En anden fremtid på dagsordenen

Leder Kommunistisk Politik 12, 2014

Ved årsskiftet tager vi fat på anden halvdel af et årti præget af krig og krise, af stærk social polarisering, voksende uro og skærpede klassekampe. Igen og igen viser det kapitalistiske og imperialistiske system, at det ikke har noget at tilbyde.



Det giver ikke ungdommen løfter om en bedre fremtid – eller en fremtid overhovedet. Det tynger et stadig større antal af klodens indbyggere ned i desperat og ydmygende fattigdom. Ingenting er sikret under kapitalismen.

Hvis man troede, at ’velfærdssamfundet’ ville sikre én i alderdommen, eller ’det sociale sikkerhedsnet’ vil tage sig af de svageste, hårdest udsatte og mest ramte, kan man godt tro om igen.
Kapitalismen og imperialismen er et råddent system. Og et system i krise – over hele verden.

De borgerlige medier mørklægger de omfattende klassekampe, som finder sted i alle regioner af verden. Pludselig eksploderer kampene, i de seneste måneder som f.eks. i Burkina Faso og Haiti.
Folkene sætter en anden fremtid på dagsordenen: revolutionen og socialismen.

Flere og flere erkender, at masseprotester og harme ikke er nok.

For at den ny fremtid kan skabes, må der bygges stærke kommunistiske partier, som er det historisk udviklede redskab til at lede kampen for det nye samfund. De er nøglen til fremtiden, og derfor er marxismen-leninismen og kommunismen så forhadt af den dødsdømte kapitalisme og dens repræsentanter, der sidder på magten i dag og frygter at miste den.

De har altid haft antikommunisme og ødelæggelse af arbejderklassens partier på programmet, og de viger ikke tilbage for noget for at slå dem ned. Derfor genoplives også den mest reaktionære ondskab, fascismen og den ekstreme højrefløj, i disse år.

De marxistisk-leninistiske partier og den marxistisk-leninistiske verdensbevægelse er på vej frem. Dens organisation – Den Internationale Konference af Marxistisk Leninistiske Partier og Organisationer – har fejret 20-året for sin dannelse i en situation med intern vækst, med stadig større indflydelse i klassekampen i de enkelte lande og på verdensplan.

Men der mangler fortsat stærke organisationer og partier i de fleste lande, og i mange er organisationerne stadig små og begrænsede i deres virksomhed.

Det er også en kamp med og mod tiden, der kan afgøre klassekampens skæbne i det ene eller andet land.

Hvor mange kan blive ved med at tro på den fremtid, de kapitalistiske og imperialistiske politikere – i Danmark og alle andre steder – forkynder, når de måler den med realiteterne og de faktiske tendenser?

Det går baglæns, tingene bliver værre, samfundene knirker og hænger dårligere og dårligere sammen.

’Velfærdsstaten’ er brudt sammen og afløst af den iskolde ’konkurrencestat’, der tilpasses monopolernes og storkapitalens og ikke folkets behov.

Der er fuld gang i valgkampen i Danmark. Venstre med deres blå blok – som med Lars Løkkes ord vil have ’lønninger som i Tyskland og skatter som i Sverige’ og i øvrigt vil ’have sulten tilbage’ – håber på at genvinde regeringsmagten ved endnu en gang at gøre det til et valg om fremmede, om muslimer og terror og lov og orden.

Men blå og ‘rød’ blok er direkte ansvarlige for både flygtningestrømme og islamistisk ekstremisme. Krigene mod Saddam Hussein i Irak og Moammar Gaddafi i Libyen førte til indsættelse af islamistiske regimer og til skabelsen af et monstrum som Islamisk Stat.

Danmark bomber igen i Irak og vil tilbage militært i Afghanistan. Det er to nye krige på bare ét år, 2014.

Folketings-blokkene står sammen om integration i EU, om tilslutning til ’bankunionen’ og om fjernelse af retsundtagelsen.

Og de står sammen med EU og USA, ikke bare om imperialismens militære offensiv, men også dens politiske og økonomiske.

De to blokke skærper retorikken og afgrænser sig fra hinanden for at vinde eller bevare regeringsmagten. Og det kan gentages igen og igen, uden at blive mindre sandt, at de fører samme politik på alle grundlæggende spørgsmål, og det gør ikke den store forskel, hvem er er statsminister for hvilken koalition.

Valget – også i 2015 – består i at opbygge et folkeligt og revolutionært alternativ til de to fallitblokke, herunder i at opbygge et stærkt marxistisk-leninistisk kommunistisk parti, et stærkere APK!


Redaktionen 7. december 2014

Netavisen 12. december 2014