De tyske togførere strejker mod EU-privatiseringer

Tyske togførere har strejket i flere omgange i løbet af oktober, men da deres krav er blevet afvist er de nu atter gået i strejke. Togførerne strejker for højere løn, lavere arbejdstid og større sikkerhed.
Deutsche Bahn kalder strejken for ‘ren chikane’ og den tyske transportminister kommer med trusler mod strejkeretten. Der er al mulig grund til at vise solidaritet med de strejkende.

Bagved ligger EU’s privatiseringer og aktuelt ‘EU’s 4. jernbanepakke’, hvis mål er at give passagertransporten helt fri i EU og lægge løn, arbejdsforhold og sikkerhed ind under Det Europæiske Jernbaneagentur.

EU besluttede allerede i 1986 at liberalisere transportsektoren og herunder jernbanerne som et led i det indre marked. I 1991 fastlagde et EU-direktiv, at jernbanerne skulle opdeles i to afdelinger. Den ene del skulle forvalte skinnenettet og den anden skulle stå for selve jernbanedriften.

I Danmark blev Banestyrelsen (senere Banedanmark) skilt ud fra DSB i 1997. I 1999 blev der åbnet for fri konkurrence og Arriva vandt licitation over strækninger i Midt- og Vestjylland.

Samme udvikling er foregået i alle EU-lande. I Storbrittanien kom hele togtransporten på private hænder og førte til en stor skandale, hvor et tog på grund af manglende vedligeholdelse i 2000 blev afsporet med en katastrofe til følge. Det britiske jernbanetilsyn kom efter ulykken frem til at privatiseringen var skyld i ulykken.

Sverige er et af de lande der er gået i front mht privatiseringen. Det har medført en række problemer.

Den norske historiker og journalist Ida Søraunet Wangberg skriver i pjecen ‘Afsporingen’, hvor hun gennemgår udviklingen i de forskellige lande i Europa:

– Togbillettene i Sverige gjelder kun for hvert enkeltselskap, så om et tog er forsinket er det ikke mulig å bruke billetten på et annet tog som tilhører et annet selskap. Og siden selskapene konkurrerer om å gi lavest mulig pris på anbudene de legger inn, sparer de penger der de kan, som for eksempel på toalettømming. På strekningen mellom Helsingør og Gøteborg tømmes for eksempel ikke toalettene, til tross for at de ikke er dimensjonert for den type strekning, for å spare penger.

I tillegg har konkurranseutsettingen ført til økt billettpris og nedlegging av ulønnsomme ruter.

70 % af svenskerne ønsker ifølge en undersøgelse i juni 2014 jernbanerne tilbage til det offentlige.

EU’s fjerde jernbanepakke, der blev vedtaget skal fjerne ‘de sidste barrierer’ for det helt fri marked.

Væk med de sidste barrierer for privatisering af togdriften

Mens godstransporten allerede er givet fri i EU vil den 4. pakke lægge også passagertransporten ud til fri konkurrence. Det er kun sket frivilligt i få lande indtil nu, bl.a. i Sverige.

Autorisationen og sikkerhedsregler fjernes fra ejerne af jerbanenetværket (landene) til Det europæiske jernbaneagentur. Der skal ske en harmonisering af tekniske standarter, sikkerhedsregler mm. Hvad der vil være ensbetydende med forringelser og ingen demokratisk indflydelse på reglerne i det enkelte land.

Det drejer sig ikke mindst om at harmonisere lønninger og arbejdsforhold til et lavere niveau.

Der ligger også en angreb på strejkeretten i form af en plan for strejkebryderi i togpakke 4. EU vil sikre ‘et minimumsniveau for driften’ i tilfælde af strejke.

Togførerne strejker for bedre løn og kortere arbejdstid

De tyske togføreres strejke gik i gang natten til torsdag og er varslet til at vare frem til mandag morgen klokken fire. Den gælder både fjern- og regionaltog samt S-togtrafikken.

Strejken er overenskomstmæssig, men Deutsche Bahn går nu til arbejdsretten for at få den stoppet. Samtidig iværksætter Deutsche Bahn ‘nødkøreplaner’ for omkring en tredjedel af togdriften, dvs strejkebryderi.

Den konservative transportminister, Alexander Dobrindt kommer med en slet skjult trussel mod de strejkende togførere idet han udtaler, at tyskernes forståelse for deres krav efterhånden kan ligge på et meget lille sted.

Strejkeretten er elementær, men parterne bør bruge denne hævdvundne ret med meget stor omhu, udtaler han til avisen Bild.

Arbeit Zukunft i Tyskland skriver, at da stemningen skulle vindes for et ja til EU’s udlicitering af togtrafikken blev der ikke sparet på plusordene. Privatiseringen skulle betyde nye arbejdspladser, lavere billetpriser og bedre service.

Men realiteterne i Tyskland viste sig at være massefyringer, lavere løn og meget lange arbejdsdage, hvad der har medført ulykker pga træthed og som det også er tilfældet for piloter, tvinger man pensionsalderen i vejret.

De ikke profitable banestrækninger er blevet nedlagt, med dårligere service til følge. Skinner, tunneler og broer er i en misserabel tilstand pga manglende vedligeholdelse. Forsinkelser er mere reglen end undtagelsen. Ventilation mangler og toiletter nedlægges.

Efter EU’s plan skal togdriften være fuldstændig liberaliseret i 2019.

Togførernes krav er:

5% lønstigning

Arbejdstiden sat 2 timer ned til 37 timer

Maksimal køretid tilbage til 8 timer

Maksimalt 50 timers overarbejde om året

Arbeit Zukunfts løbeseddel

Stop hetzen mod de strejkende togførere – Solidaritet!

Læs også

Afviklingsselskabet DSB-Firstclass
Netavisen 9. maj 2011

7. november 2014


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne