Penge, løgne og soldater: Dansk imperialisme i Burkina Faso og Vestafrika

Den danske regering er en yderst aktiv deltager i udplyndringen af Afrika. I Burkino Faso er danske imperialistiske interesser blevet sikret gennem økonomisk bistand til bl.a. A P Møller Mærsk og diktaturregeringen er blevet støttet gennem militær hjælp og rådgivning fra både Danmark og EU


Ud med Blaise! Folkeopstand i Burkina Faso

Den danske regering lyver og skjuler sit sande engagement og medansvar for den neokoloniale udvikling og diktaturnes udplyndring af Vestafrika og Burkina Faso.

Befolkningen kæmper for brød og frihed, men dansk imperialismen med AP Møller – Mærsk i spidsen og dens stat ser nøden som en profitabel forretning, og enorme summer står på spil for dem. Afrika er det nye vækstmarked, med verdens yngste befolkning. Vestafrika og Burkina Faso er et af de områder i Afrika der har de højeste vækstrater og dansk erhvervsliv og monopoler vil have deres bid af kagen.

Milliarder af såkaldte bistands- og udviklingskroner går gennem et edderkoppespind af offentlige fonde til at sikre, at der bliver profit og overskud. Økonomisk vækst skal ”redde” Afrikas arbejdsløse og fattige, ligesom den skal ”redde” de fattige og arbejdsløse herhjemme. Det er et af Danmarks såkaldt strategiske indsatsområder.

Ligesom tidligere regeringer har Thorning-regeringen haft et tæt samarbejde med den nu væltede diktator Blaise Compaoré. Gennem flere årtier er der postet enorme summer i at holde det korrupte regime ved magten. En støtte der fortsætter til den nye militærregering. Ikke bare økonomisk i bytte for en plads ved bordet til dansk imperialisme, men også som støtte til at opbygge et egentlig statsapparat, til at sikre nyliberal erhvervs-, handels-og ejendomslovgivning og et dertil hørende retsvæsen, til at sikre en politistyrke og militær uddannelse.

Før Compaoré blev tvunget væk af folkeopstanden i oktober 2014 lød det sådan her i Udenrigsudvalgets Landepolitik for Burkina Faso 2013-16:

Danmark – Burkina Faso landepolitikken tager afsæt i den dynamiske, lokale kontekst i Burkina Faso og anvender en række indbyrdes forbundne redskaber, nemlig: politikdialog, diplomati, udviklingssamarbejde og handels- og erhvervsinstrumenter 1).

Den største fare for den dynamiske udvikling ridses op i udenrigsudvalget som værende befolkningens mistillid til demokrati (som ikke findes), den voksende fattigdom, klasseforskelle og arbejdsløshed, der kan true landets sikkerhed, hvis befolkningen påvirkes til radikalisering og vold mod den voldelige og blodige undertrykkelse.

Det fremgår med al tydelighed, at det imperialist magterne – inklusive Danmark – frygter allermest er hverken religiøse fundamentalister, terrorister, pirater, narkobander eller andre af deres egne opfindelser – det er den revolutionære situation, hvor folket ikke længere vil lade sig regere, og magthavere ikke længere kan regere. Som da folkeopstanden jog diktatoren på porten for nogle uger siden.

Den danske regering har for længst valgt side – imod folkeopstanden og imod befolkningen. Dens økonomiske og militære interesser og underlægning under EU får den til at slås for at opretholde et nyt neokolonialt regime af samme lakaj karakter som det forrige.

Den danske arbejderklasse og progressive må stå sammen og støtte folkeopstanden i Burkina Faso i international solidaritet på et klart anti-imperialistisk grundlag. Mod dansk, EU -, USA – og al anden imperialistisk indblanding og udbytning.

Løgn og selvros

Regeringen forsøger at lade som om den vil støtte et ”!stakkels dynamisk, men fattigt tilbagestående land” med bl.a, undervisning i demokrati og menneskerettigheder, uddanne og oprette små hyggelige nærpoliti-stationer (som i Tingbjerg) mod korruption og bander, udrydde fattigdommen, sulten og børnedødelighed bl.a. gennem at lære kvinderne at klare sig selv.

Sandheden er en helt anden. Danmark har været tilstede i Burkina Faso i siden 1973 ”med fokus på vand, energi og god regeringsførelse” og siden 1993 været i formelt og officielt partnerskab.

Hvilket vil sige under hele diktator Blaise Comparés 27 års regime, hvor fattigdommen bare er vokset og folkets elendige levevilkår er blevet forværret. Sandheden er, at dansk tilstedeværelse ikke sker for at støtte folket i Burkina Faso’s interesser.

Den nye danske imperialistiske kolonipolitik – udformet efter EU’s beslutninger – kaldes ”samtænkt stabiliserings-indsats” og blev fremlagt i 2013 af S-SF-R regeringen som Danmarks udenrigspolitik 2).

Vestafrika og Burkina Faso er et af de såkaldte brændpunkter, som den danske økonomiske, sikkerhedspolitiske og militære indsats især retter sig imod 2).

Det betyder, at humanitær hjælp og udviklingsbistand bruges direkte til at tjene danske og EU-monopolers interesserer i de neokoloniale lande. ”Stabilisering” betyder kontrol og magt. Udviklingsbistand betyder private firmaer og monopolers ret til at udnytte befolkninger og råstoffer.


Mærsk

AP Møller – Mærsk tjener 143 millioner kr. om dagen og forventer et overskud på 26 milliarder og 330 millioner kr. i 2014. Deres bedste forretning er APM terminal i Vestafrika. Her bygger Mærsk store nye havneanlæg for mangeårig eneret på containertransporten af Afrikas råvarer til Kina, USA og EU og på forbrugsvarer den anden vej tilbage. Der er lige investeret 3,4 mia.kr. i en ny megastor havneterminal i Elfenbenskysten.

Mærsk er desuden involveret i opbygningen af infrastrukturen med anlæg af veje og jernbaner, så den neokoloniale udplyndring af råstoffer og rigdomme kan nå frem til deres havneanlæg. Firmaer som FL.Schmidt står for cementlinjerne.

Den statslige fond ”Investeringsfonden for Udviklingslande” (IFU) har – for bare at nævne een – i samarbejde med bl.a. A P Møller Mærsk investeret 8 mia. kr. i bl.a. infrastruktur projekter i Vestafrika. Ligesom en del af den årlige direkte udviklingsbistand på 275 millioner til Burkina Faso går til det formål 3).

Det er skattefinansieret kontanthjælp til Mærsk koncernen.


Vand og sygdom er en god miljø- og bistandsforretning

Den folkelige opstand i Burkina Faso kræver adgang til rent drikkevand og elektricitet til befolkningen.

Grøn energi er et af de officielle danske kodeord. Firmaer som Vestas og Dong har naturligvis adgang til statsmidler og pensionsmidler fra Klimainvesteringsfonden.

PKA pensionskasse og Pædagogernes Pensionskasse (PKU) har bl.a. været med til at udbetale et milliardbeløb til over 80 projekter i Vestafrika 4).

Grundfos leverer i samarbejde med Siemens soldrevne vandpumper, som den enkelte familie kan få rent vand med. Men ikke mere humanitært end at pumperne er forsynet med et mobilbaseret betalingssystem for hver dråbe, specielt udviklet til et land, der ikke har registrering og betalingssystem blandt almindelige mennesker. Ingen penge ingen vand 5).

Med et privatiseret sundhedsvæsen, der er brudt sammen efter nyliberale reformer, dikteret af Verdensbanken og IMF, er der brug for dansk humanitær bistand.

Novo Nordisk satser ikke mindst på Vestafrika og Burkina Faso, som det for øjeblikket hurtigst voksende vækstmarked for diabetesramte i verden. Udviklingsbistand financierer behandlingscentret for de potentielle kunder til insulin, der i første omgang sælges til en lavere pris end i Danmark. Naturligvis mod gode aftaler med landenes regeringer om lempelig afprøvning af medicin på de fattige.

Den folkelige opstand krævede stop for fødevareprisernes himmelflugt – mad og brød.

Mangel på vand, energi, jord og arbejdsløshed gør det til et kunststykke hver eneste dag for millioner at overleve. EU’s landbrugspolitik har længe hindret en selvstændig udvikling af landbruget i regionen – blandt andet gennem at oversvømme markedet med billig tørmælk fra EU, så de lokale kvægbønder må give op.

Fødevarer og landbrugsprodukter er et af statens strategiske investeringsområder i Burkina Faso. Det tidligere dansk ejede Fan Milk med 200 millioner kunder i Vestafrika blev sidste år solgt med kæmpe fortjeneste til en international investeringsfond i Dubai efter års offentlig støtte.


Ingen offentlig demokratisk kontrol

Bag alle milliarderne ligger et gigantisk svindelnummer fra skiftende danske regeringer, inklusive den siddende SR.

Der er hverken gennemsigtighed eller offentlig demokratisk kontrol med hvor summerne forsvinder hen. Den sammentænkte indsats betyder, at pengene bliver delt op fra mange offentlige fonde og ministerier og ikke optræder på finansloven som det de egentlig er.

Staten er her ikke bare håndlanger for dansk og EU imperialisme, den er en direkte del af denne og tjener mange penge i afkast på deres risikovillige aktieinvesteringer i danske firmaers fremfærd i Burkina Faso og Vestafrika.


Tæt militært og sikkerhedspolitisk samarbejde

I løbet af 2013 blev den danske militære indsats væsentlig optrappet i Vestafrika og den militære støtte til den fransk ledte interventionskrig i nabolandet Mali er fortsat ind i 2014 med flere krigstransportfly og mere personel, nu kaldet FNs Integrerede Stabiliseringsmission i Mali (MINUSMA ).

Der er tale om samlede EU-styrker under FN flag på over 20.000 mand. Ikke mindst franske.

I 2013 besluttede den danske regering at indgå et tæt samarbejde med Burkina Faso’s diktator Compaoré om ” hvordan man bedre inddrager lokalsamfund i arbejdet med at forebygge og bekæmpe ekstremisme”.

Det sker i regi af Global Counterterrorism Forum (GCTF), et amerikansk-tyrkisk initiativ, hvor Danmark sammen med Burkina Faso skal være med til at gennemfører EU’s strategier og det danske Sahel-program for regionen.

Samtidig var Danmark sammen med Burkina Faso i april 2013 værter ved en konference i Burkina Faso om imødegåelse af voldelig ekstremisme i Vestafrika med 140 deltagere fra regionen inkl. regeringer, civilsamfund og internationale organisationer.

Dansk militær og politi indgår desuden også aktivt i Burkina Faso med ‘hjælp’ til uddannelse, træning, udrustning af militære og paramilitære sikkerhedsstyrker og soldater for at sikre landets stabilitet, og forhindre folket ikke overtager magten.

At beskyttelsen af danske firmaers profitinteresser i Burkina Faso koster store udgifter til militær er der ingen tvivl om, heller ikke hvor pengene bliver taget.

’Kampen mod korruption’ strækker sig ikke til at gælde EU’s kommissionsformand Juncker, der har sat de store monopoler og firmaers 0-krone skattebetaling i system.

Her er den danske regering tavs som en østers.

Solidaritet med folkeopstanden i Burkina Faso og deres retfærdige kamp for deres krav betyder også, at den danske antikrigs bevægelse må stille krav om øjeblikkelig tilbagetrækning af dansk militær i Mali og dansk militær deltagelse – operativ eller finansiel – i Vestafrika.

1) Udenrigsudvalget 2012-2013, URU Alm. Del, Bilag 149, Danmark – Burkina Faso: Landepolitik 2013 – 2016

2) Dokumentet: Danmarks samtænkte stabiliserings indsats i verdens brændpunkter, Udenrigsministeriet

3) Kilde: IFU: Investeringsteams Vestafrika

4) Kilde: Klimainvesteringsfonden

5) Kilde: Udenrigsministeriet: Udvikling juni/juli 2012 og Nordic Folkecenter for Renewable Energy

Med det nye Sahel-program udbetaler regeringen 125 millioner kroner over 5 år til en række indsatsområder, hvor formålet angiveligt skulle være at bekæmpe de grundlæggende årsager til ustabiliteten.”

Ved fremlæggelsen i september 2013 udtalte daværende Udviklingsminister Christian Friis Bach ( R ):

”Sahel-programmet supplerer Danmarks langsigtede udviklingsmæssige samarbejde og humanitære indsats i regionen. Programmet fokuserer på dialog og forsoning, sikkerhedssektor-indsatser og indsatser mod ekstremisme, radikalisering og organiseret kriminalitet.

Læs også

Afrika går svanger med demokratiske, anti-imperialistiske, antireaktionære og anti-bureaukratiske revolutioner
Netavisen 1. december 2014

Udtalelse om den folkelige opstand i Øvre Volta, kendt som Burkina Faso
Netavisen 30. november 2014

”Samtænkt stabiliseringsindsats”: Danmark giver 10 millioner i støtte til militær indsats i CAR
Netavisen 24. februar 2014

Danmark i EU’s militære opbygning og krige
Stop Terrorkrigen
Dorte Grenaas indlæg på Fredsfestival Århus 2013

Svar til udviklingsminister Christian Friis Bach: Afrika vil aldrig acceptere genkolonialisering
Netavisen 19. august 2013

Dansk imperialisme i Afrika: Verdensbanken og Handelsministeriet har en plan
Netavisen 12. juli 2013

Netavisen 3. december