Nyliberal gymnasiereform: Flere unge skrottes

Der er stærk uro i alle dele af uddannelsessystemet. Univesitetsstuderende der kræver ’Et andet universitet’ har blokeret i Århus og København i protest. Politi er sat ind. Men Thorning-regeringen fortsætter ufortrødent det nyliberale felttog mod uddannelserne – nu med udspil til en ny gymnasiereform

Den 28. november blokerede studenterbevægelsen Et andet universitet Kvalitetsudvalgets konference på Professionshøjskolen Metropol i København

Thorning-regeringen fortsætter de nyliberale reformer af uddannelsessystemet, som rammer undervisere og børn og unge hårdt  i form af en mere presset dagligdag og forringet kvalitet i undervisningen.

Ved lanceríngen af den seneste reform efter folkeskole- og erhvervsskolereformerne erklærede Thorning igen, at den nuværende generation af unge skulle blive ’den bedst uddannede generation nogensinde’.

Hvad hun undlod at fortælle om virkningerne af refomerne samlet er, at omkring 20 pct af en ungdomsårgang overhovedet ingen uddannelse vil få, men bliver kasseret til en tilværelse som underbetalt arbejdskraft og løntrykkere, på overførselsindkomst eller helt uden for det såkaldte sociale sikkerhedsnet, der i forvejen er stormasket. Det er EU-politik i forhold til de unge:

Forslaget om adgangsbegrænsning i forhold til karakterer er bare et symptom på den reaktionære retning i reformen. Blå blok kræver endnu skrappere adgangskrav – tilbage mod gymnasierne som en eliteskole.

Men i dag er der ingen alternativer til uddannelse: Det er ikke muligt for helt unge at få en faglig uddannelse eller en læreplads – som i øvrigt også kræver stadig større skolekundskaber.

Og regeringen og blå blok er endnu ikke kommet med noget svar på, hvad der skal ske med den femtedel af unge, de kasserer. Det er en reform som vil cementere den stadig voksende sociale skævhed i uddannelserne.
Blandt overskrifterne i den ny gymnasiereform er: Karakterkrav på 2 – Indskrænkning af studieretninger –  Mindre tværfaglighed (og mere kernefaglighed) –  Kortere/afskaffelse af grundforløbet –   Nye eksamensformer og afskaffelse af læseferier –   Mere virkelighedsnær, anvendelsesorienteret undervisning

Nogle af de positive overskrifter dækker over mere grumsede hensigter.

Det nuværende gymnasium er resultat af et ’bredt forlig’ fra 2005, som ikke fungerer.

DGS’ forkvinde Mathilde Vinther siger:

– På mange områder har reformen fra 2005 spillet fallit. Vi kan se på tallene, at det er blevet sværere at være en såkaldt mønsterbryder i gymnasiet. Herudover har implementeringen af det tværfaglige projektfag Almen Studieforberedelse været enormt fejlbehæftet og i sig selv bidraget til et for akademisk fokus.

Gymnasieelevernes organisation har derfor spillet ud med deres eget forslag. Det hedder her

– Vi vil arbejde for et gymnasium, der har tid til faglig fordybelse, tværfagligt samarbejde og anvendelsesorienteret læring. Vi vil have et opgør med det nuværende karaktersystem, der modvirker den faglige motivation hos den enkelte elev, og så vil vi have en nytænkning af eksamensformerne, så det ikke er den eksamensrettede indlæring, der er i fokus – men derimod processen hen mod eksamen, der har den største betydning.

Se
Elevernes reform

Reformen skal nu forhandles mellem rød og blå blok, og der ’forudses vanskelige forhandlinger i et valgår’.

DGS vil gerne med i forhandlingerne og lægger ikke op til at mobilisere eleverne i gymnasier og folkeskoler til protest. Initiativerne må tilsyneladende tages ude på gymnasierne og uddannelsesstederne.

Gymnasielærerne,  som også blev hårdt ramt af tilsvarende ændringer af arbejdstiden, som folkeskolelærerne blev lockoutet for.  De mener der er ’gode intentioner’ i regeringens udspil, men GLs formand Annette Nordstrøm Hansen kritiserer de barske krav til eleverne- f.eks. kravet til matermatikkundskaber:

– At kræve matematik B for stort set alle elever og studieretninger med mindst to fag på A-niveau på stx er at skyde over målet: Her virker det som om, regeringen udelukkende har blik for, at gymnasieuddannelserne skal kvalificere til studier på universiteterne. Det er ikke tilfældet. De korte- og mellemlange uddannelser spiller en ligeså afgørende rolle som videregående uddannelser efter studentereksamen. Derfor er det overkill, at 7 ud af 12 studieretninger på stx indeholder matematik på A-niveau.

GLs formand siger videre:

– Det er svært at se, hvordan regeringen vil gøre plads i elevernes skemaer til de mange ekstra timer. Vi skal passe på ikke at overbelaste eleverne, for så bliver der ikke plads til faglig fordybelse

Se
Gode intentioner i regeringens gymnasieudspil

Det er en ny nitte en serie af dårlige og usammenhængende reformer, der lover meget og ikke holder. De gennemføres efter EU’s anvisninger og til gavn for ’erhvervslivet’.

Selvstændige og progressive elementer i undervisningssystemet klemmes hele tiden ud. Der er al mulig grund til at gå til kamp også mod regeringens gymasiereformudspil.

Se også

Pressemeddelelser om blokaderne fra Et andet universitet

Netavisen 2. december 2014