Lægeforeningen vedtager etiske retningslinjer: Læger er ikke politifolk

De mange tvangshjemsendelser af afviste asylansøgere har flere gange udfordret enhver anstændighed. I mandags kunne Lægeforeningen melde ud om nye etiske retningslinier for lægers medvirken. Både som læge og som humanist er der grund til at hilse Lægeforeningens formulering og anbefaling af et klart regelsæt, som lægger sig op af den norske lægeforenings retningslinier fra 2006, yderst velkommen.

Af Inge Genefke og Bent Sørensen, Anti Tortur Støtte-Fonden og Tue Magnussen

De mange tvangshjemsendelser af afviste asylansøgere har flere gange udfordret enhver anstændighed. For snart fem år siden, i august 2009, blev et større antal irakere brutalt fjernet af politiet fra Brorsons Kirke på Nørrebro for at blive tvangshjemsendt.

Og for netop et år siden blev mange, især læger og andet sundhedsfagligt personale, rystede over en læges medvirken ved tvangshjemsendelsen af Aziz, en afvist asylansøger, en psykisk syg ung afghaner. DR’s Orientering kunne fortælle, at lægen havde haft til opgave – evt. med tvang – at give en beroligende indsprøjtning med stesolid.

Medieomtalen og græsrodsorganisationen Asylret, en flygtningekomité, som med stor dygtighed ofte har fået sat fokus på de mest urimelige udslag af regeringens restriktive asylpolitik, fik en del læger til at reagere og igangsætte en debat i Lægeforeningen.

Det førte til, at Lægeforeningen i mandags kunne melde ud om nye etiske retningslinier for lægers medvirken. Både som læge og som humanist er der grund til at hilse Lægeforeningens formulering og anbefaling af et klart regelsæt, som lægger sig op af den norske lægeforenings retningslinier fra 2006, yderst velkommen.

Lægeforeningen har besluttet at anbefale læger ikke at medvirke ved transport af afviste asylansøgere. ”Lægen skal værne om tilliden mellem læge og patient”, siger Lise Møller, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg. I en leder ”Læger er ikke politifolk” i Ugeskrift for Læger uddyber hun: ”Lægers opgave er at yde lægehjælp, ikke at medvirke til eller legitimere myndighedsudøvelse.”

Hun peger på, at læger, som medvirker ved udsendelse af syge asylansøgere eller ansøgere, der udvises under tvang, får en problematisk og uklar rolle. Det kan nemt føre til, at den udviste opfatter lægen som myndighedsudøver på linje med politiet.

Vi finder det vigtigt tillige at understrege, at det ikke drejer sig om turister eller indvandrere, men om folk på flugt, der har søgt ly og beskyttelse i Danmark af frygt for f. eks. tortur eller forfølgelse, men som ofte bliver ofre for en urimelig og umenneskelig flygtningepolitik og – efter afslag på asyl eller opholdstilladelse – bliver udvist. Alene sidste år var der tale om ikke mindre end 522 tvangshjemsendelser.

Det drejser sig alt for ofte om psykisk syge, som ikke kan få den nødvendige behandling i deres hjemlande.

Lægeforeningen tager skarpt afstand fra lægelig medvirken ved tvangsudsendelser af asylansøgere, der er så syge, at lægeledsagelse skønnes nødvendig; så svært syge asylansøgere bør efter Lægeforeningens vurdering slet ikke tvangsudsendes.

I ”Vejledning – lægelig medvirken ved tvangsudsendelse af afviste asylansøgere” – som de etiske retningslinier hedder – skriver lægeforeningen til sine medlemmer:

”Lægeforeningen ønsker at tilkendegive, at lægers opgave er at yde lægehjælp, hvor lægehjælp er nødvendig. Lægers opgave er ikke at medvirke til eller at legitimere myndighedsudøvelse […]

Lægeforeningen har derfor truffet beslutning om at anbefale læger ikke at medvirke ved transport af afviste asylansøgere […] hvis det af medicinske årsager vurderes, at en læge bør medvirke ved transporten, finder Lægeforeningen, at den attest-udstedende læge bør erklære, at personen ikke tåler transport”.

Lægeforeningens klare afstandtagen fra lægelig medvirken ved tvangsudsendelser er rigtig og det er også glædeligt, at Dansk Sygeplejeråd – sygeplejerskernes fagforening – også straks har bakket klart og uforbeholdent om retningslinierne.

Det er retningslinier, der er meget i tråd med den rolle, som danske læger tidligere har spillet i fremme af menneskerettigheder. Det var især danske læger, der gennem Amnesty Internationals lægegruppe, startede det – nu verdensomspændende – medicinske arbejde mod tortur for fyrre år siden gennem oprettelse af RCT, Rehabiliteringscentret for Torturofre.

Og det var den danske lægeforening, der gennem World Medical Association, aktivt medvirkede til at gøre Danmark til foregangsland i arbejdet mod tortur. Den internationale lægeforening fordømte allerede med Tokyo-deklarationen i 1975 lægers medvirken ved tortur og formulerede en definition af tortur, som siden blev grundsten i FNs konvention mod tortur, der blev vedtaget for fyrre år siden. Skiftende danske regeringer har siden været stolte af den danske pionerindsats i arbejde mod tortur.

Man må håbe, at Lægeforeningens fremragende initiativ også kan skabe international præcedens og at retningslinierne gør indtryk i regeringen ved, at man i første omgang revurderer den nuværende praksis omkring tvangshjemsendelser af afviste asylansøgere, herunder de mange psykisk syge, som ikke kan få det tilstrækkelige behandlingstilbud til de lande, som de tvangshjemsendes til.

I anden omgang må man håbe, at den danske regering internationalt f.eks. gennem FN vil medvirke til at formulere lignende etisk baserede retningslinier til fremme af en global inspireret flygtningepolitik – inspireret af Lægeforeningens initiativ.

Netavisen 16. juli 2014