det måske ikke så mærkeligt at rapporterne bliver der efter. Man vil bare skåne de torturtruede mod asyl, og det ses ikke kun på rapporten om Eritrea

Originalartikel hos Mit asyl

Udlændingestyrelsen skandalerapporter

Netavisen 7. december 2014