Ny erhvervsuddannelsesreform sniger brugerbetaling ind

Den ny asociale reform af erhvervsuddannelserne indfører brugerbetaling for en del elever. Den fungerer også som en social sorteringsmekanisme, der sorterer store ungdomgrupper fra.

5. maj 2014: Elever fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever LH, Erhvervsskolernes Elevorganisation EEO og Danske Gymnasieelevers Sammensutning DGS H, EEO og DGS bygger en “karaktermur” på Dronning Louises Bro i København, for at kritisere regeringens ønsker om at indføre karakterkrav på flere ungdomsuddannelser, herunder HG og HHX.

Den nye erhvervsuddannelsesreform blev besluttet af ’rød’ og blå blok i fællesskab i slutningen af februar 2014. Den træder i kraft i 2015.

Op til folketingets vedtagelse kastede erhvervsskoleeleverne, handelsskoleeleverne og de andre ramte unges organisationer ud i store aktioner og protester for at gøre opmærksom på, at det var en nyliberal reform, der  ramte socialt skævt, og skulle betales af eleverne og de ansatte.

Protesterne er fortsat også efter lovens vedtagelse.

Der er tale om en EU-tilpasningsreform, og en del af reformbølgen, der skyller over hele uddannelsesområdet og trækker sine dybt asociale spor.

Trods de flotte ord om sikring af uddannelse til alle unge indfører striben af reformer en række sociale sorteringsmekanismer, der i sidste ende vil betyde, at omkring 20 procent af en ungdomsårgang slet ikke vil få en uddannelse, men havne i køen af udstødte på kontanthjælp – dvs underbetalt tvangsarbejde – eller helt uden for nummer.

Folkeskolereformen blev kørt igennem via en brutal lockout, der lukkede skolerne i en lille måned. Den træder i kraft til august, og forventes at føre til nye massive problemer ud over de allerede eksisterende. Og det ’røde’ og blå folketingsflertal er på vej videre mod en gymnasiereform af tilsvarende type.

Nu viser det sig, at erhvervsskolereformen samtidig  er en murbrækker i forhold til indførelse af brugerbetaling i uddannelsessystemet efter folkeskolen.

Avisen Politiken beretter, at det fremover vil koste dyrt for kontorelever ikke at starte uddannelsen lige efter folkeskolen.

For at gennemføre en  kontoruddannelse skal man først gennemgå et grundforløb på otte fag, der svarer til C-niveau på gymnasiet. Kommer man ikke direkte fra folkeskolen, skal man betale for de fag, man ikke har bestået i forvejen – til et beløb af ca. 14.000 kr. pr fag. Altså over 100.000 kroner, hvis man mangler alle otte. Det er blandt andet fag som dansk, engelsk og samfundsfag, der kræves for at gennemføre en erhvervsuddannelse på gymnasieniveau – den såkaldte eux.

Fem  ledere af handelsuddannelser protesterer i et  debatindlæg i Politiken mod ordningen. Til avisen siger siger Anne Vang, direktør for erhvervsuddannelserne på Niels Brock:

”En socialdemokratisk ledet regering er simpelthen ved at indføre brugerbetaling for at starte på en erhvervsuddannelse for alle, der ikke går direkte fra folkeskolen.”

Hun kalder det et brud på årtiers tradition for fri og lige adgang til uddannelse i Danmark. Brugerbetaling er en automatisk sorteringsmekanisme.

I første omgang vil ordningen ramme godt 1000 elever.

Undervisningsminister Christine Antorini afviser fra sin ferie, at der er tale om at snige brugerbetaling ind ad bagvejen.


Dårlig erhvervsskolereform betales af lærere og elever

Netavisen 25. februar 2014 .

Eleverne skal betale ny erhvervsskolereform
Kommunistisk Politik 9, 2013

Netavisen 24. juli 2014

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne