Spanien vil kriminalisere social og politisk protest

I Spanien er der voldsomme protester mod Rajoy-regeringen, som søger at gennemføre en fascist-lignende ‘Antiprotest-lov’, som skal kriminalisere dde sociale og politiske protester i det kriseramte land med en hel generation af unge uden fremtid. Men den spanske regering er ikke alene …



Madrid November 2013: Masseprotest mod kriminalisering af protest


’En fascistisk salve’
: Sådan betegner PCE(m-l) – det spanske medlem af Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier – den lov om ’offentlig sikkerhed’ – Ley de Seguridad Ciudadana –  som Rajoy-regeringen søger at gennemføre.

Den har siden november udløst stærke folkelige protester, der fortsætter uformindsket. Senest med sammenstød uden  for det spanske parlament den 14. december.

Se

Clashes in Madrid
RT 14. december

Men de spanske love, der kriminaliserer ytringsfrihed og politisk protest, og truer med voldsomme bøde og fængselsstraffe,  skal ikke ses som noget specifikt spansk. De er en del af  en bølge af politistatslovgiving, som skyllede ind over verden med USA og EU i spidsen efter 11. september 2001, og som har fået  nye forgreninger efter studenterprotesterne i Quebec, Canada, i 2012.

Se
Quebecs gode eksempel: Den vigtigste civile ulydighedsaktion i canadisk historie
Af Peter Hallward, Kommunistisk Politik 13, 2012

Tilsvarende love eller dekreter er gennemført i USA, Grækenland, Ungarn og en række andre lande. Og endnu mere planlægges i EU og de enkelte EU-lande.

Den spanske Rajoy-regering og hans parti Partido Popular indgår i EPP (European People’s Parti) det såkaldte centrum-højres partikoalition på EU-plan.

Blandt dets 14 regeringsledere  er foruden Rajoy også kansler Angela Merkel, Sveriges Fredrik Reinfeldt, Finlands Jyrki Katainen,  Polens Donald Tusk og Ungarns Victor Orban. EU kommissionens formand José Manuel Barroso og en hel stribe EU-kommissærer tilhører ligeledes EPP.

 Det konservative Folkeparti er dansk deltager.

Det norske KPm-l har offentliggjort nedenstående  artikel om den anti-demokatiske spanske lovgining

 



Gigantisk Greenpeace-banner i Madrid: NEJ til Antiprotest-loven

«Spanien er på vej tilbage til Franco-tiden».
 Den spanske dommerforening

Statsminister Mariano Rajoy fra Partido Popular (PP) (Note 1) vil kriminalisere al social protest i Spanien. Opfordringer til ’socialt oprør’, ulovlige demonstrationer foran parlamentet og fornærmelser mod offentlige personer kan give bøder helt op til € 600.000 (godt 5 millioner kroner)!

’Loven om offentlig sikkerhed’ påminder kraftigt  om Franco-tiden. Men den spanske fascisme er da heller ikke  død. Den spanske dommerforening siger rent ud,  at ”Spanien er på vej tilbage til Franco-tiden”.

Det er protester mod krisepolitikken, som denne den spanske regering vil til livs en gang for alle. Den økonomiske krise og massearbejdsløsheden i Spanien har ført til en serie strejker, aktioner og sociale masseprotester i regi af fagforeninger, studenterorganisationer, den republikanske bevægelse og Los Indignados. Demonstrationerne har ofte været spontane.

Flere demonstrationer har fundet sted uden for det regerende PP’s partihovedkvarter, med krav om at regeringen går af. I fortvivlelse over at de mister hus og hjem til banker og kreditorer, tyr spanioler, som er kastet på gaden også til protestformen escraches; det vil sige demonstrationer rettet direkte mod den eller de ansvarlige politikeres boliger eller kontorer  for at tvinge dem til at lytte til folket. Det er alle disse protestformer regeringen nu vil til livs.

To uger efter  regeringen vedtog loven om offentlig sikkerhed, har den også vedtaget  en Lov om privat sikkerhed. Denne giver private vægtere de facto politimyndighed med ret til at bevæbne sig, arrestere folk og patruljere i gaderne.

Det spanske regeringsparti har mange gamle Franco-tilhængere i sine rækker, og partiet har ved flere lejligheder nægtet at fordømme Franco-tidens forbrydelser. Tvært imod skønmaler de Franco-diktaturet, og giver gerne forsvarerne af Den spanske republik skyld for borgerkrigen og fascisternes massakrer.

Flere af partiets borgermestre lader nazister og franco-sympatisører operere frit, andre PP-folk er stået frem offentligt med nazihilsen. Partiledelsen bedriver dobbeltspil, og tager officielt afstand’ fra de mest ekstreme tilfælde, men uden at det får konsekvenser for disse elementer.

De regionale myndigheder i Katalonien (regionen med Barcelona som centrum) forbereder en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien til næste år.

Modstanden mod  dette er yderligere en faktor som forener højrekræfterne, fra ’moderate’ til åbne fascister. Katalonien var en antifascistisk bastion under den spanske borgerkrig. Rajoys justisminister har erklæret folkeafstemningen forfatningsstridig.

Selv EU har set sig nødt til at advare de spanske myndigheder mod at ‘trivialisere forbrydelser’.

Foranledningen var en katalansk protest efter at den fremmeste repræsentant for centralregeringen i det autonome Katalonien, María de los Llanos de Luna, deltog på et mindearrangement til ære for Guardia Civil. Her hyldede han samtidig spanske frontkæmpere i Den blå division. Den bestod af frivillige som sloges for Hitler-fascismen under Anden verdenskrig.

Statsminister Rajoy og hans parti er –  for øvrigt i lighed med dele af kongefamilien –  anklaget for alvorlige tilfælde af bestikkelser og korruption.

De stærkt omstridte lovforslag skal gennem senatet og flere andre instanser før de eventuelt træder i kraft og fører Spanien et nyt skridt  i fascistisk retning. Det har allerede været en række protestmarkeringer mod lovforslagene. Folket i Spanien vil ikke give efter for de reaktionære kræfter uden kamp.

Note 1

Partido Popular er  det norske regeringsparti  Høyres søsterparti  i den konservative internationale ’Den internationale demokratiske union’ Det lader ikke til at plage Erna Solberg og Høyre det mindste.

Originalartikel her

Se også

Spain: Public Safety Bill or Threat to Civil Rights?
Global Voices Advocacy

From Quebec to Spain, anti-protest laws are threatening true democracy
The Guardian

 

Netavisen 16. december 2013