Skiftende regeringer har lagt vejen åben for udliciteringer: Ny EU-udbudslov på vej til Danmark


Et nyt EU udbudsdirektiv forberedes som ny danskudbudslov De sidste 10 år har skiftende regeringer åbnet lovgivningen skridt for skridt for at de private storkoncerner nu for alvor kan rykke ind på ældreområdet.

 

Hvad politikerne har svoret  ikke vil ske ved udlicitering og privatisering i Danmark,  skete så alligevel i sidste måned. Det jysk-fynske private plejefirma Caregruppen Aps erklærede sig konkurs.

Over natten mistede flere tusinde deres hjælp. De berørte kommuner var forpligtet til at sikre nødberedskab med øjeblikkelig varsel, uden det kostede firmaet en krone. Caregruppen stak af, da fortjenesten ville blive for lille, hvis de ansatte skulle have løn og arbejdsforhold på overenskomst.

Diskussionen om udlicitering, i det omfang den overhovedet eksisterer, er blevet ført med skiftende ja-argumenter. Det skal sikre borgerne frit valg! Private er billigere og mere effektive! Det skaber danske arbejdspladser! Det sikrer de små firmaer og iværksættere. Det kommer sort arbejde til livs!

Men virkeligheden har for længst overhalet ethvert skær af sandhed i disse påstande.

Plejefirmaet Caregruppen Aps f.eks. var allerede flere generationer fra den lille iværksætter efter deres seneste opkøb af Falck Hjemmeservice.

Med EU’s nye udbudslov åbnes døren på vid gab for de tunge servicekoncerner, og det bliver for alvor ”interessant” for dem at gå ind. Der er store penge at hente.

Kommunerne bruger alene på ældreområdet 35 milliarder kroner om året – bl.a. praktisk hjælp, personlig pleje, madservice, forebyggelse, vedligeholdelses- og genoptræning og pleje- og ældreboliger

Ældreområdet har været brugt som murbrækker for udlicitering og privatisering.

Følger man lovgivningen fra Foghs ’minimalstat’ i starten af 00’erne over Løkkes svenske model til Thorning og Corydons ’konkurrencestat’, ser man, hvordan udliciteringen gradvis er blevet indført, uden det var det, man sagde, at man ville.

EU-udbudslov = dansk udbudslov

Regeringen er ved at forberede en ny udbudslov, der sikrer de store koncerner at rykke ind og score store fortjenester på det, der før var offentlige opgaver.

At det sker nu, skyldes et nyt udbudsdirektiv, der netop har afsluttet sin gang gennem EU- bureaukratiet. Det blev endeligt vedtaget i februar 2014. Det nye udbudsdirektiv fratager bl.a. de enkelte lande i EU en række tidligere eksisterende muligheder for, hvordan de vil implementere direktivet. Nu strammes der op med mere centralisering.

Tidligere EU-udbudsdirektiver tilbage fra 2001 er blevet omsat i en række nationale danske regler.

Regeringen har denne gang besluttet at lade det foregå ved en ny samlet udbudslov. Et udvalg under erhvervs-og vækst-minister Henrik Sass Larsen er i fuld gang med at forberede et lovforslag til vedtagelse i 2014-15. 


Fra hjemmeservice til servicefradrag

Et af de første skridt kom med Loven om Hjemmeservice, der blev indført i 2003 under Fogh- regeringen, som led i deres nyliberalistiske ”Det nye Danmark”.

Loven gav tilskud til pensionister til at hyre privat rengøring. Det blev en mærkesag for Dansk Folkeparti, der så privatisering som løsningen på kommunale nedskæringer.

Ordningen blev fra 2013 erstattet af et servicefradrag i skatten (det såkaldte Håndværkerfradrag) på 15.000 kr. pr. person over 18 år. I en gennemsnitkommune svarer det til en indtægt på 5000 kr.

De private firmaer har indregnet dette i deres pris og reklamerer med,  at folk kan trække betalingen fra i skat. Det er således indirekte erhvervsstøtte.

Fritvalgs-ordningen

Fritvalgs-loven kom samtidig i 2003, ligeledes som en del af Fogh-regeringens ”Nye Danmark” efter EU direktiv.

Kommunerne fik pligt til at tilbyde borgere frit valg af leverandør til praktisk og personlig hjælp. Det vil sige, at de skulle sikre der findes et privat alternativ. I 2006 blev loven skærpet til at kommunerne skulle fremme privatisering, hvad enten de ønskede det eller ej.

8 år efter indførelsen i 2011 havde 44,3 % af alle borgere et privat firma til praktisk hjælp og/eller madlevering.

Med den store andel af private mistede kommunerne sin stordrift fordel, hvilket fik timeprisen pr. hjemmehjælps-time til at stige.

 Da det offentlige har forpligtet sig til en automatisk dyrtidsreguleringsordning, hvor de private firmaer afregnes efter prisen på den kommunale ydelse, så stiger udgifterne voldsomt.

Samtidig måtte kommunerne sande,  at administrationen af fritvalgs-ordningen hurtigT blev en meget omfattende og bekostelig affære, hvor færre og færre af ældremilliarderne går til de ældre selv.

Men det var stadig langt fra nok.

 For mens 80 % af de visiterede timer i ældreplejen omfattende personlig hjælp og pleje i 2011, så havde kun 5 % af de ældre valgt et privat firma til dette.

Dels ønsker det store flertal at beholde den kommunale hjælp, dels er det svært for firmaerne at tjene store penge nok, hvis de kun arbejder med personlig hjælp og pleje.


Privat stordrift

I 2013 under SRSF-regeringen trådte nye regler for frit valg og udbud i kraft  også på ældreområdet.

Det blev nu muligt for et firma at sætte sig på f. eks al maden til hele kommunen, praktisk hjælp, rengøring, træning, hjemmepleje og plejehjem på en gang.

 Det havde indtil da været adskilt i forskellige firmaer, men nu kan kommunen udlicitere det hele til et stort firma. Samtidig kan kommunerne nu udlicitere efter de almindelige gældende udbudsregler eller gennem såkaldte fritvalgs-beviser.

Ændringerne skete som en del af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2013,  og som led i EUs nye udbudsdirektiv.

Private friplejehjem

Loven om friplejehjem – det vil sige ikke bare selvejende institutioner, men private firmaejede plejehjem – trådte i kraft i 2007.

Det skete,  som det hedder, for at skabe  ” private plejeboliger uden for den kommunale boligforsyning”, og for ”at give private adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud”.

Halvdelen af de årlige 500 nye boliger opføres med offentlig støtte. Det har ført til skandaler som i Århus kommune, hvor det er kommet frem,  at skatteborgerne betaler over 100.000 kroner mere årligt per friplejehjemsplads end til en kommunal plejebolig.

De store ekstra millionudgifter  tages fra servicen til ældre i kommunale plejeboliger.

Overbetalingen blev indført ved lov ganske som det skete med skandalesagen omkring overbetaling til privathospitalerne.

De skiftende regeringerne har gennemført disse tiltag til privatisering skridt for skridt – og uden en offentlig diskussion om EUs nyliberalistiske samfundsmodel med private servicekoncerner, og på trods af ubredt modstand hos flertallet af befolkningen mod dette.

Den ny udbudslov skal slå det sidste søm i.

Udviklingen på Ældreområdet er bare et eksempel.

Se mete

Profitstyring af kommunerne: Årlig overbetaling til private plejehjem på 100 millioner kr.
Netavisen 29. oktober 2013

FOA: K ædeansvar er vigtig
Netavisen 3. november 2013

Enhedslisten sanktionerede nye udliciteringsregler på ældreområdet
Netavisen 30. oktober 2013

Overbetaling af private plejehjem og svindel med hjemmehjælp
Netavisen 30. oktober 2013

Netavisen 18. marts 2014