Samfundsskabte sygdomme: Diabetes 2 og kampen om verdens genbank

Et forsøg på Sygehus Vendsyssel har med al tydelighed afsløret diabetes 2 som en samfundsskabt sygdom. Forsøget henleder også opmærksomheden på et andet samfundsskabt problem: Faren for tyveri af verdens genbank for frø.

Grøntsager som for 100 år siden: Mindre sukker og flere bitterstoffer

Sygehus Vendsyssel har gennemført et forsøg, hvor sukkersygepatienter med diabetes 2 i en periode har spist grøntsager af en mere oprindelig type. Dvs af den type man spiste før forædlingen ændrede planterne til at indeholde flere sukkerstoffer og færre bitterstoffer.

Forsøgspersonerne med diabetes 2 blev inddelt i tre grupper, hvor én gruppe fortsatte med at spise som de plejede, én gruppe spiste en kost med mange grøntsager (500 g) af den type man normalt kan købe i butikkerne og den tredje gruppe spiste en kost med mange grøntsager (500 g) af gammeldags, førindustriel type.

Det opsigtsvækkende resultat var kort og godt, at mens gruppe to opnåede en vis bedring i deres blodsukkertal, kunne man konstatere, at en meget stor del af gruppen der spiste gammeldags grøntsager slap fuldstændig af med deres diabetes 2 ! Deres blodsukker blev simpelthen normalt.

Derved forsvandt også behovet for at tage medicin. Også deres blodtryk blev forbedret.

Opsigtsvækkende resultater

Resultatet af forsøget er meget tankevækkende og beviser med stor tydelighed sammenhængen mellem den kapitalistiske verdens industrialiserede føde og sygdommen diabetes 2, der er en kæmpemæssig sundhedstrussel på verdensplan.

I Danmark har i dag ca 256.000 personer diabetes 2. Tallet for uopdaget diabetes 2 formodes desuden at være meget højt, ligesom det gælder gruppen af mennesker med forstadier i form af dårligt reguleret blodsukker. Forhøjet blodtryk er også en af verdens store dræbere.

Diabetesforeningens beregninger viser, at der i 2025 er 600.000 diabetikere på landsplan, hvis udviklingen fortsætter.

Kosten producerer simpelthen sygdom, og vel at mærke vil blodsukkerreguleringen, selv hvis man spiser en ’sund’ kost med mange grøntsager fra de almindeligt tilgængelige kilder, blive provokeret af for højt sukkerindhold.

Når man dertil lægger det væld af andre fødevareemner på supermarkedets hylder, fyldt med hurtigt virkende kulhydrater og tilsat sukker, må man sige, at diabetes i den grad er en samfundsskabt sygdom, selvom ansvaret i almindelighed pålægges den enkelte, som om valget af spisevaner var fuldstændigt frit.

Global ensretning af kost og plantemateriale

Storskala landbruget udvikles i dag over hele kloden og styres af store kapitalinteresser. Det gælder både selve produktionen og forarbejdningen. Overalt erstattes de oprindelige plantevækster med nye typer. I en stor del af verden også med genmodificerede plantetyper. Ejerskabet til frø og planter monopoliseres mere og mere hos de få firmaer i en coqtail af frøproduktion, kunstgødning og sprøjtegifte.

Udvalget af fødevarer bliver ensrettet verden over, så hvede, ris, majs, sojabønner, kød og mælkeprodukter nu dominerer, ligesom forædlingen ændrer typen af disse. Ensretning af kosten med få fødevaretyper betyder også langt større risiko for skadedyr og sygdomme hos planterne, og det dermed følgende forbrug af sprøjtegifte. Ligesom jorden også udpines.

Kampen om genbanken

Frøkilderne til de oprindelige nordiske grøntsager i forsøget er hentet i Nordisk Genbank på Svalbard, hvor de er samlet siden 1979 under forhold med permafrost. Den nordiske genbank blev startet under Nordisk Ministerråd i 1979 og indeholder ca. 30.000 prøver af frø og planter fra 350 forskellige plantearter.

Men også dette område er nu lagt under monopolernes klamme hånd. Som en del af kampen om menneskehedens grundlæggende ressourcer blev Den nordiske Genbank i 2008 indrulleret i samarbejde med bl.a. organisationen CGIAR (Consultative Group on Internatonal Agricultural Research).

CGIAR har officielt det noble formål, at “Reducere fattigdom, forbedre menneskelig sundhed og ernæring og forbedre økosystemernes modstandskraft gennem international forskning, partnerskab og lederskab”.

Man kan kaste et blik på folkene og kapitalgrupperne bag organisationen. Her finder vi både Rockefeller Foundation og Ford Foundation, væsentlige bagmænd bag GMO projektet og den såkaldte “grønne revolution”.

En række centre og organisationer under CGIAR dækker alle verdens fødeemner i de forskellige klimazoner.

F.eks. ‘International Maize and Wheat Improvement Center’ (CIMMIT), der arbejder med GMO majs og hvede med udgangspunkt i Mexico og ‘International Institute of Tropical Agriculture’ (IITA), der er rettet mod Afrika. Et netværk af CGIAR’s 15 centre dækker hele verdens fødevarer.

De kalder sig non-profit organisationer, men arbejder med planteforædling og GMO til brug for den verdensomspændende landbrugsindustri, der monopoliserer frøforsyningen og forædling af plantesorter.

CGIAR er ikke en international oranisation under FN. Det er en ad-hoc institution med bidrag fra privat kapital og fra internationale organisationer som FAO og Verdensbanken. Også EU-komissionen er bidragyder.

I 2006 gik CGIAR ind som partner i det, der blev omskabt til en verdensomspændende genbank.

Blandt sponsorerne finder vi også Melinda og Bill Gates Fond. Bill Gates er dybt involveret i udbredelsen af GMO verden over og købte i 2010 aktier i Monsanto til en værdi af 27 millioner dollars.

Fra Nordisk Genbank til Svalbard Global Seed Vault

Den nordiske genbank blev i 2006 til en del af Svalbard Global Seed Vault, hvor der opbevares frø ikke alene fra Norden, men fra hele verden. Over 100 lande sender frø til genbanken og det er målet, at eksemplarer af hele verdens oprindelige frø skal samles her. Svalbard Global Seed Vault åbnede i 2008 under deltagelse af bl.a Manuel Barroso, formand for EU-kkomissionen.

Det officielle formål er, at “sikre verdens fødevareforsyning mod trusler som atomkrig, asteroidekollisioner, terrorangreb, klimaforandringer og stigende vandstand”.

Det lyder som et virkeligt fornuftigt projekt. Problemet er bare, at der under kapitalistiske produktionsforhold knytter sig økonomiske interesser til projektet, der gør det meget problematisk at verdens genbank centraliseres. Man kan stille en række spørgsmål, som:

Vil genbanken på et tidspunkt sikre sig monopol til brugsretten på frøene ?

Vil der blive taget patent på verdens oprindelige fødegrundlag ?

Hvad sker der med de enkelte kulturers og landes genbanker ?

Iraks nationale frøbank blev f.eks. destrueret eller stjålet under Irakkrigen.

Tilbage til forsøget i Vendsyssel

Diabetes patienterne der deltog i forsøget på Sygehus Vendsyssel beklager, at de nu har måttet vende tilbage til de tilgængelige søde grøntsagstyper, som vi tilbydes i landets butikker. De kan mærke, at det påvirker deres tilstand.

Lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet, Per Bendix Jeppesen, som har stået i spidsen for forsøget fortæller til DR, at der vil blive gjort bestræbelser på at sætte grøntsagerne i produktion.

Læs mere her

Gammeldags grøntsager virker som medicin på sukkersygepatienter
DR Nordjylland 24. marts 2014

Forskere advarer: Nu spiser vi det samme i hele verden
Ingeniøren 4. marts 2014

EU’s frølov: Multinationale firmaer sikrer sig monopolrettigheder på planter og frø
Netavisen 16. maj 2013

Netavisen 31. marts 2014