Afrika og USA imperialismen: USA i konkurrence med Kina?

Af Abayomi Azikiwe

Det Hvide Hus forsøger at købe sig goodwill i Afrika samtidig med, at det optrapper militarismen og nykolonialismen. Et amerikansk-afrikansk topmøde afholdt fra den 4. til den 8. august skulle angiveligt opbygge samarbejds- og handelsrelationer, men handlede mest om ’sikkerhed’, ‘terrorbekæmpelse og USA’s militære offensiv på kontinentet. Præsident Obama beder afrikanerne om ‘at komme videre og droppe undskyldningerne’, men Afrikas problemer har alle deres rod i vestens kolonialisme – før som nu.

Det første amerikansk-afrikanske topmøde kan ikke overskygge USA’s imperialistiske mål.

Det Hvide Hus forsøger at købe sig goodwill på kontinentet samtidig med at det optrapper militarismen. Et længe ventet topmøde blev afholdt i Det Hvide Hus fra den 4. til den 8. august. En lang række afrikanske statsoverhoveder og ledere fra Den Afrikanske Union (AU) deltog.

Ikke desto mindre var adskillige ledende nationer enten ikke inviteret eller havde valgt ikke at deltage, her iblandt Zimbabwe, Sudan, Eritrea, Chad, Ægypten såvel som Liberia og Sierra Leone. Selvom lederen af delegationen fra AU Dr. Nkosazana Dlamini-Zuma var tilstede på mødet, var det ikke denne kontinentale organisation, som satte betingelserne for deltagelsen.

En tilsvarende situation udspillede sig tidligere på året, da et EU-Afrika topmøde blev afholdt i Belgien. Trods det, at AU forud havde gennemført et møde for at fastlægge, hvordan man ville forholde sig, var det EU, der i slutdokumentet stod for de afgørende konklusioner.

I en offentlig udtalelse under topmødet lagde Dlamini-Zuma op til, at USA ikke var helt bevidst om udviklingen i Afrika. Hun advarede om, at hvis Washington ikke forbandt sig med kontinentet, ville de blive taberne i fremtidens relationer.

AU’s delegationsledelse udtalte, at

”det er til deres fordel at kende til,hvad der sker i Afrika, for møder de ikke op til festen, kan det være festen bliver holdt uden dem. Forretningsfolks viden om Afrika stammer fra medierne og de amerikanske medier er ikke særlig venlige overfor Afrika. De har tilbøjelighed til kun at rapportere, det der bløder og står tydeligst frem ”(Sapa, Aug. 7)

I Zimbabwe i det sydlige Afrika, hvis leder præsident Robert Mugabe ikke var inviteret til topmødet, kritiserede en leder i den regeringsejede avis The Herald præsident Barack Obama for hans fortsatte forsøg på at give Afrika skylden for dets nuværende økonomiske problemer.

Dette var et fremtrædende tema i Obamas tale til parlamentet i Republikken Ghana i 2009 kort efter hans indsættelse, idet han først og fremmest rettede sig mod Zimbabwe og påstod, at problemerne der, hvor USA gennemfører sanktioner, ikke havde rod i arven efter kolonialismen.

Mugabe, som er tiltrædende medlem af Den sydafrikanske komite for udvikling (SADC) er upopulær hos imperialisterne, fordi han gennemførte et radikalt landbrugsreformprogram, der tilbagegiver store dele af det land, der blev stjålet af de britiske kolonialister i det 19. århundrede til de oprindelige folk. Revolutionen i Zimbabwe der blev gennemført i 1960’erne og 1970’erne byggede på tilbagegivelsen af jorden til de oprindelige folk.

Lederen i Herald understregede, at ”præsident Obamas nylige bemærkninger om at Afrika skulle holde op med at fremføre ‘undskyldninger’ for kontinentets stagnation baseret på kolonialismen, ikke alene var uheldige og dårligt modtagne, men også ufølsomme. Jeg er ikke klar over, om Obama bevidst har udviklet selektiv hukommelsestab, for ikke at indse, at den rigdom der er opsamlet i det land han nu står som leder af, er sket gennem blod og sved fra folkene i menneskehedens vugge”(Aug. 3)

The Herald peger på den stærke modsætning mellem USA’s tilgang til Afrika og Mellemøsten og fortsætter: ”Her ser vi lederen af den fri verden, der har forholdt sig tavs om de uhæmmede bombardementer mod uskyldige civile i Gaza og alligevel ønsker at fremtræde som vogter af den høje moral og docere overfor det historisk og uendeligt traumatiserede Afrika om moral og retfærdighed. Afrikas socio-politiske og økonomiske problemer kan føres direkte tilbage til slaveri og kolonialisme.

I konkurrencekamp med Kina og andre

USA forsøger at købe sig noget goodwill ved at annoncere, at man vil bruge 33 milliarder dollars til nye investeringer, dog med stærk betoning af den såkaldte ‘krig mod terror’.

Efter topmødets vedtagelser blev det annonceret, at USA vil støtte de franske militæroperationer i Vestafrika. Obama overfører 10 millioner dollars, der er sat af til ‘udviklingsbistand’, til Paris me det formål at assistere i det, der kaldes ‘terrorbekæmpelse’ på det afrikanske kontinent. (The Hill, Aug. 11)

Pengene fra Pentagon vil bidrage til den franske militære indsats for at bekæmpe såkaldte ‘terrorgrupper’ i Mali, Niger og Chad, skrev præsidenten i et memorandum til forsvarsminister Chuck Hagel og udenrigsminister John Kerry.

Jeg afgør hermed, at der er opstået en uforudset nødsituation, der kræver øjeblikkelig hjælp til Frankrig i landets indsats for at sikre Mali, Niger og Chad mod terrorister og voldelige ekstremister”, erklærede Obama.

Samtidigt har et forum for kinesisk – afrikansk samarbejde (FOCAC) eksisteret siden 2000, og har gennemført fem topmøder i både Kina og Afrika. I øjeblikket er Kina handelspartner nummer et med AU’s medlemsstater. Mange afrikanske statsoverhoveder og meningsdannere har slået fast, at karakteren af investeringerne og handelsforbindelserne mellem Afrika og Beijing er mere fordelagtige for kontinentet end de eksisterende nykolonialistiske relationer med de vestlige imperialistiske lande.

AU’s medlemslande har også etableret formelle økonomiske og politiske forbindelser med sydamerikanske lande gennem det afrikansk-sydamerikanske topmøde, hvor man har afholdt tre møder i Afrika og Sydamerika. Mange afrikanske stater er medlemmer af De alliancefri landes Bevægelse (NAM), der omfatter mere end 100 lande på den sydlige halvkugle.

Iran og Japan har også afholdt møder med AU-medlemsstater om forbedring af relationer.

Sydafrika kom med på Brasilien, Rusland, Indien og Kina (BRIK-landenes) topmøde, hvor den seneste samling foregik i Durban.

Imperialistisk militarisme prioriteres over handel

Faktisk er der ikke andet USA kan tilbyde Afrika end den imperialistiske militarisme og medfølgende udnyttelse af olie, naturgas og mineindustri kombineret med bankernes rovgridskhed. Meget af diskussionen om det amerikansk – afrikanske topmøde fokuserede på ’sikkerhedsspørgsmål’, med andre ord det som Washington beskriver som ‘krig mod terror’.

Den amerikanske Afrika kommando (AFRICOM) blev oprettet af den tidligere George W Bush-regering, men den er blevet styrket og udvidet under hans efterfølger. USA indgår i øjeblikket i fælles militæroperationer med tre dusin stater på kontinentet.

Stater som Somalia, Etiopien, Djibouti, Uganda, Syd Sudan, Den centralafrikanske Republik (CAR), Nigeria, Niger, Mali m.fl. har væsentlig tilstedeværelse af landtropper, militærrådgivere og droneoperationer. På trods af denne tunge militære tilstedeværelse lider landene under underudvikling og politisk ustabilitet.

Før Afrika bevæger sig frem til socialisme, vil der ikke komme en generel forbedring af levevilkårene for flertallet af arbejdere, bønder eller ungdommen.

Udenrigspolitikkens indhold, herunder karakteren af forholdet til vesten, bliver i den nuværende periode ikke afgjort i Addis Ababa og Johannesburg, men i Washington og Bruxelles.

Oversat af Kommunistisk Politik fra

Africa and US Imperialism. America in Competition with China?
Global Research 12. august 2014

xxx

Netavisen 18. august 2014