Den tyrkiske regering fremmer feudal vold mod kvinder

Kvindernes kamp i Tyrkiet


Volden og ikke mindst planlagte mord på kvinder i Tyrkiet er steget kraftigt under den nuværende reaktionære regering. Det fastslår Gôkeicek Ayata fra Center for Menneskerettigheder i det tyrkiske dagblad Evrensel.

Tyrkiet: Rigtige kvinder ler ikke (offentligt)

I anledning af marikeringen i Tyrkiet af den internationale dag mod vold mod kvinder den 25.november bringes her en sammenfatning af avisen Evrensels interview med Gökcicek Ayata, ansat ved Center for overholdelse af Menneskerettigheder ved Bilgi Univisersitetet i Istanbul.

Tyrkiet er et land med en lang og blodig historie. De fleste mennesker vil i denne sammenhæng lede tankerne hen på folkemord, tortur, politisk forfølgelse, politivold, militærkup og andre grusomheder. Disse mørke sider af Tyrkiets historie er velkendte og bliver dagligt beskrevet i presse og anden litteratur. En helt anden, men knap så veldokumenteret side af Tyrkiets historie er volden mod kvinder og vold med døden til følge.

Denne vold mod kvinder bliver i de fleste tilfælde udøvet kvindens ægtefælle, kæreste eller et mandligt medlem af familien. Vold og mord begået af ukendte mænd sker primært når overfaldet har en seksuel karakter.

Vold og mord mod kvinder har i mange år været kendt Tyrkiet. Men siden 2001 hvor det islamistiske konservative parti AKP har der været en støt stigning i antallet af overfald, og karakteren af overfald synes at være mere rå og brutal. Således havde man i 2013 rapporteret om 237 mord mod kvinder, og i 2014 er der i de første 10 måneder blevet dræbt 240 kvinder.

I takt med at vold og drab mod kvinder er blevet dagligdag i Tyrkiet under AKP regeringens styre, er der opstået et modsvar fra kvindernes og fagorganisationernes side i form af protester.  Den 25. november hvor det er international markeringsdag mod kvindevold og kvindeundertrykkelse er kvinder fra Tyrkiet gået på gaden i større byer som Istanbul, Adana, Diyarbakir. Også i byen Suruc hvor kvinderne samtidig fordømmer Islamisk stats umenneskelige overgreb mod kvinder i de kurdiske områder.

Kvinderne og fagorganisationerne kræver at den tyrkisk regering sætter ind med handling overfor kvindevolden, og ikke bare ser passivt til, som de hidtil har gjort.

AKP-regeringen nedtoner volden mod kvinder

I perioden fra 2007-2009 kom der en kraftig stigning i antallet dræbte kvinder. Parlamentets center for Menneskerettigheder har ikke bare rapporteret en stigning i antal af sager, men også en stigning i antal af planlagte mord.

Kvinderne er ikke længere kun udsat for vold under et dagligt skænderi med eksempelvis ægtefælle, men volden og mordene bliver forinden planlagt. Der er således ikke tvivl om, at antallet af tilfælde med vold og mord mod kvinder er steget, men problemet har i stigende omfang været, at regeringen har forsøgt at tale udenom og nedtone selve problemstillingen.

Præsidenten Recep Tayyip Erdogan udtalte under sin tid som premierminister, at ”kvinder og mænd er ikke ligeværdig. Dette strider mod skabelsen”. En sådan udmelding fra premierministerens side har medført, at mændene har kunnet begå vold mod kvinderne uden at frygte for konsekvenserne.

Denne udtalelse er af mange kvinder blevet opfattet som direkte nedværdigende og provokerende, hvilket har øget harmen med Præsident Recep Tayyip Erdogan og hans øvrige ministre.

Familie- og socialminister Aysenur Islams svar på spørgsmålet om hvorvidt der er en stigning i vold mod kvinder har været følgende: ”Enhver kan begå fejl, endda en forbrydelse, men ingen forbrydelse må straffes med døden”.

Denne udtalelse har ligeledes sendt chokbølger igennem Tyrkiet og især blandt kvinderne.

AKP-regeringen nævner på intet tidspunkt med et ord at de ansvarlige mænd skal stilles for en domstol, eller at det er på tide med en holdningsændring i landet.

Tværtimod tillægger regeringen med sine udtalelser kvinderne selv et ansvar for, at hun er blevet udsat for vold.

Med andre ord siger ministeren, at det er rimeligt med afstraffelse af en kvinde så længe man bare ikke slår hende ihjel.

Vicepremierminister Bülent Arinc udtalte tidligere på året, at kvinder skal bevare familiens ære, og at det er ikke velset, at kvinder griner offentligt.

AKP-regeringen forsøger med sådanne udtalelser at opdrage på kvinderne, mens den åbenlyst fratager kvinderne en række tidligere sikrede rettigheder. 

Registrering af vold mangelfuld

Det er svært for offentligheden at få et overblik over, hvor mange kvinder der bliver udsat for vold og hvilken karakter volden har. Eller over hvor mange der bliver udsat for fysisk eller psykisk vold.

Regeringen og de ansvarlige ministre undlader at fordybe sig i problemet, og udviser en direkte manglende interesse for problemet.  Selvom Tyrkiet via FN har forpligtet sig til at beskrive og forebygge vold mod kvinder. 

Gökcicek Ayata mener, at denne manglende interesse for den åbenlyse rå vold mod kvinder er et bevidst politisk valg fra AKP-regeringens side, og ikke at problemet er uoverkommeligt at løse.

Gökcicek Ayata understreger, at det er nødvendigt at kende til, hvilke grupper i samfundet det er, der udøver vold mod kvinderne. Hvilke sociale lag der er tale om, og hvilke forhindringer kvinderne møder i deres kamp.

Problemet er så omfattende, at man efterlyser en tilbundsgående undersøgelse af problemet fra de øverste instanser i landet.  

De eksisterende kvindehjem i Tyrkiet er yderst mangelfulde. I forhold landets størrelse har de slet ikke den kapacitet og det personale, som skal til for at kunne bære deres opgave.

Problemet er i stort omfang, at kvinderne er magtesløse, og de får ikke den hjælp de har brug for. Kvinderne har ikke kun brug for fysisk beskyttelse. Der skal også være kommunale instanser, som tager sig af børnene og økonomien.

Disse faktorer og mange andre er med til, at mange kvinder accepterer volden, da det er næsten umuligt at finde en flugtvej.

Konservative holdninger dominerer

Man skulle tro at kvindeundertrykkelsen udelukkende sker fra mændenes side. Men kvindekampen møder også modstand fra kvinder som er præget af en konservativ tankegang og som ønsker, at kvinder skal være underlagt manden, og som vil bevare det traditionelle halvfeudale familiemønster.

Familie -og socialministeren er en kvinde, men det har ikke medført en fremgang for kvinderne i Tyrkiet. Tværtimod.

25. november 2014