Kommuner tjener på minifleksjob

 

 

Antallet af minifleksjob er steget voldsomt efter førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft for et år siden. Kommunerne og arbejdsgiverne tjener godt på ordningen.

Førtidspensions- og fleksjob reformen gav samtidig kommunerne mulighed for at udvide misbruget af langtidsledige fleksjobbere ganske kraftigt med den nye ordning om minifleksjob.

Grænsen for hvor få timer om ugen man kommer ud, er væk med reformen. Det betyder, at kommunerne kan spare op mod 70.000 kr. om året per person ved at ansætte langtidsledige fleksjobbere i minifleksjob på kun 3-5 timer om ugen, uanset hvor mange timer man er visiteret til.

Det første halvår af 2013 blev 17 % af de nye minifleksjob oprettet på under 4 timer, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Jo færre timer fleksjobberen er ansat, jo flere penge sparer kommunen. Det sker, fordi kommunen som arbejdsgiver kun skal betale løn for det antal timer, fleksjobberen rent faktisk arbejder, mens staten betaler 65 procent af fleksjobbernes løntilskud for de resterende timer op til fuld tid.

Foto: Folkets Parlament

Kommunerne sender fleksjobberne ud som gratis arbejdskraft nogle få timer om ugen til eksempelvis plejehjem og daginstitutioner. Kommunerne sparer millioner af kroner både på ordningen og på nedlæggelse af reelle stillinger.

Men både for den enkelte fleksjobber og den personalegruppe, de kommer ind i, er det meget svært at få noget fornuftigt ud af ordningen.


Arbejdsgiverpræmie

Når det gælder fleksjob og minifleksjob er kommunen både den myndighed, der visitere ”jobbene” og samtidig den kontrollant, der ser til, at alt går rigtigt og lovligt for sig. Og endelig, men ikke mindst, er kommunen den største arbejdsgiver, der udnytter den næsten gratis arbejdskraft.

Det må siges at være nærmest en drømmeposition for en arbejdsgiver og for en New Public Mangement nedskærings-kommunalforvaltning. Nærmest urørlig.

Det er da heller ikke tilfældigt, at da regeringen fjernede den bonuspræmie, arbejdsgiverne fik for at oprette praktikpladser til unge, indførte Mette Frederiksen samtidig en arbejdsgiverpræmie på 25.000 kr. pr. ansat i minifleksjob i finansloven 2013

Det var en del af Enhedslistens betaling for at stemme for finanslovsforliget.

Et halvt år senere udtalte Christian Juul, arbejdsmarkedsordfører i Enhedslisten til avisen.dk i forbindelse med offentliggørelsen af, hvor mange minifleksjob der var oprettet:

”Jeg var skeptisk over, om arbejdsgiverne hoppede med på den vogn, så jeg er meget positivt overrasket. Selvfølgelig er det også en flot præmie. Men her mener jeg, at målet helliger midlet,”

Over 2.138 arbejdsgivere havde inden udgangen af 2013 lagt billet ind på arbejdsgiverpræmien på 25.000 kr. Det svarer til en udgift på over 53 mio. kr.

På finansloven blev afsat 33millioner kr. i 2013 og 33 millioner for 2014.

Hvem fleksjobber?

En anden del af forligsaftalen med Enhedslisten var, at der blev afsat penge til, at alle kommuner nu har ansat en såkaldt fleksjobambassadør, der skal være med til at skabe flere fleksjob.

De registrerer samtidig hvem det er, der kommer ud i de nye fleksjob. Derfor findes der en opgørelse over de 4.520 nye fleksjob, der blev oprettet mellem april og august 2013:

Tallene viser at:

  • 58 procent af de nyansatte i fleksjob er kvinder

  • 75 procent af de ansatte er over 40 år

  • 75 procent har fået tilkendt fleksjob på grund af en fysisk funktionsnedsættelse

  • 69 procent er blevet ansat i en privat virksomhed

  • 55 procent er ansat i et fleksjob, hvor de arbejder under ti timer om ugen.

Særlig inden for handels-, hotel- og restaurationsbranchen er mange fleksjobbere blevet ansat. Efter dem følger fleksjob i anden kategori samt jobs i sociale og pædagogiske institutioner. Også bygge- og anlæg samt industrijobs vejer tungt i tabellen.

Der findes ingen centrale statistikker over, hvad en fleksjobber tjener i timeløn.

Omkring 55.000 mennesker arbejdede i fleksjobordninger i slutningen af 2012.

I december 2013 var der 56.200 i fleksjobordninger, viser tal fra Styrelse for Arbejdsmarked og rekruttering.

Læs også

Mange tusinde syge forsvundet
Netavisen 20. februar 2014

Står på gaden med Førtidspensionsreformen: Utrygheds-regeringen i gang igen
Netavisen 10. december 2013

Nedskæringsreformerne og regeringens ’sociale 2020-mål’
Netavisen 19. september 2013

Fleks- og førtidsreformen af bordet! Fra passiv forsørgelse til aktivt lort
Kommunistisk Politik 14, 2012

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension
Netavisen 30. juni 2012

Netavisen 21. februar 2014


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne