Vand er en menneskeret : Kamp mod privatisering føres mange steder

At have retten til en livsfornødenhed som vand er en kamp verden over. Vandforsyning privatiseres og monopoliseres, men en modgående tendens gør sig også gældende. Byer tager vandet tilbage til det offentlige system og kampen for vand tager mange former.

Frankrig – der er kaldt vandprivatiseringens kerneland – var det første sted hvor denne bevægelse fandt sted. Det startede med vandforsyningen i Paris. Det blev en succes og siden besluttede byerne Rouen, Saint Malo, Brest og Nice at følge det gode eksempel.

En fransk opgørelse fra 2013 viser, at i næsten alle tilfælde er den offentlige vandforsyning den billigste og ligeså vigtigt – man undgår at lade et privat firma have kontrollen med noget så livsvigtigt som vandforsyningen.

Italien har i 2011 taget en principbeslutning om at sige stop for yderligere privatisering af vand.

I Berlin er det også lykkedes at tilkæmpe sig retten til en offentlig vandforsyning. Her blev der i årene efter den tyske genforening, åbnet for privatisering af vandforsyningen og der blev dannet et privat-offentligt selskab. Konsekvenserne var en hurtig stigning i vandpriserne, fyringer og manglende vedligeholdelse af infrastrukturen. For firmaerne RWE og Veolia var det en profitabel succes.

I årene herefter kæmpede berlinerne imod privatiseringen og i 2011 lykkedes det at få en folkeafstemning, hvor vandet blev vundet tilbage til offentlig styring.

Sejr i Grækenland

I Grækenland er der blevet ført en langvarig kamp mod privatisering af vandforsyningen. Privatiseringen af vandet i Athen og Thessasoniki blev pålagt Grækenland af EU og IMF. Krisen skulle udnyttes til at give adgang til to store vandfirmaer, det ene fransk, det andet israelsk.

Kampen har været ført på mange planer. Fra strejker til borgmesterprotester. Aktuelt fortæller Save Greek Water at retten til at beholde vandet som en national ejendom er vundet. Privatiseringen er afværget. Samtidig med at de påpeger, at sejren altid kan angribes igen og der fortsat skal kæmpes for den.

Vand på flaske – en guldrandet forretning

Privatisering af vandet fører ikke alene til højere priser på forbruget. Dette monopol fører til, at millioner af fattige helt mister adgang til drikkevand, der nu kun kan købes på flaske til priser langt, langt over ‘normalen’. Fra 300 – 2000 % højere pris end vandhanevand!

Nestlé er en af verdens store vandtyve. Det multinationale firma har sat sig på vandrettigheder verden over fra USA til Etiopien, Pakistan og Nigeria. Jordområder med grundvandskilder opkøbes og vandrettighederne monopoliseres.

Men der kæmpes også tilbage på dette område. I 2004 fik Nestlés oppumpning af vand fra et resovoir i Freyburg i Maine, USA byens egen vandforsyning til at tørre ud. Indbyggere organiserede sig, og da Nestlé året efter annoncerede endnu en boring, og bystyret i Freyburg havde givet tilladelsen, appellerede gruppen i henhold til byens vedtægter afgørelsen og fik medhold.

I årene herefter sagsøgte Nestlé byen 5 gange og endte med at vinde i 2010 – man kunne ikke blive ved at hamle op med det kapitalstærke Nestlé der havde midlerne til at føre den ene retssag efter den anden.

Mens indbyggerne i en by som Hillsburgh i Ontario i Canada har restriktioner på deres almindelige vandforbrug i tørre somre, trækker Nestlé 1,1 million liter vand op om dagen, transporterer dem til nabobyen og fylder dem på flasker til salg.

Vand – en menneskeret eller et ‘behov’?

På World Water Forum i 2000 fik Nestlé gennemført, at vand ikke er at betragte som en menneskeret, men som et ‘behov’. Et behov der kan dækkes af Nestlé.

Endnu en type vandtyveri sker ved udvindingen af skifergas, hvor processen koster enorme mængder vand samtidig med at grundvandet er i stor fare for at blive forurenet.

Privatisering af Danmarks vand?

I Danmark er vores vandressourcer også i fare for at blive privatiseret og blive et direkte profitobjekt.

I forbindelse med forberedelsen af en ny vandsektorlov anbefaler firmaet Deloitte i en rapport, bestilt af regeringen, at privatisere de kommunalt ejede vandselskaber (”konkurrenceudsættelse”). Det officielle argument er, at det ville give en mere effektiv drift. Alle erfaringer taler imod dette.

Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen afviste da også idéen:

”Vandselskaberne er ekstremt effektive og holder isoleret set priserne på vand i ro. Det dokumenterer nøgletal fra sektoren. Det, der stiger, er overvejende skatter og afgifter” (april 2014).

Privatisering er et krav fra EU og de kapitalinteresser der står bag. Som en voldsom optrapning i retning af privatisering forhandler EU i øjeblikket om den globale aftale, TISA om handel med serviceydelser. Herunder også vandforsyningen. Hvis aftalen bliver gældende, vil afprivatisering simpelthen blive forbudt og det enkelte land eller region mister formelt retten til at tage sine egne beslutninger.

Kampen for vandrettighederne – som så mange andre rettigheder – bliver også en kamp mod disse overnationale og helt igennem udemokratiske institutioner.

Se verdenskort over lande hvor vandet er blevet afprivatiseret

Se også link til underskriftsindsamling

NEJ til privatisering af vandforsyningen i Danmark
Skrivundernet

Læs også

EU og USA forhandler ny global handelsaftale: ALT skal privatiseres
Netavisen 27. juni 2014

Netavisen 17. juli 2014