Burkina Faso: Folkelig opstand og militær magtovertagelse

Diktatoren gennem 27 år Blaise Campaore er fordrevet og stukket af efter en folkelig opstand De dramatiske begivenheder i Burkina Faso minder om optakten til ‘det arabiske forår’ i Tunesien i 2011 


Demonstranter foran det brændende parlament i Ouagadougou den 29. oktober

I løbet af et døgn torsdag-fredag havde Burkina Faso tre ledere. Efter massive folkelige protester med op til 30 dræbte ved sammenstød med militæret stak præsidenten og diktatoren gennem 27 år Blaise Campaore af til Elfenbenskysten og to militære ledere gjorde efterfølgende krav på at stå i spidsen for en overangsregering.

Campaore stak af i en kortege af 30 luksusbiler, utvivlsomt rigt lastede med værdier stjålne fra det ludfattige folk i Burkina efter store masseprotester og et stormløb på parlamentet, der blev udløst af Campaores forsøg på at ændre lovgivningen, så han kunne sikre sig endnu en præsidentperiode, når den nuværende udløb næste år.

De i første omgang fredelige demonstrationer eksploderede efter protesterende blev dræbt. Parlamentet i hovedstaden Ouagadougou blev stormer og delvist nedbrændt den 29. oktober. Derefter fik folkemængden gik mod præsidentpaladset, men blev stoppet af nationalgardisternes advarselsskud. Det nationale TV blev stormet, lufthavnen lukket og Campaores familieklans ejendomme brændt og plyndret.

Campaore erklærede undtagelsestilstand og opløste regeringen, men måtte opgive og flygte efter kort tid.

Mange soldater tilsluttede sig protesterne, angiveligt indbefattet den tidligere forsvarsminister general Kouame Lougue.

Se

Burkina Fasos præsident væltet: Se billederne af hvad der skete
Huffington Post (eng)

Burkina Faso blev uafhængigt fra Frankrig i 1960 som Øvre Volta. I 1984 fik det sit nuværende navn –  ’De ranke mænds land’. 60 procent af befolkningen på omking 17 millioner er under 25 og har ikke kendt andet end det korrupte Campoare-regime.

Den nu eksilerede præsident greb magten ved et militærkup i 1987, hvor hans ven og forgænger som præsident Thomas Sankara blev arresteret og myrdet..

Den øverst hærchef udnævnte sig selv som leder af Burkina, da Campaore flygtede, men få timer senere proklamerede chefen for nationalgarden Isaac Zida sig som leder af et overgangsstyre med støtte fra hele hærledelsen. Han vil angiveligt vil gennemføre demokratiske valg, og hyldede opstanden og dens martyrer, mens hand lovede at alle dens forventninger – ikke mindst ungdommmens – ville blive indfriet.

Det amerikanske udenrigsministerium og den gamle kolonimagt Frankrig har opfordret ’alle parter’ til ro og overdragelse af magten til et civilt styre – men uden at fordømme den militære magtovertagelse.

En række oppositionspartier, støttet af Den Afrikanske Union afviser en militærregering og kræver at den politiske magt overdrages til civile.

Der er tydeligvis spændinger i hæren. Dokumentarfilmmanden og socialantropologen Dragos Ouedraogo forklarer det med, at mens en del af officerskorpset var en del af klanen omkring Canpaore er der også en del officerer fra middelklassen, som ramt af  den dybe sociale krise i landet. Burkina Faso ligger tæt på bunden i alle internationale tabeller om økonomisk vækst og menneskerettigheder.

I mange medier er Compaores fald blevet sammenlignet med begivenhederne i Tunesien, der væltede Ben Alis diktatur og antændte det ‘arabiske forår’.

Der tales allerede om  det ’afrikanske’ eller ’sorte forår’.

I mange afrikanske lande eksisterer en tilsvarende situation med langvarige militærregimer  og dyb folkelig utilfredshed.

KPnetTV  lavede i forbindelse med den folkelige opstand i Tunesien i maj 2011 et interview med Dragos Ouedraogo, der fortæller om baggrunden for de nuværende begivenheder og det fattige folks kamp for ordentlige levevilkår, for mad og vand og demokrati – og om inspirationen fra det arbiske forår

Se
Interwiew with Dragoss Oudraogo, Burkinabé filmmaker May 2011
KPnetTV

Det marxistisk-leninistiske kommunistiske parti i Burkina Faso hedder Parti Communiste  Revolutionnaire Voltaique. Det er medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO), som også Arbejderpartiet Kommunisterne.

Det har gennem hele sin eksistens bekæmpet militærregimerne – både Blaise Compaorés og hans forgænger Thomas Sankares kupregeringer. Sankaré bliver nu af medierne fremstillet som noget i retning af en afrikansk Che Guevara, hvad han langt fra var. Han gennemførte et militærkup for at bremse den demokratiske og antiimperialistiske revolution, der var undervejs med PCRV i en hovedrolle.

PCRV er også meget aktiv i dagens revolutionære begivenheder og kæmper for  en ’Moderne Demokratisk Republik’ i Volta/Burkina Faso.

Se PCRVs politiske handlingsprogram her og dets fransksprogede hjemmeside her

Militærets magtovetagelse har ikke bremset de folkelige protester. Fornyede massedemonstrationer forberedes.


Se også

Solidaritetsmanifestation ved Burkina Fasos ambassade i Paris
La Forge (fransk)

Plate forme du collectif contre la confiscation de la démocratie au Burkina Faso


Se endvidere artikel om Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti i anledning af dets 20-års jubilæum i 1998 på engelsk

The PCRV is 20 years old

Netavisen 2. november 2014