Telefonsyge

Et spareønske hos Region Hovedstaden har udløst en faglig konflikt, hvor politikerne har gennemtrumfet en ny telefontjeneste hen over hovedet på de læger, der i sidste ende skal stå for den primære behandling af patienterne.


Foto: Frederik Liljefred

Det er ikke første gang, at meget rigide faglige grænser og kassetænkning i sundhedsvæsenet giver anledning til konflikter. Ledelsen har lang erfaring med at bruge økonomi og positioner til at spille personalegrupper ud mod hinanden, når der skal gennemføres rationaliseringer.

I det moderne danske sundhedsvæsen er det nu gængs praksis, at man ikke kan møde op på et hospital og finde en skadestue. Dørene er lukkede. Skadestuer der for få år siden var åbne og døgnbemandede modtagelser på mange mindre hospitaler, er nu stort set forsvundet til fordel for et centraliseret system med en telefonsluse.

Skadestuen blev brugt til akutmodtagelse for de almindelige mennesker med sygdom, mindre skader f.ek. efter slagsmål eller ulykker i hjemmet, der hvor patienten ved egen eller arbejdskollegaers hjælp selv kunne møde op.

Den første runde af lukninger af de døgnbemandede skadestuer, blev mange steder kompenseret med en udbygning af lægevagten, der i første omgang var en delvist udfarende model, hvor der kunne køres ud til akut syge efter en telefonsamtale med en læge.

Det er nu mest en ordning, hvor der er en mulighed for at tale med en ”sundhedsfaglig person – måske en læge – udenfor den normale åbningstid. Enkelte steder i landet er der også været mulighed for at møde op i lægevagten efter telefonisk aftale.

Den nuværende konflikt i Region hovedstaden handler bl.a. om den fortsatte centralisering af telefonslusen og hvilken sundhedsfaglig udannelse man skal have for at tage imod opkald. Hos regionens politikere vil man helst sende opkaldene videre til en computer support disk i Indien, eller hvor det nu er billigst, og opgaven er skruet sammen, så den på sigt kan udliciteres og sælges.

Set ud fra politikerne synspunkt handler det også om at folket er alt for pylrede. Altså skal der skrues ned på servicen. Men der findes ikke en standardiserings metode, der kan angive hvilket niveau af smerte og lidelse der bør udløse hjælp.

Derfor er nedskæringer i telefonsluser, set fra et folkesundheds eller patientfagligt eller et privatlivs synspunkt, ikke den bedste løsning. Og set ud fra et bredt samfundsøkonomisk synspunkt er det ikke sikkert, at det er økonomisk fornuftigt. En samtale med en kvalificeret person og et tilstrækkeligt beredskab må være et mindstekrav.

Netavisen 16. januar 2014


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater